Nationalt Center for Miljø og Energi offentligjorde mandag den 5. oktober rapporten ” Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord”, hvor man påpeger fund af en stigende mængde zink i landbrugsjord. Stigningerne skyldes, ifølge rapporten, at man i svineproduktionen tilsætter større mængder zink i foderet, som via gylle overføres til markerne.
Rapportens resultater, der er opnået gennem en række målinger over hele landet, har skabt stor debat og fra politisk side har flere partier krævet målinger af gylle og en omlægning af produktionen, så man ikke har brug for zink og antibiotika i de mængder, som man bruger i dag.
Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, har meddelt, at hun har bedt NaturErhvervstyrelsen, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen om at undersøge sagen nærmere, og at hun mener, at der er god tid til at få undersøgt tingene til bunds, da mængden af zink ikke er faretruende.
Zink forekommer rigtig mange steder
Kigger man på de zinkværdier, der er målt i rapporten, ligger de meget langt fra de grænseværdier, der er for zink i jordkvalitetskriteriet, som er Miljøstyrelsens kriterie for, hvornår jord frit kan bruges, uden at det giver skadelige effekter på menneskers sundhed. Hvis jorden overholder jordkvalitetskriterierne, betragtes grunden som uforurenet, hvad angår arealanvendelsen, og der er ikke grund til at tage særlige forholdsregler i den daglige omgang med jorden.
Miljøstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at man bruger zink i galvaniseringsindustrien, i legeringer og i mange andre produkter for eksempel maling, papir, batterier og gummi, og at zink er et essentielt mineral med en anbefalet daglig indtagelse på 12 mg. Zink forekommer i rigtig mange fødevarer såsom oksekød, æg, mælk og ost.
Zink er også hyppigt forekommende i medicin og cremer, og alle med børn vil nikke genkendende til, at man bruger zinksalve, når babyer har en rød numse under bleen.
Helt på samme måde, som zink kommer ud i gyllen, kommer zink også ud gennem menneskeafføring og en del kommer også ud med vandet, når cremer og salver vaskes af. Det vand der kommer fra de almindelige husholdninger blandes med andre typer spildevand, som også kan indeholde zink fra korrosion af zinkgalvaniserede overflader og zinkplader udendørs, hvor zink i vid udstrækning anvendes til tagdækning, tagrender, dele af biler og mange andre steder, hvor materialer skal gøres vejrbestandige.
I rapporten ”Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder”, som Cowi har lavet for Miljøministeriet i 2010, vurderes det, at den væsentligste tilførsel af zink til det danske vandmiljø blandt andet stammer fra udledninger fra kommunale renseanlæg, regnbetingede udledninger og industrielle udledninger. Mængderne der udledes er i visse tilfælde op til fire gange højere end grænseværdierne.
Rapport bygger på en formodning om at der kommer et problem
Og netop fordi zink forekommer i så mange forskellige sammenhænge, synes Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, at der er behov for at se på zink i en meget bredere sammenhæng end man gør i denne rapport.
”Jeg synes, det var mere på sin plads, at man gik hen og tog fat, der hvor zink rent faktisk er et problem i stedet for at udpege en enkelt driftsform i landbruget, som nogen der har et problem med zink. Så længe de holder sig under kvalitetskravene, så er der ikke noget problem”, siger Peter Rosendal og fortsætter:
”Den ene rapport efter den anden fra Miljøstyrelsen og Miljøministeriet viser jo, at der allerede nu er et problem med zink i spildevand, og når man måler på koncentrationerne i vandløb og farvande, så opnår man nogle koncentrationer, der er over vandkvalitetskravene. Og det man opererer med i forhold til zink i markerne er en formodning om, at det bliver en overskridelse om 60-80 år. ”
Fakta:
Zink:
Man bruger zink i galvaniseringsindustrien, i legeringer og i mange andre produkter for eksempel maling, papir, batterier og gummi.
Sundhedsmæssige effekter:
Zink er et essentielt mineral, der indgår i en række væsentlige enzymsystemer. Det daglige behov er anslået til 12 mg.
Akutte effekter ved indtagelse er sjældent observeret. Symptomer observeret omfatter kvalme, opkastning, diaré samt mavekrampe. Opkastning er set ved doser på 325 til 650 mg zink.
Indånding af omkring 100 mg/m3 zinkklorid har forårsaget betændelsesreaktioner i lunger og lungeødem med døden til følge. Metalrøgfeber (åndedrætsbesvær, feber, hovedpine, hedeture, smerter i benene) har været beskrevet efter indånding af 600 mg/m3 i zinkoxid i 10 min.
Indtagelse af 660 mg zinksulfat dagligt i 10 uger (behandling mod mavesår) har medført lettere grad af diaré hos 3 ud af 52 patienter.
Der er ikke fundet sammenhæng mellem udvikling af kræft og erhvervsmæssig udsættelse for zink.
Jordkvalitetskriteriet:
500 mg pr. kg jord.
Afskæringskriteriet:
1.000 mg pr. kg jord.
Kilde: Miljøstyrelsen – http://mst.dk/virksomhed-myndighed/jord/forurenede-og-muligt-forurenede-grunde/informationsmateriale-om-lettere-forurenet-jord/liste-over-stoffer-der-er-med-til-at-forurene-jorden-i-danmark/
Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk
