L&F fanget i afdriften fra randzoneloven

Lars Hvidtfeldt (LH) undsiger sig den 12. september i Effektivt Landbrug skyld i randzoner, og viceformanden i Landbrug & Fødevarer (L&F) forholder sig til det faglige i at oprette sprøjtefrie randzoner i hele Danmark. Dette er for mig en tilståelse af L&Fs mangelfulde indsats for at bedre landbrugets rammevilkår, og samtidig er det et tydeligt

randzone-juli-2013-hjemmeside

Af Peter Rosendal, faglig næstformand, Bæredygtigt Landbrug

Lad mig forklare, hvorfor der ikke er logik i at foreslå obligatoriske sprøjtefri zoner på 10 meter, som var det forslag L&F fremlagde i forbindelse med Ægte Grøn Vækst, og som LH altså ikke tager afstand fra.

Der er for det første ingen overskridelse af grænseværdier i vandløb af landbrugets benyttelse af pesticider, og skal man tro forskerne på DCE, så har der ikke været registreret en overskridelse af grænseværdierne. Det er dog stærkt betænkeligt, at DCE ved samme lejlighed ikke har undersøgt forekomsten af miljøfremmede stoffer, der ledes direkte ud i vandløbene fra renseanlæg og overfladevand fra vejarealer. En handling der ikke er i tråd med vandrammedirektivet, som der ellers henvises til hos DCE.

I rappoten ’Effekt på akvatiske miljøer af randzoner langs målsatte vandløb’, der blev udfærdiget i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II, står der i sammenfatningen, at man ikke fandt forskelle på pesticidbelastningen i vandløb med og uden randzoner: ’Således blev der i indeværende undersøgelse ikke fundet nogen store forskelle i pesticidbelastningen i de to typer vandløb (reference og randzone), hvilket tyder på at landbrugsaktiviteterne i oplandene var sammenlignelige’. 

Dog viste undersøgelsen, at der rent faktisk blev fundet flest herbicider i vandløb med randzoner: ”Selvom koncentrationen af herbicider fundet i randzonevandløbene generelt var højere end i referencevandløbene, er de fleste herbicider ikke toksiske for makroinvertebrater i selv meget høje koncentrationer. ”

I rapporten anføres det desuden, at randzonevandløbene havde den ringeste tilstand målt på DVFI-skalaen:

’Som udgangspunkt havde randzonevandløbene en generelt dårligere vandløbskvalitet udtrykt vha. DVFI sammenlignet med referencevandløbene. ’

Rapporten konkluderer, at der i undersøgelsesperioden kun blev fundet pesticider i meget små koncentrationer i de undersøgte vandløb: ’Ved en hensigtsmæssig brug af pesticider vil sprøjtning typisk foregå i perioder med lav vindhastighed, og der må under sådanne forhold forventes en meget lille vinddrift. Den relativt lave fund af pesticider, og at nogle randzoner ikke var påvirket, afspejler formentlig at der ved udsprøjtning er taget de nødvendige hensyn til vejrforholdene. ’

Altså fandt forskerne, at miljøbelastningen, den målte, i randzonevandløbene var højere end i vandløb uden randzoner, og desuden konstateredes det, at landmændene i de undersøgte områder følger godt landmandsskab, hvilket ikke fører til en afdrift med de benyttede sprøjtemidler i retning af de undersøgte vandløb. Altså en stor ros til landmandens ansvarlige forbrug af pesticider i de undersøgte områder.

Men betød det så, at forskerne konkluderede, at randzonerne ikke havde den forventede effekt på afdrift med pesticider? Svaret er desværre et stort og rungende ’nej’.

Med baggrund i rapportens målte resultater, som videnskabeligt altså ikke påviste en positiv gevinst ved randzonerne i forhold til beskyttelse af vandløbene imod afdrift, så anbefalede forskerne randzoner bredere end to meter på trods af fakta.

Det, der her er væsentligt, er, at forslaget omkring sprøjtefri randzoner fra L&F tydeligt viser, at man ikke har styr på det faglige i sine anbefalinger.

Få styr på fagligheden
Man kan også se det ud fra en lighedsbetragtning, for landmænd skal ikke skal stå til ansvar for miljøfremmede stoffer i vores vandløb, der ikke stammer fra landbruget.

Når man som landmand skal pålægges afgift og afstandskrav i forhold til anvendelse af pesticider, hvorfor gælder disse krav så ikke også for de andre miljøfremmede stoffer, som ledes direkte ned i vandløbet? Det hænger på ingen måde sammen, ligesom det heller ikke giver mening, at privatpersoner uden licens til at sprøjte må benytte langt kradsere midler end landmanden, og det nærmere vandløb og vandboringer.

Danva, som er den organisation, der repræsentere mange af de større spildevands-renseanlæg i Danmark, er også organisation for mange vandforsyningsselskaber, og her er man ikke tilbageholdende, når der kræves rent drikkevand. Men når der skal undersøges, om der kommer gift ud af spildevandsselskabets egne udledninger, så forholder man sig tavse. Og det selvom det i rapporten ”Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder”, hvor Miljøministeriet konkluderer, at der udledes 10 navngivne miljøfremmede stoffer via spildevandet til vandmiljøet over grænseværdierne.

Det er ellers ikke fordi, der ikke er mulighed for at handle korrekt. Vandrammedirektivet foreskriver, at man skal udtage de vandprøver, der er nødvendige for at fastslå den kemiske tilstand i vandet. Alt for ofte sker det dog, at det kommunale renseanlæg bare giver aben videre til sine ejere, nemlig kommunerne, og her er det moralen skal stå sin prøve. Vil man behandle folk ens eller skal man forskelsbehandle i kommunen og give meget restriktive krav til en lille befolkningsgruppe og lade andre slippe på bekostning af miljøet?

Som medlem af bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug kan jeg ikke forstå, at L&F har fjernet sig langt fra at tale landmandens sag, hvilket man gør ved at foreslå noget så tåbeligt som en 10 meters sprøjtefri randzone om alle danske målsatte vandløb og søer. Her tilsidesætter L&F det faglige i anvendelsen af gift, som det hedder, når pesticider er endt i vandløbene, og samtidig udsættes landmænd for en tilsidesættelse af de generelle rettigheder, ved ikke at blive behandlet som de, der leder gift direkte ned i vandløbet.

Jeg havde håbet, at man udformede regler, der tilgodeså miljøet i forbindelse med reguleringen af anvendelsen af gift i Danmark, men at lukke øjet for den største forureningskilde, og samtidig indføre afgifter og afstandskrav som ingen særlig virkning har, er ikke et demokratisk retssamfund værdigt. Men jeg kan godt forstå, der er forvirring hos politikere når en interesseorganisation kommer med noget så krænkende og fagligt uigennemtænkt, som de sprøjtefri randzoner på 10 meter er et eksempel på.

Link til rapporten: ’Effekt på akvatiske miljøer af randzoner langs målsatte vandløb’
Link til rapporten:
Forurenede stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder
Link til DCE hjemmeside om belastning af danske vandløb: VANDKVALITET I VANDLØB

(Tidligere bragt i Effektivt Landbrug den 19. september).

Scroll to Top