Notat om indholdet af baselinekataloget for randzoner

En gennemgang af baselinekataloget fra DCE, Aarhus Universitet, der bygger på den nyeste viden om effekten af randzoner, viser, at der er en række problematikker knyttet til randzoneloven, som den er udformet i dag.

img_0251

Bæredygtigt Landbrug har gennemgået Baselinekataloget og har fundet frem til, at randzonelovens effekt ifølge Baselinekataloget er overvurderet på en lang række punkter.

Fjernelse af plantemateriale:

Midt på side 39 står følgende:

Kronvang (2010) påpeger, at effekten af randzoner er mindre end tidligere antaget og at der er tilknyttet nogle forudsætninger for at opnå en væsentlig effekt. I denne sammenhæng bør det nævnes, at en af forudsætningerne i begge notater er en årlig fjernelse af plantemateriale.

Med andre ord fastslås det, at den fulde effekt først opnås, når der hvert år bliver fjernet det plantemateriale, der gror i randzonen.

Af randzoneloven fremgår det, §4, stk. 1:

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte en ordning, hvorefter det i en overgangsperiode vil være tilladt at høste afgrøder, såvel enårige som flerårige, der er etableret i randzonen langs vandløb, der ikke før den 1. august 2014 var omfattet af randzoneloven, men som bliver omfattet af loven efter denne dato.

Altså er det kun tilladt at høste afgrøder i randzonen, hvis disse er etableret før den 1. august 2014. Herefter er det ikke tilladt.

Plante træer i randzonen:

Midt på side 39 står følgende:

Det seneste notat estimerer en reduktion på 6-38 ton P/år. Effekten af randzoner kan øges til 17-120 ton P/år under forudsætning af, at der plantes træer i 10 % af randzonerne.

Ifølge baselinekataloget vil man altså først nå en betydelig fosforreduktion i det øjeblik, at man planter træer i randzonen. Men ifølge den nuværende randzonelov er det ikke tilladt at plante bevoksning i randzonen, og dermed er det ikke muligt at opnå den høje fosforreduktion.

Halvering af fosforreduktion:

Midt på side 39 står følgende:

Denne (se tal ovenfor, red.) vurdering af effekten i forhold til fosfor er lavet før den politiske aftale i april 2014. Det kan som en foreløbig vurdering antages, at effekten af randzonerne er ca. det halve, dvs. en effekt på 3-19 ton P stigende til 9-60 ton P, såfremt der plantes træer langs vandløbene.

Først skal det altså bemærkes, at den fosforreduktion, der ifølge baselinekataloget er den højest mulige, nu er nede på 60 ton P, forudsat at der plantes træer i randzonerne, som ikke er tilladt, jf. bestemmelserne for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).

Dernæst er det vigtigt at notere sig, at det har været kendt stof, at fosforreduktionen var betydeligt mindre end først antaget, allerede da aftalen om den nye randzonelov blev indgået i april 2014. Derfor må man formode, at tidligere fødevareminister Dan Jørgensen har vidst, at fosforreduktionen ikke var så stor, som man troede. Men det var ikke det, han fremlagde, da han præsenterede loven – her brugte han fortsat de gamle (og højere) reduktionstal.

Manglende opgørelse af randzoneareal i de 23 hovedvandoplande:

På nederste del af side 13 står følgende:

Det har ikke været muligt til brug for denne rapport, at få en opgørelse af randzonearealet/hovedvandopland fra NaturErhvervstyrelsen. Der er derfor lavet den antagelse, at effekten af randzoner i de enkelte hovedvandoplande bliver halveret (med den nye randzonelov, red.).

(…)

Det anbefales derfor, at der foretages en nærmere beregning af effekten af de nye randzoner (25.000 ha) nationalt og på de 23 vandoplade, når den nærmere geografiske fordeling af randzonerne er kendt.

I baselinekataloget har man ikke haft adgang til det nye randzoneareal efter halveringen i de 23 hovedvandoplande. Derfor har man valgt at antage, at de enkelte hovedvandoplande bliver halveret. Det kan man dog ikke præcis vide, da der kan være flere vandløb i et hovedvandopland, som ikke længere ’tæller’ for en randzone – og omvendt.

Derfor har man valgt at anbefale en ny beregning på baggrund af de 25.000 hektar i den nye randzonelov. Denne opgørelse har ikke været mulig at finde, hvorfor man kan spørge sig selv, om den nogensinde er blevet lavet.

Hvis den ikke er blevet det, må der nødvendigvis opstå tvivl om, hvor stort et randzoneareal der egentlig er i Danmark.

Tvivl om 10 meter eller ni meter randzone:

Øverst på side 43 står følgende:

Det forudsættes at der anlægges ca. 25.000 ha med 10 m-randzoner langs vandløb, hvilket reducerer N-udvaskning fra rodzonen med 1.100 ton N.

I den nye randzonelov fra 2014 er randzonearealet halveret til 25.000 hektar, og randzonernes bredde er angivet til at være ni meter. Det er uklart i ovenstående uddrag fra Baselinekataloget, om de 10 meter er en skrivefejl, eller om beregningen af N-udvaskningen fra rodzonen er beregnet på baggrund af 10 meter-randzoner. Er det tilfældet, så er reduktionen mindre end 1.100 ton N.

Retention ikke medregnet i randzonerne

“Retentionen er ikke indberegnet i de 2.500 tons kvælstof (…) Det er først, når vi taler om de 9.000 ton kvælstof i fjordene, at retention kommer på tale, men som sagt, når vi taler om randzonerne, er retentionen ikke indberegnet.” 

Sådan lød svaret fra Poul Vang Nielsen, da Bæredygtigt Landbrug i september 2012 konfronterede Naturstyrelsen med en betænkning fra 10. januar 2011, hvor DMU gør styrelsen opmærksom på, at det ikke fremgår, om retention var medregnet i udregningen af randzonernes effekt.

Siden denne udtalelse fra Poul Vang Nielsen er randzonearealet blevet halveret fra 50.000 hektar til 25.000 hektar, og N-reduktionen er dermed heller ikke længere den samme.

Men i baselinekataloget for den nye randzonelov fremgår det fortsat ikke, om retentionen er medtaget i randzonernes effekt. Om retentionen er medtaget eller ej har en stor betydning, da der naturligt sker en fordampning af kvælstof, fra det løber ned i vandløbet, og til det rammer de danske have eller fjorde.

I vandplanerne benyttes følgende retentionsprocenter: 

  1.  Retention fra vandløbskant til havet/fjordene = 10,3 procent 
  2.  Retention fra rodzone og til vandløbskant = 63,2 procent 
  3.  Samlet retention fra rodzone til havet/fjordene = 67 procent 

Ovenstående er gennemsnitstal for hele landet. Der er betydelige forskelle mellem de enkelte hovedvandoplande.

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk 

Scroll to Top