Aarhus Universitet har taget fejl – igen.
Førende danske illustrationer for Østersøens og Nordsøens nitratpåvirkning på planktonalger i de danske kystvande viser, at universitetets tal for udledning af N til kystvandene ikke kan bruges lovligt som rettesnor for Danmarks overholdelse af nitrat- og vandrammedirektivet.
Det vurderer Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby Christensen, som er bekymret for lovligheden af myndighedernes afsluttende implementering af danske vandplaner.
Forkert professor-udmelding
Han går dermed kraftigt i rette med professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, som i ”Debatten” med Clement Kjersgaard den 28. april oplyste, at en udledning på 42.000 tons N er maksimum for at opfylde det, ”vi har aftalt med EU.”
“Danmark har ikke aftalt 42.000 tons med EU, og det tal står heller ikke i EU’s direktiver. Og skulle staten en dag følge professor Markagers linje og lægge sig endeligt fast på det, vil det stride mod EU’s regler”, lyder det fra advokaten.
Lille påvirkning fra Danmark
Hans Sønderby Christensen peger på, at langt hovedparten af N-påvirkningen på algeplankton i danske farvande kommer fra Østersøen og Nordsøen, ifølge de førende danske forskere hos DHI. Faktisk står Østersøen alene for over 3/4 rundt om Sjælland og Fyn. Danmarks egen påvirkning er langt mindre end Nordsøens, som igen er langt mindre end Østersøens.
Professor Stiig Markager har ellers flere gange slået til lyd for, at landbrugspakken bare gør det hele meget værre for landmændene, som så vil skulle mødes af endnu strengere krav i fremtiden for at nå ned på de 42.000 tons.
Ingen regning til landmænd, tak!
EU-direktivernes krav om omkostningseffektivitet og “forureneren betaler-princippet”, vil blive klart tilsidesat, hvis man sender en regning til danske landmænd for manglende rensningsanlæg i Østersølandene og deres udledning af nitrat fra industri og landbrug. ”Det strider både mod direktivet at sende regninger til landmænd for andres forurening og at regulere uden at lægge samtlige data og tal frem for de berørte”, betoner advokaten.
”Den præcise N-påvirkning fra Danmark, Nordsøen og Østersøen hviler på data og målinger, som end ikke er offentligt tilgængelige, og som derfor ikke er indgået i borgerinddragelsen, sådan som det skal efter vandrammedirektivet”, siger Hans Sønderby Christensen.
