Af Formanden for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen
Udredningen, der er bestilt under den tidligere regering, har til formål at give: En vurdering af dansk landbrugs relative konkurrenceevne udtrykt ved udnyttelse af produktionsmuligheder og driftsledelse.
Forskerne bag rapporten med institutleder Henrik Zobbe i spidsen er her villige redskaber for de tidligere ministre Jørgensens og Brosbølls evindelige miskreditering af landmændene. Forskerne er jo også dyrt betalt af dem. Udredningen fokuserer hovedsageligt på driftsledereffekten og ser ikke på de produktionsmuligheder de forskellige lande er underlagt. Den udpeger derfor ikke overraskende de danske landmænd som dem, der har det største relative forbedringspotentiale – eller sagt mere direkte i den udsendte pressemeddelelse: Danske landmænd udnytter ikke produktionsmulighederne godt nok.
Men de forskellige landes produktionsmuligheder sammenlignes ikke på baggrund af nye data. Dog nævnes, at det ikke kan afvises, at omkostninger til f.eks. kvælstofregulering er højere i Danmark end i andre lande. Omkostninger til kvælstofregulering – det må dække over, at danske landmænd ikke har adgang til at gøde deres afgrøder, så de giver et lige så stort udbytte og har en proteinprocent, der nærmer sig de andre landes. Den EU-stridige danske gødningsregulering har kostet danske landmænd over 30 procents proteinindhold og en stor del udbytte. Alene det ikke at tage en sådan forskel med i en sammenligning af europæiske planteavleres resultater, gør udredningen utroværdig.
Hvad mon Mærsk kunne præstere, hvis de ikke måtte sejle med mere end 80 procent belægning på deres skibe? Eller hvad kunne Novo, hvis de kun måtte køre 80 procent på deres produktion? Jeg spørger bare: Ville det så være udygtighed, hvis de tabte pusten?
Men på trods af, at landbrugets ydeevne er nedsat til 80 procent påstår IFRO’s udredning, at det er driftslederen, der er problemet og de påstår, at reguleringsomkostninger ikke påvirker landbrugets konkurrenceevne på sigt, idet jordens pris vil indrette sig på forholdene. Hvis det stod til troende, burde jordprisen i dag være 80.000 kr.
Når samme Zobbe på Facebook gør sig lystig over, at det ikke giver mening for danske landmænd, at investere ud fra et tysk omkostningsniveau, har han jo ret. Men han burde i sin analyse have understreget, at det er fordi den danske landmand på grund af rammevilkårene med den manglende gødning, ikke har samme indtjeningspotentiale som sin tyske kollega.
Zobbes udredning godtgør, at danske landmænds indtjening er i bund – men hans konklusion, at det skyldes driftslederineffektivitet hænger ikke sammen med forholdene ude i marken. Det er de meget restriktive gødningsregler og de mange særbyrder, som dansk landbrug trækkes med, der påvirker indtjeningen så voldsomt at danske landmænd bliver trukket ned på en sidsteplads i indtjeningsevne i Europa.
Bæredygtigt Landbrug slutter helt op om udredningens påpegning af, at det er vigtigt for Danmark og dansk økonomi, at et af landets tunge eksporterhverv genfinder styrken, før der sker uoprettelig skade på produktionsapparatet og på den langsigtede konkurrenceevne og dermed på indtjeningen.
Men Zobbe og hans folk retter bager for smed, når de skyder efter landmanden og ikke de katastrofale regler, som er indført i Danmark godt støttet af Zoppes dyre, enkeltfinansierede, formålsbestilte såkaldte udredninger.
Sidste sætning i den nyeste udredning burde ændres til: Danske rammevilkår ødelægger konkurrenceforholdene for danske landbrugsfamilier (Henrik Zobbe og hans medarbejdere burde skamme sig.)
