Hvilke landbrug kan få glæde af målinger?

Hvis du vil vide, om det er muligt for dig at bruge konkrete målinger for kvælstofudledning i stedet for modelberegninger, så er det her, du skal kigge.

Af Nikolaj Schulz, Chefjurist Bæredygtigt Landbrug og Carsten Aarup, Miljøkonsulent Agri Nord

Der blev skrevet er et vigtigt stykke retshistorie, da Jammerbugt Kommune for nylig meddelte Bjarne Søborg miljøgodkendelse baseret på målinger i stedet for de generelle modelberegninger. Mange landmænd tænker nok, hvad så nu? Og hvordan gør jeg, hvis jeg vil måle?

1. Du skal være husdyrproducent

Du skal først og fremmest være husdyrproducent. De fleste husdyrbrug er i dag miljøgodkendt, det vil sige, at anlæg og arealer grundlæggende er blevet miljøvurderet og på godkendelsestidspunktet har opfyldt betingelserne.

2. Velafgrænset område

Det er en forudsætning, at arealet er drænet. Det skal samtidig helst være et område, hvor drænvandet samles, så dine kommende målinger kan foretages for et større areal. Dette er ikke et krav, men blot omkostningseffektivt. Herefter bør du foretage dine egne målinger, så du får indtryk af, om du ligger højt eller lavt. Hvis du ligger lavt, så har du et uudnyttet potentiale. Disse målinger bør have en tilstrækkelig videnskabelig styrke, så du kan fremvise resultaterne til myndigheden, altså kommunen. Myndighed og konsulent skal i den forbindelse foretage en konkret vurdering for drænafstrømningen, altså hvor stor en del af afstrømningen, der går ud igennem drænet.

3. Nitrat til overfladevand

De udvalgte arealer skal være arealer, der er ifølge kortværket er beliggende i nitratklasse 1, 2 eller 3. Den maksimale tildeling af husdyrgødning er reduceret for disse arealer, fordi de afvander til Natura 2000-områder. Hvis dine målinger viser et lavere indhold af kvælstof end modelberegningerne, der er fastlagt ifølge kortværket, så har du et potentiale til at kunne påføre mere husdyrgødning eller reducere andelen af ekstra efterafgrøder.

4. Potentialet

Hvis du har et potentiale, så kan dette omsættes til flere dyr i stalden. Dette vil dog kræve, at godkendelsen også indeholder en udvidelse af dyreholdet. Alternativt kan du måske reducere mængden af efterafgrøder, der er fastlagt i godkendelsen, ændre besværlige sædskifter eller i sidste ende frigøre jord.

5. Genoptagelse eller tillægsgodkendelse?

Hvis du har valgt at måle på dine nuværende arealer, så kan det ikke udelukkes, at du kan få genoptaget denne del af din miljøgodkendelse. En anden mulighed er at inddrage den nye viden, som målingerne giver eventuelt i kombination med at forpagte nye arealer og efterfølgende ansøge om en tillægsgodkendelse.

6. Jura

Det er åbenlyst, at du som landmand har krav på, at dine målinger anerkendes. Dette kan udledes af, at myndigheden er forpligtet til at lægge seneste viden til grund efter EU-Domstolens retspraksis, hvad angår habitatdirektivet. Herudover er myndigheden ifølge det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip forpligtet til at tage stilling til målingerne i forbindelse med deres sagsbehandling og udstedelse af vilkårene.

Når godkendelsen udstedes, så vil der formentlig være vilkår om, at du skal foretage målinger og fremsende disse til kommunen eller fremsende rapport. Målingerne bør tages repræsentativt for perioden, og der bør tages et passende antal prøver, nok i størrelsesorden 3-5 prøver i vinterhalvåret. Prøverne skal naturligvis have et tilstrækkeligt videnskabeligt niveau. Det vil være oplagt at bruge Sorbiceller, Eurofins eller tilsvarende. Det afgørende er, at målingerne som minimum er mere præcise end de tilsvarende modelberegninger. Dette bør dog ikke volde væsentlige vanskeligheder i praksis.

Afslutningsvis er det i praksis afgørende at have sin kommune med, både miljømedarbejderne og Kommunalbestyrelsen.

Til de danske husdyrproducenter er der bare tilbage at sige god fornøjelse med, at du for første gang kan støtte din ret direkte på målingerne.

Scroll to Top