Svenske landmænd sørger for det danske øl

Danskerne skal ikke frygte at løbe tør for øl, da svenske og tyske landmænd sørger for at der er maltbyg nok. Men manglende gødning koster på omsætningen af landbrugsvarer og på bundlinjen hos de danske landmænd.

byg

Høsten er kommet i hus i store dele af Danmark, og endnu en gang må mange danske landmænd konstatere, at deres afgrøder ikke har en god nok kvalitet på grund af de reducerede gødningsnormer. Den manglende kvalitet er ikke blot utilfredsstillende, men har også store økonomiske konsekvenser.

For folk, der følger lidt med i udviklingen i dansk landbrug, kan det ikke være nogen hemmelighed, at kvaliteten af danske afgrøder ikke er god. Faktisk er proteinindholdet faldet dramatisk de senere år, hvilket skyldes, at danske landmænd ikke må give deres afgrøder nok gødning.

Lars Jørgensen fra Hvalsø på Sjælland er planteavler, og han oplever markante konsekvenser for sine afgrøder, der år for år bliver ringere og ringere.

Sidste år blev alt Lars Jørgensens maltbyg godkendt til maltning, om end proteinindholdet kun lige var højt nok til at afgrøderne kunne blive godkendt. Grænsen for proteinindhold for at få maltbyggen godkendt ligger på 8,7 procent, og indholdet var i 2014 på mellem 9,1 og 9.7 procent.

I år har været et rigtig dårligt år for hans maltbyg, hvor kun 1/3 er blevet godkendt til at kunne bruges til maltning. Proteinindholdet lå i årets høst på mellem 7,9 og 9,1 procent, og det der ikke kunne godkendes må sælges som foderbyg. Han er ikke i tvivl om, hvad årsagen er til, at proteinindholdet bare falder og falder.

“Der har været efterafgrøder på det halve af mit areal, og det burde jo samle noget kvælstof op, så det ikke bliver udvasket. Men der er ikke noget kvælstof i jorden til efterafgrøderne. Der er spist op, og der er ingen gammel næring i jorden. De efterafgrøder, der har været på det halve af arealet, burde jo have opsamlet noget kvælstof, som skulle frigives til maltbyggen”, siger Lars Jørgensen.

Store tab som følge af lavt proteinindhold
For at kompensere lidt for, at markerne er udpint, har Lars Jørgensen øget kvælstofmængden i år, men altså helt uden nogen effekt.

” Sidste år gav jeg mellem 95 og 100 kg kvælstof pr hektar, og i år har jeg givet mellem 100 og 105 kg kvælstof pr hektar. Selvom jeg har øget min kvælstoftilførsel i år, oplever jeg altså et faldende proteinindhold”, siger Lars Jørgensen.

Høsten i år er den dårligste Lars Jørgensen har oplevet for maltbyg, og de økonomiske konsekvenser ved den faldende mængde protein i afgrøderne er til at tage og føle på.

”Jeg har aldrig været udsat for, at der er så lidt protein i maltbyggen, som der er i år. Der har altid været et enkelt læs, der har været lidt kritisk, men at kun 1/3 af høsten bliver godkendt er markant”, siger Lars Jørgensen og forsætter:

”Der er en forskel på 25 kr. pr 100 kg i forhold til om byggen sælges som maltbyg eller foderbyg, og når jeg høster cirka 8000 kilo pr hektar, så er det næsten 2000 kr. pr hektar. Jeg har i år haft 45 hektar med maltbyg, så det er jo 60.000 kr. netto på bundlinjen, da jeg jo har haft alle udgifterne. ”

Den sjællandske landmand har, som et forsøg, givet sine efterafgrøder lidt gødning for at se effekten, og den er meget tydelig på grund af den udpinte jord.

”Jeg har lavet et lille forsøg med at give lidt gødning til en del af mine efterafgrøder, og de bliver dobbelt så store bare ved at give 20-25 kg kvælstof pr hektar”, siger Lars Jørgensen

Højere proteinindhold i Sverige trods manglende sol
På den modsatte side af Øresund i Lund bor Emil Sällvik, der også dyrker maltbyg, men i modsætning til sin danske kollega, så kan den svenske landmand gøde mere og derfor også få nogle bedre afgrøder. Selvom årets udbytte langt fra var optimalt, så ligger proteinindholdet over det danske.
” Proteinindholdet ligger mellem 7,8 og 10,5 procent, hvilket er for lavt. Det skyldes, at vi har fået alt for lidt sol i Sverige denne sommer”, siger Emil Sällvik.

