Af Vagn Lundsteen, direktør i Agrobalance
Det kvælstof, som kommer fra landbruget, hedder nitrat (NO3). Resten af kvælstof kommer fra andre kilder og indgår i totalkvælstof (TN).
Så hvis man kun måler på TN, viser det ikke, hvor meget der kommer fra landbruget.
Det er kompliceret stof, som kun de færreste forstår, herunder forskere, embedsfolk og politikere. Derfor vil jeg prøve at forklare det, for det er så vigtigt for hele debatten om kvælstofgødning: Kvælstof er det, som tilføres planterne, enten som organisk gødning (gylle/ slam/ ajle/ restprodukter) eller handelsgødning (kunstgødning).
Nitrat er den del, som kan udvaskes fra rodzonen. Det vil sige, at alle andre kvælstofformer ikke kan udvaskes.
Gylle med mere kan løbe af ved sne-og/ eller regnvejr, hvis markerne skråner ned mod et vandløb. (Det skal landmanden sikre sig i mod ifølge Nitratdirektivet bilag II). Det er derfor ulovligt.
Vigtigt at skelne
Men kun nitrat kan udvaskes.
Så når man finder nitrat i vandløbene, kommer det med stor sandsynlighed fra landbrugsproduktionen, med mindre der er et stort naturligt indhold af nitrat i vandløbet, hvilket der er i åerne, der udspringer syd for Rold Skov (Sigersted, Villestrup og Lindenborg åer).
Hvorfor er det vigtigt? Nitratdirektivet siger, at man skal begrænse nitrater, hvis de er skyld i forurening. Når man måler indhold af kvælstof i vandløb, m. m., skal man både måle nitrat og totalkvælstof. Men det er kun nitrat, som landbruget er skyldig i. Resten kommer andet sted fra (spildevand, overløb o. m. a.).
Grænseværdien er 11,3 mg nitrat N/ liter, så selv i de områder, hvor der er et naturligt højt indhold, er der et stykke op til grænsen.
Hvorfor er det vigtigt at sige dette igen og igen? Jeg kan vise det med nedenstående vandanalyser, som vi i Bæredygtigt Landbrug udtog i 2013: På grafen kan man se, hvor de åer, som er påvirket af landbrugsdrift (f. eks. Omme å), findes, og hvor de, som er påvirket af bymæssig bebyggelse (fx Kornerup å), findes.
Klik på billedet for at se det i større format
Ikke nødvendigt
Landbruget skal selvfølgelig kun reguleres efter den del, som vi har skylden for, og når det vel at mærke er skyld i forurening (som der står i Nitratdirektivet).
Dette er vigtigt, når der tales om en ny regulering.
Der er kræfter, der ønsker, at landbruget skal reguleres på baggrund af hele kvælstofmængden.
Men intet er mere forkert. Det er at rette smed for bager.
Når ministeren vil etablere 100 nye målesteder og 1.200 flere målinger, er dette ikke nødvendigt. Hun kan godt både kortlægge kvælstof og samtidig spare penge ved at flytte eksisterende målepunkter til steder, hvor det gir mening. Til lige før udløb til fjorde.
Manglende sammenhæng
Når denne kortlægning er foretaget, vil ministeren formentlig efterfølgende erfare, at det er ikke der, hvor der er mest nitrat i vandet, at der er problemer med vandmiljøet.
Ministeren skal passe på ikke at falde i samme fælde som sine forgængere. For kvælstof er ikke bare kvælstof.
Nitrat kommer fra landbruget.
Resten kommer andre steder fra.
