Landbruget, det skidt

CBS-rapporten om dansk landbrug har ikke ligefrem haft de brede mediers bevågenhed...

høst-mejetærsker

Af Morten Guldberg, Jyske Medier A/S

Nyhedsstrømme er uforudsigelige. Og dog. Måske er de snarere ulogiske end uberegnelige, i hvert fald når vi taler om de etablerede nyhedsmedier snarere end de ukontrollable sociale medier.

Miljøpolitik og landbrugets rolle i denne fylder normalt godt op i medierne, men alligevel var der tæt på total radiotavshed, da en bemærkelsesværdig forskningsrapport fra CBS – Copenhagen Business School – blev offentliggjort forleden.

Rapporten omhandler rammevilkårene for danske landbrug i forhold til kollegerne i landene omkring os. Sagt på almindelig dansk: Hvad har miljø- og landbrugs-politikken gennem de seneste årtier betydet for dansk landbrugs konkurrenceevne? Vi hører næsten dagligt om den økonomiske elendighed, som plager dansk landbrug, som for en stor dels vedkommende befinder sig på falittens rand, men hvad ved vi dybest set om årsagerne til, at bønderne udgør et stadig mindre eksportaktiv og bidragyder til velfærdsstaten?

Svimlende tab

Det turde derfor være interessant, når en CBS-rapport konkluderer, at vandmiljøplaner, gødsknings-restriktioner og diverse danske særregler har påført et gennemsnitligt landbrug et indtægtstab på mellem syv og 12 millioner over de sidste 20 år i forhold til kollegerne i nabolandene Sverige og Tyskland.

Ekstraomkostningerne svinger alt afhængig af, om man er svineavler eller mælkeproducent. Men beløbet er under alle omstændigheder af anseelig størrelse. Svimlende, kunne man godt betegne det, og havde samme, forvrængede konkurrence-vilkår ramt for eksempel vindmølle-industrien, skulle vi nok have hørt nærmere fra både tinge og førende landsmedier.

Ringere korn

Endnu mere interessant bliver det, når man efter have fordøjet tallene, læser rapportens ledsagende tekst. Her hedder det blandt andet:

”EU-direktiverne og selvindmeldte EU-krav har belastet Dansk Landbrugs indtjening langt mere end nabolandene uden tydelige, relative forbedringer på miljøet sammenlignet med nabolandene”.

”Konsekvensen af den danske kurs har været nedsat udnyttelse af jordens kapacitet til 70-85 procent og en forringet kvalitet for især kornproduktionen. Dansk korn kan i vid udstrækning ikke længere opfylde de internationale krav til kornkvalitet”.

Ifølge rapporten er den store forskel mellem miljøkrav i Danmark og nabolandene, at man i eksempelvis Sverige tager udgangspunkt i de lokale forhold, mens man i Danmark regulerer ud fra teoretiske, ufleksible modeller. Og så er vandmiljøplan og landbrugspakke vedtaget før sommerferien i øvrigt i direkte modstrid med hinanden, hvilket enkelte af os muligvis overså, mens vi fulgte tvekampen Løkke/Pape.

Altsammen interessante indspark i en debat, som siden begyndelsen af 90’erne har handlet om at udpege landbruget som den ultimative miljøsynder.

Rapporten ties ihjel

Alligevel er CBS-rapporten ikke nået meget videre end landbrugets interesseorganisationer og deres talerør. Det hører med, at rapporten er forfattet af CBS-lektor Troels Troelsen, som udover at være ekspert i idrætsøkonomi også har landbruget som resortområde. Og han har en fjern fortid som ansat og bestyrelsesmedlem i fødevare-branchen, hvilket kan udlægges som et habilitetsproblem. Men CBS lægger altså navn til rapporten, og den er som sagt den første til at sætte håndgribelige tal på konsekvenserne af årtiers miljølovgivning. Tal, som burde have interesseret både lovgivere og journalister, langt, langt tidligere.

Men måske er det ikke så overraskende endda, at rapporten ties ihjel. Vi er et konsensus-samfund, og vi har været stort set enige om, at ”miljø” er gåååt og landbrug skidt.

Ingen bryder sig om ubehagelige budskaber

Happy slapping af de svinske bønder har simpelthen været en folkesport, og derfor bryder ingen af os om at få et ubehageligt regnskab – som argumenterer for, at milliarder er trukket ud af landbrugserhvervet til ingen verdens nytte – stukket i trynen.

Der er hverken stemmer eller læsere/lyttere/seere i landbruget. Vi har tæsket dem tavse, og hvorfor lave om på det? En liter mælk koster stadig kun otte kroner…

(Indlægget har været bragt som leder i Jyske Medier A/S – dagbladene i Horsens, Vejle og Fredericia).

Scroll to Top