Jørgen Evald Jensen fortæller om kvælstof i vandmiljøet og debatten om grødeskæring

I vandløbene betyder N-indholdet meget lidt i forhold til miljøet, siger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen, og henviser til, at de sidste mange års begrænsning i kvælstofforbruget i landbruget ikke har virket efter hensigten. Jørgen Evald Jensen fortæller også, hvorfor Bæredygtigt Landbrug ikke anser QH-modeller for brugbare i forhold til at bedømme

jørgen-evald-jensen-torso-grøn-baggrund-1000-px

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør

I vandløbene betyder N indholdet meget lidt i forhold til miljøet. Det er udledning af organisk materiale, miljøfremmede stoffer og til dels fosforudledningen, som har den største betydning.

I de indre fjordområderne har kvælstofudledningen en betydning, fordi der er rigeligt fosfor til rådighed, der stammer fra for stor udledning fra spildevand og fra slam på bunden. Derfor bliver kvælstof her i sensommeren begrænsende for algevæksten og dermed eutrofieringen. 

I de åbne indre farvande reduceres det opløste fosfor, og derfor bliver kvælstof her af mindre betydning.

I Bæredygtigt Landbrug mener vi, at man generelt har fokuseret alt for ensidigt på kvælstof. I henhold til vandrammedirektivet skal man i øvrigt tage hensyn til alle presfaktorer såsom vejrforholdene, fosfortilførslen, organisk stof og miljøfremmede stoffer. Det mener vi ikke vi i Danmark har gjort i tilstrækkelig grad.

Begrænsning af kvælstofudledning i form af reducerede kvælstofkvoter i landbruget har ikke virket – det viser statens egne tal.

figur 2.13 og fakta i Novana rapporten 2014 side 24 viser at faldet i kvælstoftab fra landbruget er sket i kraft af de tiltag, der blev sat i værk i vandmiljøplan 1 i 80erne. Reduktionerne i kvælstofnormer gennemført fra 2004 har ikke virket. Det kan dokumenteres i NOVANA 2014, samt Flemming Møllenberg DHI, der blev afhørt som vidne i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs gødningssag i Vestre Landsret fra den 20 til den 22 maj 2015.

Se indlægget af tidligere forskningsleder ved DHI Flemming Møhlenberg på Folketingets fakta høring om vandplanerne 17.09.2012.
Klik her for at se klippet på Folketinget TV find tidspunktet 11:57:43 – 11:58:18

 

Under faktahøringen fortalte Flemming Møhlenberg følgende:

”Man kan faktisk se indre danske farvande som en flodmunding, med store tilførsler af vand fra Østersøen, det er så floden i det her tilfælde, og indstrømning af salt vand fra oceanet, Skagerrak. Og fra hver kilde strømmer der stort omkring 1000 km3 pr. år, og hvis vi sammenligner med afstrømningen fra dansk land til indre farvande, så er det under 10 km3, ” lød det altså i 2012 fra den tidligere forskningsleder.

Flemming Møhlenberg er – udover tidligere forskningsleder – marinebiolog og Danmarks absolut førende specialist på feltet. 

Forurening i vandløb stammer ikke fra landbruget
I NOVANA 2014 fremgår det, at kvælstof ikke har den store betydning for kvaliteten i danske vandløb, og derfor mener vi i Bæredygtigt Landbrug ikke at det er væsentligt, at se kvælstof som et stort problem netop her.

I NOVANA 2014 står der på side 50:

”Kvælstofindholdet i vandløb har generelt begrænset betydning for den biologiske kvalitet i vandløb, men det er alligevel vigtigt, fordi kvælstof via vandløbene transporteres til søer og marine områder”

Ifølge Novana er kvælstof altså ikke et probem i vandløbene – men det kan være problematisk, når det når frem til søer og marine områder, hvis altså der er rigeligt med fosfor til rådighed.