Den svenske landmands marker har i år fået mellem 130 og 135 kilo kvælstof pr hektar, og kigger man på et normalår, så er der ingen tvivl om, at den ekstra gødning giver et højere proteinindhold. Emil Sällvik forklarer at hans proteinindhold da også normalt ligger over det, som blev målt i år

” Vi plejer at ligge på et proteinindhold på 10 procent de fleste år, og sidste år havde vi en rigtig godt proteinindhold på mellem 10 og 11 procent. ”

Mere gødning til marken hvis den mangler næring
Den store fordel for de svenske landmænd er, at de kan gøde efter ligevægtsprincippet og give afgrøderne den mængde kvælstof, som de har brug for. Det i høj grad en fordel, hvis markerne har været udsat for meget vand henover vinteren.

” Når vi går i gang om foråret, så kontrollerer vi, hvor meget kvælstof, der i marken, og har det været en vinter med meget nedbør, så forsøger vi at køre lidt mere kvælstof ud på markerne. Den mængde gødning vi har brugt i år er optimalt i forhold til et normalår. Skulle vi have haft et optimalt proteinindhold i år skulle vi nok have brugt cirka 200 kilo kvælstof pr hektar”, siger Emil Sällvik til baeredygtigtlandbrug.dk.

Adspurgt om han ville klare sig med den mængde kvælstof, som Lars Jørgensen bruger på sine marker, er Emil Sällvik tøvende.

”Det er tvivlsomt. Så tror jeg ikke, at vi ville kunne holde vores proteinindhold. ”

Danske landmænd kan ikke producere den kvalitet de gerne vil
For Jørgen Evald Jensen, der er faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, er der ikke noget overraskende i tallene fra de to landmænd, og den manglende gødning er uden tvivl en begrænsende faktor for de danske landmænd

”Den danske landmand har ikke muligheden for at lave den kvalitet, han gerne vil. Så simpelt er det. Forskellen på 30 kg kvælstof pr hektar lyder måske ikke af meget, men det er rigtig meget, fordi det er gjort konsekvent i nu 6-7 år, og til næste år er det måske endnu mere, vi kommer til at mangle. Den svenske landmand kan give cirka 25 procent mere, og det er de 25 procent vi mangler i Danmark for at kunne lave den kvalitet, vi gerne vil”, siger Jørgen Evald Jensen.

En af de væsentlige forskelle i kvalitet er ifølge Jørgen Evald Jensen, at de svenske landmand har en fleksibilitet, som den danske ikke har, når det kommer til gøde deres afgrøder

”Den svenske landmand kan jo gøde sin maltbyg som han synes den skal gødes, og det kan danskeren ikke, og derfor bliver han låst fast i et system, hvor han ikke kan lave den kvalitet, han gerne vil. Og hvis den danske landmand ved, at hans efterafgrøder har vokset dårligt, og ikke giver den effekt som han havde regnet med, så kan han, modsat den svenske landmand, ikke kompensere, fordi det har han ikke kvælstofkvote til”, siger Jørgen Evald Jensen.

Mere gødning vil øge forrentningsevnen
I den seneste tid har der været stort fokus på den store gæld i dansk landbrug, og mange parter arbejder på at finde løsninger på, hvordan man kan nedbringe gælden. Men kigger man på den tabte indtægt for Lars Jørgensen, så vil mere gødning og dermed bedre kvalitet betyde en betydelig forbedret evne til at afbetale gæld.

”Med det lave renteniveau vi har nu, så kan 2000 kr. forrente styrtende mange penge. Kigger man på landsplan, så er det en forrentningsevne på 50-60 milliarder kr. Et normalt udbytte af en mark er 4-6000 kr., så det er jo op til 50 procent af hans indtægt, han kommer til at mangle. Landmanden har haft alle udgifterne, men han får ikke det udbytte han burde”, siger Jørgen Evald Jensen og konstaterer til slut:

”Vi kommer jo ikke til at mangle øl på det her, fordi malterierne køber bare svensk eller tysk maltbyg. Men vi kommer til at mangle dansk omsætning, og den enkelte landmand lider et enormt tab.”

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Scroll to Top