Helt op til 21,4 mg Total N per liter sagde modelberegninger fra LOOP 2, at Carsten Søborg fra Jammerbugt ville kunne udlede på sine nordjyske arealer. Men Aarhus Universitets (AU) systematiske målinger på Søborgs jord er ’kun’ kommet frem til 3,9 mg Total N per liter – og det er der en naturlig forklaring på.
Modelberegningerne, de såkaldte LOOP-tal, som landmænd i årevis har været underlagt, er beregnet ud fra målinger foretaget fem forskellige steder i landet. Allerede der kan man så tvivl om, hvorvidt sølle fem områder kan opgøre kvælstofudledningen for hele landet. Endvidere kan der sættes spørgsmålstegn ved, om man i tidernes morgen har taget hensyn til de forskellige terræner inden for de fem målingsarealer.
Et af de arealer, som er markant anderledes end der, hvor målinger er foretaget og beregnet til modeller, er nemlig Carsten Søborgs jord i Jammerbugt Kommune – der er blevet berømt, fordi han som den første nogensinde har fået tillægsgodkendelse til sin husdyrsgodkendelse som følge af målinger i stedet for beregninger:
“De tal, som vi skulle gøde efter her i Jammerbugt, er målt på en bakketop syd for Aars, hvor jorden er rig på ilt, og regnen siver hurtigt ned i undergrunden. Men vores arealer er helt flade, mere vandholdige og iltfattige,” forklarer Carsten Søborg med fortvivlet mine.
Læs mere om baggrunden for Jammerbugtsagen
Modellerne har væsentlige fejl og mangler
Modellerne har altså ikke taget hensyn til de forskellige terræner, og de fejl, det giver, bliver nu blotlagt med Aarhus Universitets arbejde.
For når modellerne er beregnet ud fra en bakketop, hvor jorden tørrer hurtigt efter regn og derved er mere iltmættet, så vil tallene være skæve. I den tørre jord på bakketoppen er bakteriernes behov for ilt nemlig dækket ind, og de angriber derfor ikke Nitrat-molekylerne (NO3–), som består af tre dele ilt og en del kvælstof.
Modsat i Carsten Søborgs jord, som ligger så lavt, at den er mere vandmættet og dermed iltfattig. Her angriber bakterierne flittigt Nitrat-molekylerne for at kunne overleve, og herved omdannes Nitrat til ilt og frit kvælstof N2, som blot damper op i luftens ca. 80 % N2 indhold. Det er den faktor, der gør, at Søborgs kvælstofkoncentration ikke er så høj, som modellerne siger.
“Det er koncentrationen, der har betydning for kvælstofudvaskningen, frem for vandmængden fra et bestemt areal”, forklarer Carsten Søborg og påpeger, at vandmængden kun har en lille betydning, da de forskellige deloplande lokalt har nogenlunde samme nedbørsmængde.
Hør Carsten Søborg forklare forskellen på LOOP-tallene og AU’s målinger i denne video:
Aarhus Universitets målinger holder vand
Carsten Søborg kan derfor med Aarhus Universitets målinger i hånden gøre det dårlige ry om sine arealer, der er gammel havbund, til skamme:
“Danmarks Naturfredningsforening påstod jo, at vores lavbundsarealer skulle udlægges til vedvarende græs, fordi de skulle være de mest nitratfølsomme og kvælstofmættede, men det har vi takket været universitetets målinger modbevist, ” fortæller Carsten Søborg.
Og selvom Aarhus Universitets resultater lyder helt utrolige, er de over en treårig periode målt meget nøje. Faktisk så systematisk, at der for hver time er udtaget vandprøver, hvor vandmængden er målt i en flowmåler. Så der skulle altså ikke, som Søborg påpeger, være noget at komme efter.
Både modelberegningstallene og Aarhus Universitets resultater er endvidere vandføringsvægtet. Det betyder, at der tages tal fra den periode, hvor koncentrationen er højest frem for gennemsnittet for hele året. Koncentrationen er højest om vinteren, hvor det både regner mere, men også er koldere, så bakterierne går i dvale.
“Når målingerne er vandføringsvægtet, får man de højeste tal og er på den måde på den sikre side. Alligevel er det aldrig lykkedes forskerne at komme i nærheden af de 21,4 mg per liter, som LOOP2-modellerne hævder, der bliver udledt i Nordjylland,” understreger Carsten Søborg.
Afvigelser fra modellerne skal tages alvorligt
Selvom modellerne altså langt fra udgør de reelle tal for Søborgs arealer, så bruges de stadig til at beregne udvaskningen for hele landet. Jammerbugtsagen og Søborgs arealer vil dog langt fra være de eneste, som vil afvige fra modellerne, og det skal man tage alvorligt, mener faglig direktør hos Bæredygtigt Landbrug (BL), Jørgen Evald Jensen:
“Modellerne er ikke dækkende. I lige præcis det her tilfælde med Carsten Søborgs arealer, så er de slet ikke dækkende. Modellerne tager ikke højde for de aktuelle forhold, som gælder på lige præcis den her type af arealer.”
BL’s faglige direktør lægger vægt på, at det er væsentligt, at man husker på, at Aarhus Universitets tal ikke er stikprøver, men derimod yderst dokumenterede igennem metodiske målinger.
“Folk tror, at man bare tager en tilfældig måling, men alt er målt og vejet over tre år. Der er en systematisk afvigelse fra modellen, som gør, at den ikke passer og det skal vi holde fast i,” fastslår Jørgen Evald Jensen.
Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk
