Kulstofbinding kan løse Danmarks klimaforpligtigelser

Reduceret jordbearbejdning er stadig en ny ting i Danmark, men ifølge Søren Ilsøe, der selv praktiserer produktionsformen, er der kæmpe potentialer for både klima og bundlinje. Baeredygtigtlandbrug.dk talte med ham efter hans oplæg på BL’s stormøde på NutriFair.

humus-jord-stubbe-hjemmeside

Den seneste tid har der været meget fokus på landbrugets rolle i klimaregnskabet og det potentiale, der er i forhold til, at landbruget kan være med til at nedbringe CO2 belastningen. En af de metoder, der har været meget fremme, er reduceret jordbearbejdning, som via kulstoflagring i jorden også kan binde CO2.

På COP21 i Paris i december 2015 blev initiativet ”4 per 1000”, der netop har til formål at kigge på landbrugets muligheder for at binde CO2 i jorden, tiltrådt af en række lande, og i Danmark er en af de store fortalere for CO2 binding i jord Søren Ilsøe. Han er landmand ved Fjenneslev på Sjælland og næstformand for FRDK, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark og praktiserer selv reduceret jordbearbejdning på sine marker, og er overbevist om, at landbruget kan bidrage positivt til CO2 regnskabet.

Læs også: Liv og glade dage under jorden

Faktisk mener han, at potentialet er så stort, at man med øget kulstoflagring stort set kan løse Danmarks CO2 udfordringer, men han erkender også, at det nok er utopi at tro på, at alle landmænd i Danmark vil lægge om til reduceret jordbearbejdning.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet nedtonede på baeredygtigtlandbrug.dk i starten af 2016 potentialet for CO2 binding i jord, men Søren Ilsøe forholder sig kritisk til forskernes nølen. Han mener ikke, at de forsøg, der bliver brugt som grundlag for udtalelserne, er gode nok, og at man mangler at se forsøg, hvor man har fået opstillet bedre systemer, så man for alvor kan se effekten og det reelle potentiale.

Men et er klimapotentiale, noget helt andet er hvad reduceret jordbearbejdning kan gøre for den enkelte landmand. Og her er der ifølge Søren Ilsøe en kæmpe effekt, der både viser sig i forbedret jordkvalitet og biodiversitet, men også giver solide resultater på bundlinjen i form af forbedrede udbytter og store besparelser på maskinomkostninger.

Se interviewet med Søren Ilsøe fra NutriFair herunder

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

 

Se også video fra Niels Martin Aggesens marker, hvor han sammen med planteavlsrådgiver Bente Andersen fortæller om fordele ved reduceret jordbearbejdning

 

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top