Retlig bindende kontra fagligt korrekte? Det burde ikke være et spørgsmål om det ene eller det andet, men når det gælder kommunernes håndtering af vandplanerne, så kan vandløbsmyndigheden, som reglerne er i dag, bringes i det dilemma, at man for at overholde vandløbsloven er nødsaget til at ændre væsentligt på det projekt, vandplanerne omhandler. Problemet er bare, at det må kommunerne ikke, da vandplanerne er retligt bindende.
Ifølge Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, er vandplanerne blevet alt for indviklede. Detaljeringsgraden i regulativerne er blevet for stor, og målsætningen for et vandløb er ofte ude af trit med virkeligheden.
”Vandplanerne burde have været en overordnet ramme. Hvis dette var blevet fulgt, så ville vandplanerne aldrig være blevet så omfattende og detaljeret et værk som tilfældet er i dag, ” siger Nikolaj Schulz.
Ifølge chefjuristen kommunikerede den tidligere regering, at vandplanerne bare var en overordnet ramme som senere skulle udfyldes af kommunerne, når de konkrete projekter skulle realiseres. Det var den primære begrundelse for, at Ida Auken som miljøminister valgte at gøre det umuligt at klage over indholdet af vandplanerne, men sådan hænger det ifølge Nikolaj Schulz ikke sammen.
”Faktum er, at vandplanerne er ekstremt detaljerede helt ned på lodsejerniveau, og samtidig er planerne retligt bindende. Det vil sige, at den tidligere regering har lavet et system, hvor lodsejere ikke kan påklage det faglige indhold af vandplanerne. Alligevel er planerne så detaljerede, at kommunerne har en minimal ramme, når de skal udføre det, der står i vandplanerne. ”
Og ifølge chefjuristen er det netop det grundlæggende dilemma:
”Det giver ikke mening, at vandplanerne på den ene side er retligt bindende, når projekterne ikke giver faglig og saglig mening. Kommunerne har nemlig ikke kompetence til at ændre projekterne væsentligt. Modsat, hvis kommunerne så alligevel ændrer projekterne, fordi de tager højde for saglighed og faglighed, så er de ude på et juridisk skråplan. Der er altså ikke nogen rigtig løsning set fra kommunernes side, ” lyder kritikken fra Nikolaj Schulz.
Vandløbene er ikke i en lovlig stand
Ifølge Nikolaj Schulz er mange vandløb i 2015 ikke i en lovlig stand. Ifølge reglerne er det et krav, at vandløbene overholder vandløbsloven såvel som de lokale vandløbsregulativer. Men mange vandløb overholder ifølge chefjuristen i realiteten hverken det ene eller det andet.
”Vandløbene har rigtig mange steder langt fra en tilstrækkelig vandføringsevne, og resultatet er forsumpning og dræn, der ikke ligger frit over vandoverfladen. Vandplanerne tager fagligt udgangspunkt i, at de danske vandløb er i en lovlig tilstand, hvilket mange steder ikke er tilfældet. Danske vandløb er mange steder nemlig i en ulovlig tilstand, ” lyder det fra Nikolaj Schulz.
I mange tilfælde pålægges kommunerne at hælde sten og gydegrus i vandløb, der ikke har mulighed for at opnå en god økologisk tilstand, og ifølge Bæredygtigt Landbrug kan det være i strid med vandløbsloven at iværksætte projekter, der gør det sværere og dyrere at genetablere den lovlige tilstand i et vandløb.
Bæredygtigt Landbrug har opfordret sine medlemmer til at indsende kritiske høringssvar til de lokale vandhandleplaner.
Se og hør vandløbsekspert Claus Madsen fortæller om regulativer og de faktiske forhold i Værebro Å
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