Grødeskæring i vandløb er vigtig for at undgå oversvømmelser
I Bæredygtigt Landbrug er vi af den holdning, at den manglende grødeskæring og manglende vedligeholdelse gennem mange år har medført en voldsom forringelse af vandløbenes vandføringsevne.

Dårlig eller ingen grødeskæring i sommerperioden medfører, at der aflejres sedimenter i siderne af vandløbet. Disse bliver på grund af det lille fald i de dansk vandløb liggende hen over vinteren og hindrer derfor vinterafstrømningen. År efter år bliver vandløbene dermed indskrænket i bredden og vandføringsevnen forringes.

Vi anerkender ikke de såkaldte QH moddeller til beregning af vandføringsevnen, da disse modeller ikke tager hensyn til grødens bremsende effekt, men man regner i stedet som om vandløbene er helt grødefri.

Kigger man på Orbicon-rapporten, der er udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen med navnet ”Grødeskæring i vandløb” fra 2007, så fremgår det klart, at manglende grødeskæring har en stor effekt på vandløbets evne til at føre vand, og dermed på vandstanden og oversvømmelsesrisikoen i et vandløb. På side 30 og 31 i rapporten står der følgende:

Hvorfor skæres der grøde 
Det er gammelkendt viden, at man kan forbedre vandløbenes naturgivne evne til at lede vand bort fra ådalenes jorder ved at skære planterne i vandløbene bort, idet man derved sænker vandstanden og øger vandføringsevnen. Det er derfor ikke overraskende, at grødeskæring er et af de vigtigste virkemidler i omsætningen af Vandløbslovens bestemmelser til praksis. Der skæres altså grøde, fordi grødeskæring er den mest virksomme måde til at sænke vandstanden og til at forbedre vandløbenes evne til at bortlede overskydende vand, først og fremmest fra landbrugsarealer, men også fra andre typer af arealer. Dertil kommer, at grødeskæring i nogle vandløb også sker for at sikre afledningen af spildevand og overfladevand fra byer og vand fra dambrug.

Grøden stuver vandet
Enhver, der har beskæftiget sig med vandløb, ved, at grøden bremser vandets frie løb og får vandstanden til at stige, men det kan være endog meget vanskeligt at forstå præcis, hvad det er, der får grøden til at forårsage denne vandstandsstigning. Det er velkendt, at når man placerer en genstand i et kar med vand, så fortrænger genstanden en vandmængde, der svarer til genstandens volumen. Og denne fortrængning vil forårsage en vandstandsstigning i karret. Det forholder sig på samme måde i vandløb: grøden (planterne) har et volumen, og når de frem gennem vækstperioden vokser til, opfylder de en stigende del af vandløbets volumen. Herved fortrænger de en stigende vandmængde og forårsager derved en vandstandsstigning. Selvom grøden således fylder op i vandløbene og på den måde forårsager vandstandsstigninger, så er det en anden mekanisme, der er ansvarlig for hovedparten af den vandstandsstigning, som grøden forårsager, nemlig planternes øgning af ruheden i vandløbet. Ruheden er et udtryk for den modstand eller opbremsning, som det strømmende vand er udsat for, når det passerer hen over faste overflader. I vandløb med grøde udgør grøden hovedparten af de overflader, som virker opbremsende på vandet og får vandstanden til at stige. Det er grødens vandbremsende effekt, der er årsagen til hovedparten af vandstandsstigningen – og dermed årsagen til, at bortskæring af grøde er det mest virksomme middel til at sænke vandstanden og til at forbedre vandløbenes evne til at lede vand bort. “

Hos Bæredygtigt Landbrug forholder vi os til fakta og jura. Viser faktuelle målinger eller ny viden, at der er et miljøproblem, vil vi sammen med forskere, landmænd og offentlige myndigheder arbejde for at finde løsninger på problemet. Til gode for landbruget, naturen og det danske samfund.

Scroll to Top