Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, Bæredygtigt Landbrug
Det lyder lidt hult, når professor Stiig Markager i Altinget den 17. marts efterlyser en ”konstruktiv miljødebat”. Hertil bidrager han i hvert fald ikke selv.
Er hans iagttagelse om, at ”data og fakta igen spiller en rolle i debatten, og manipulation med virkeligheden er blev afsløret” korrekt, så går han hårde tider i møde. For hvem er det, der i uhørt omfang har forkastet data og fakta til fordel for en ”manipuleret” virkelighed bygget på modelberegninger?
I debatten om Landbrugspakken, målrettet regulering og kvælstoffølsomme (sårbare) områder har Aarhus Universitet tilsidesat den videnskabelige redelighed med den nylige påstand: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum”.
Aarhus Universitet fortier hermed den kendsgerning, at kvælstoffølsomme områder INTET har med nitratudledning fra landbrug at gøre.
Realiteten er, at kvælstoffølsomme områder er skabt af store fosforudledninger gennem fortrinsvis byspildevand – både i fortiden (sedimentet) og i nutiden (overløb). Årsagen er DCE’s og myndighedernes manglende seriøsitet omkring rensning af spildevand. Senest er det kommet frem, at de regnbetingede udledninger (”overløb”) i årevis har været stærkt undervurderet (Punktkilder 2013, Naturstyrelsen).
Disse alvorlige forsømmelser, som bør være ansvarspådragende, formodes at ligge til grund for de fortsatte angreb mod kvælstof i vandmiljøet, der udsendes fra Aarhus Universitet.
At beskylde kvælstof for ”den afgørende faktor for vores havmiljø” er ikke videnskab. Det er politik.
Videnskabelig uredelighed
Der er principielt intet nyt i vandmiljøets opførsel. De mest byprægede fjorde har hele tiden været de mest eutrofierede og miljømæssigt udsatte. Sådan var det i ”Bæltprojektet” i 1970’erne. Sådan er det i dag.
Forskellen er blot, at i 1970’erne havde vi neutrale forskere, der holdt sig til videnskabelige metoder og påviste at fosfor spillede en afgørende rolle. I eksempelvis NPo-redegørelsen (side 19) fra 1984 blev det fremhævet, at netop fosforrigt spildevand forårsager kvælstofbegrænsning. (Hent NPO-redegørelsen ved at klikke her).
Men gennem de seneste årtier har de forskere ved DCE, der rådgiver Miljøministeriet, givet uredelige oplysninger om kvælstofs rolle i vandmiljøet. Blandt andet ved at påstå en ”kobling mellem tilførsel af kvælstof og dårlig økologisk tilstand”, skønt den ikke har kunnet påvises i Miljøministeriets årlige tilstandsrapporter (NOVANA).
I dag udsender Aarhus Universitet stadig det politiske budskab: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum”.
Førende internationale forskere er af en anden mening. Bl.a. har professor John A. Downing, Iowa State University, påvist, at følsomme områder med kvælstofbegrænsning især findes i forbindelse med antropogen forurening med lav-N:P-spildevand. Læs det her: Marine nitrogen: Phosphorus stoichiometry and the global N:P cycle
Påstanden fra Aarhus Universitet må derfor betegnes som videnskabelig uredelighed, eftersom der ikke kan være belæg for udtryk som ”uden for enhver tvivl” og ”faktum”.
Udmeldingen flugter som nævnt heller ikke med NPo-redegørelsen.
Nyt sårbarhedskort
Nedenstående kort har Aarhus Universitet (DCE) og DHI udgivet i forbindelse med den næste generation af vandplanerne, som overhovedet ikke eksisterer endnu. Det er uklart hvad formålet er med at sende et følsomhedskort ud, der er helt anderledes end det, som netop er udsendt i forbindelse med Landbrugspakken. Måske lægges der op til et nyt tilfælde af politisk indblanding fra forskerne?
Af kortet fremgår tydeligt, at de følsomme (mørkegrønne) områder findes i forbindelse med byprægede vandområder og IKKE i forbindelse med landbrugsprægede vandområder.
Det stemmer overens med, at områder med lavt N:P-forhold defineres at være kvælstofbegrænsede, hvorefter myndighederne fejlagtigt pålægger landbrugsoplandet skærpede kvælstofnormer.
Bemærk hvilke recipienter, forskerne anser som mest kvælstoffølsomme:
- Det er ikke de mest landbrugsprægede fjorde som f.eks. Randers Fjord, Nakskov Fjord.
- Det er derimod byprægede fjorde, hvortil der udledes en høj andel af byspildevand, f.eks. Mariager Fjord, Skive Fjord med byspildevand fra Skive/Viborg.
- Det er endvidere en række østjyske fjorde med relativt små landbrugsoplande, fordi baglandets landbrugsarealer hovedsagelig afvandes mod vest. Dermed bliver fjordene/kystvandene præget af spildevand fra byområderne: Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Flensborg.
- Det er Odense Fjord, som afleder spildevand fra landets tredjestørste by.
Kortet viser i overensstemmelse med NPo-redegørelsen, at problemerne findes, hvor der er høj andel af byspildevand.
På baggrund af såvel NPo-redegørelsen som omtalte internationale forskere er den overordnede konklusion klar:
Kvælstoffølsomhed i fjorde/kystvande skyldes ikke nitrat fra landbrugsarealer, men derimod fosforbelastning fra spildevand – herunder fosfor i sedimentet fra mange års ukontrolleret udledning af spildevand.
