En stor del af de oversvømmede marker, som rigtig mange landmænd har oplevet, skyldes vandløb, der løber over deres breder som en konsekvens af dårlig eller manglende vandløbsvedligeholdelse.
I flere kommuner har man valgt udelukkende at vedligeholde efter minimumskravene i regulativerne, hvilket har medført kraftige stigninger i vandstanden i mange vandløb. Den øgede vandstand bevirker, at drænvand fra markerne ikke kan afledes og hvilket skaber forsumpning, og når der kommer store mængder nedbør, løber vandet fra vandløbene ind på markerne og skaber massive oversvømmelser.
For nogle landmænd har det betydet store udbyttetab, og der er også landmænd, der har oplevet at få underkendt MFO efterafgrøder, hvilket koster mange penge i støtte fra EU.
Det er politikernes ansvar at handle
Et af de vandløb, der har været hårdt ramt, er Ryå i Nordjylland, hvor vedligeholdelsen i mange år har været mangelfuld og præget af, at man udelukkende har grødeskåret i minimumsbredden. Og den manglende grødeskæring har haft store konsekvenser for landmændene i kommunen. 
”Vi kan jo se, hvordan Vildmose kartoflerne svømmer rundt i vand, og der er den ene artikel efter den anden om, hvordan de kæmper for at få dem op. Og vi kan se, hvordan landmænd i Nordjylland kæmper for at få høsten i hus, og også for at få sået vintersæd”, siger Asger Møller Madsen, der er medlem af kommunalbestyrelsen og Teknik- og miljøudvalget i Jammerbugt Kommune for Venstre.
Ifølge Asger Møller Madsen skyldes de store problemer man ser lige nu, at man i kommunen ikke har prioriteret området tilstrækkeligt, men det bliver der lavet om på nu.
”Det er vores ansvar som kommunalpolitikere at få vandet væk, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at landmændene kan komme af med deres vand, så de kan få nogle gode afgrøder”, siger Asger Møller Madsen og forsætter:
”Vandløbsvedligeholdelsen er et af de steder, der har været udsat for alt for store besparelser. Pengemængden er aldrig blevet øget det den burde, i den tid Jammerbugt Kommune har eksisteret, så derfor synes vi, området trænger til at få et forøget budget, så vi får vores vandløb renset godt og grundigt op”.
Embedsmænd var en stopklods
Inden det blev besluttet at øge budgettet til vandløbsvedligehold var en arbejdsgruppe bestående af landmænd, ornitologer og Danmarks Naturfredningsforening, der var nedsat til at kigge på forholdene i Ryå, kommet frem til, at åen trængte til at få skåret grøde i en større bredde. Men arbejdsgruppen blev mødt med modstand fra de kommunale embedsmænd, der ikke mente, at man kunne forsvare den øgede grødeskæring rent fagligt.
Så gik arbejdsgruppen til politikerne, og de kvitterede med handling, så forholdene i Ryå kunne blive bedre.
”Vi har den holdning i kommunen, at vi skal gøre, hvad vi kan for at bakke op om dem, der vil noget i vores kommune. Hvis ikke de aktive erhverv har det godt, så har resten af os det heller ikke godt. Jo større indtjening landmanden har, jo større skattegrundlag har de også, og det er jo den vej man som kommunalpolitiker skal tænke”, siger Asger Møller Madsen.
Enighed om at bakke op om erhvervet
For kort tid siden skar man så grøden i Ryå endnu en gang, og effekten har været markant og meget hurtig. På nogle strækninger af åen er vandstanden faldet med en meter på en uge, og nær Brønderslev, der ligger cirka 30 km fra udløbet, er vandstanden faldet med en halv meter. Og effekten er ikke gået ubemærket hen.
”Der var en lokal landmand, der ringede og var rigtig glad, fordi åen var faldet med en meter på ti dage, der hvor han bor. Hans marker havde stået under 30 cm vand, og nu er vandspejlet 70 cm under kanten, og det beviser, at vi virkelig har gjort noget, der virker”, siger venstre-politikeren.
Om den øgede bevilling på cirka 10 procent er nok må tiden vise, men ifølge Asger Møller Madsen er der politisk velvilje til at hjælpe landbruget, hvis der bliver behov for endnu mere vedligeholdelse.
”Det er spørgsmålet om de 300.000 kr. er nok, men vi skulle jo starte et sted, og er det ikke nok, så tager vi noget mere til næste år. Alle er enige om, at vi skal bakke op om de erhverv, der vil noget, og det skal ikke være os, der står i vejen for udviklingen. ”
Vejen Kommune vil være den bedste fødevarekommune
Jammerbugt Kommune er ikke den eneste kommune, der har taget konsekvensen af et stigende antal oversvømmede marker, og har sat flere penge af til øget vandløbsvedligehold. I Vejen Kommune har man også øget budgettet med cirka 10 procent.
”Vi har sat en politisk målsætning om at være Danmarks førende fødevarekommune, og jeg har arbejdet rigtig meget for at sørge for nogle gode rammevilkår for vores landbrug. Vi har jo kunnet konstatere, at der er kommet en stigende mængde nedbør de seneste par år, og det har stillet nogle større krav til vores infrastruktur omkring vandløb”, siger Carl Andersen, der er medlem af byrådet og Udvalget for teknik og miljø for Liberal Alliance. 
Vandløbsvedligehold er ikke sexet
Ligesom i Jammerbugt Kommune har området været forsømt gennem flere år, og Carl Andersen har måttet kæmpe for at få overbevist et flertal om, at det var nødvendigt med flere penge til at sørge for at vandløbene i kommunen ikke oversvømmer landbrugsjorden.
”Der er har ikke rigtig været en velvilje til at opprioritere det område, da det jo ikke er så sexet at gå ud i medier med, men det er noget, jeg har kæmpet for, og vi har nu fået overbevist venstreflertallet om, at der skulle nogle flere penge på budgettet i år”, siger Carl Andersen.
De ekstra penge, som nu bliver tilført budgettet, vil betyde, at man på nogle strækninger vil kunne skære grøde to gange om året, og forventninger til den øgede indsats er store.
”Forventninger er jo, at vi vil se færre oversvømmelser rundt omkring, og at vi vil have en bedre afledning af drænvandet på vores marker og af vores nedbør, så mulighederne for at drive landbrug vil blive bedre, og at landmændene undgår store udbyttetab”, siger Carl Andersen.
Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk
I Værebro Å i Nordsjælland har der i flere år været store problemer med mangelfuld vandløbsvedligehold. I videoen herunder kan man se konsekvenserne af, at kommunerne ikke vedligeholder vandløb som de skal.
