Berlingskes skrækvisioner om Landbrugspakken

Det er rent sludder at tale om negative sundhedsmæssige påvirkninger som følge af nye gødningsnormer, lyder det fra BL's faglige direktør

jørgen-evald-jensen-torso-grøn-baggrund-1000-px

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Berlingske skriver i fredagens avis om Landbrugspakken og risikoen for vores grundvand.

Sammenhængen fremmanes med et kan og et hvis – og følges op med information om, at de røde partier vil indkalde ikke færre end tre ministre i samråd, samtidig med at betænkeligheder ved EU’s godkendelse af Landbrugspakken fremføres.

Bekymringerne males på væggen på baggrund af en fuldstændig løsrevet udtalelse fra GEUS. Artiklen går slet ikke ind i de faglige rapporter, disse udtalelser bygger på, og artiklen glemmer at fortælle, at det udelukkende er det iltede grundvand, GEUS har beregnet på. Det fremgår tydeligt af deres rapporter. Det iltede grundvand er populært sagt det vand, der er på vej ned til det egentlige grundvand, og på den vej sker der helt naturligt en reduktion af nitrat til frit luftformigt kvælstof, som er hovedbestanddelen af atmosfæren, og af ilt.

Væsentlige oplysninger mangler

Det er fra disse dybereliggende magasiner, langt hovedparten af vores grundvand bliver hentet. Det er en væsentlig oplysning, der mangler i artiklen. Men det fremgår klart af rapporten fra GEUS: Faglig vurdering af nitratpåvirkningen i iltet grundvand ved udfasning af normreduktion for kvælstof i 2016-18 eller http://www.geus.dk/geus-general/announcements/geus_rapport_2016-04.pdf

Den sundhedsmæssige grænseværdi, fastsat af WHO, for nitrat er 50 mg/l. Alt grundvand i Danmark er mega langt under denne grænseværdi, og dermed er det rent sludder at tale om sundhedsmæssige påvirkninger. Endog drænvand fra landmandens marker ligger ofte også langt under denne grænseværdi.

Samtidig er også effekten, som GEUS beregner, overvurderet. Deres analyser er lavet ud fra en sammenhæng i den samlede tilførsel af N i landbruget sammenholdt med målinger i det iltede grundvand i de meget øvre lag. I den periode fra 1998-2012, som analysen vedrører, er der gradvist indført beskyttende foranstaltninger, såsom skærpede krav til efterafgrøder, restriktioner i jordbearbejdning m.v., de vil alle påvirke effekten af ændret kvælstoftilførsel i nedadgående retning. Ligeledes er de kompenserende tiltag indført med landbrugspakken ikke indregnet. Disse tiltag har GEUS endnu ikke haft mulighed for at regne på, men de er i gang.

Langt under forsigtighedsgrænsen

Det grundvand, vi har nu, blev dannet under forhold, hvor vi måtte gøde betydeligt mere end i dag – og der er ingen problemer. Drikkevandet ligger i dag, og vil også med Landbrugspakken, ligge milevidt under den forsigtighedsgrænse, der er fastsat til 50 mg. pr. l.

Professor Torben Sigsgaard udtaler sig i Berlingskes artikel om sundhedsrisici på baggrund af fortolkningen af de mangelfulde oplysninger – altså ikke på faktuelt grundlag.

Skrøne genoplivet

Artiklen hiver derefter den gamle skrøne om de blå børn og nitrat i drikkevandet op af mølposen igen. Kun hvis drikkevandet er forurenet med bakterier sammen med Nitrat, giver det blå børn. Og med de ringe hygiejniske forhold efter krigen kunne det forekomme. Drikkevand med Nitrat uden bakteriologisk forurening sker der intet ved at drikke.

Positiv betydning for sundheden

Lad dog skrækvisionerne fare, se dybere i de faglige rapporter, I benytter på Berlingske, og lad os derefter debattere Landbrugspakken – det er af langt større betydning for den danske sundhed, at vi nu igen takket være den øgede gødning får korn med øget proteinindhold og mikronæringsstoffer.

Ministrene kan med sindsro se frem til mødet med partierne og EU – hvis disse møder vel at mærke kommer til at foregå på faktuelt rigtigt grundlag.

(Indlægget er også – forgæves – sendt til Berlingske).

Scroll to Top