Juraprofessor: Nitrathandlingsplanen er ugyldig

De danske landmænd må efter al sandsynlighed vente til foråret med at få afskaffet de danske særregler på gødningsområdet ad rettens vej, men at det kommer til at ske, er Bæredygtigt Landbrugs advokat overbevist om efter juraprofessor Peter Pagh i to notater har konkluderet, at de danske regler er så mangelfulde, at han anser Nitratshandlingsplanen

traktor-med-skilt-ingen-fremtid-uden-goedning

Midt i høsten afholdt Bæredygtigt Landbrug pressemøde, hvor foreningen havde nyt med om gødningssagen. Advokat Hans Sønderby Christensen fortalte, at foreningen har indhentet to notater fra juraprofessor Peter Pagh, der påviser, at den danske implementering af nitrathandlingsplanen og ligevægtsprincippet er ulovlig. 

Nu ser Bæredygtigt Landbrugs advokat frem til, at den danske landekvote bliver fjernet eller at danske landmænd opnår opsættende virkning i forhold til gødningsreglerne inden den 1. maj, hvor den nye gødningssæson begynder.

Med henvisning til en EU-dom, der har fastlagt, at der først skal gennemføres en miljøvurdering, der opfylder kravene i SMV-direktivet, og at der herefter på ny skal vedtages implementeringslovgivning, vurderer juraprofessor Peter Pagh, at de danske gødningsregler på flere områder er ulovlige.

Man kan altså ikke, som man har gjort i Danmark, føre en voldsom regulering af et helt erhverv ud i livet, uden at man har styr på, hvordan det konkret vil påvirke erhvervet.

Peter Pagh gør det i notaterne det også klart, at der med baggrund i EU-lovgivningen ikke kan ske strafferetlige sanktioner imod danske landmænd, der ikke har fulgt de særegne danske gødningsregler, hvilket kan få stor betydning for mere end 200 danske landmænd, der lige nu venter på, at deres sag kommer for en dommer.

Tre graverende fejl
Der er tre fejl, der hver især begrunder, at nitrathandlingsplanen er retsstridig, lød det fra pressemødet fra advokat Hans Sønderby Christensen, med henvisning til de to notater fra Peter Pagh, hvor juraprofessoren konkluderer.

”Disse tre mangler ved miljøvurderingen er efter min opfattelse så alvorlige, at de må føre til, at nitrathandlingsplanen er ugyldig. ”

De tre områder, der ifølge Peter Pagh hver for sig burde være grund nok til at forkaste gødningssagerne mod mere end 200 danske landmænd, drejer sig om selve den danske udmøntning af Nitrathandlingsplanen og i forhold til den danske fortolkning af ligevægtsprincippet.

Det første punkt advokat Hans Sønderby Christensen fremhævede på pressemødet, var at planen skulle være bekendtgjort offentligt, men at det har ikke været tilfældet. Kun få udvalgte organisationer fik muligheden for at gøre indsigelser mod planerne, og det er i strid med Miljøvurderingslovens §8, stk. 1 og 3. der slår fast, at forslag til nitrathandlingsplan og miljøvurderingsrapport skal bekendtgøres offentligt.

Det vil sige, at landmændene skulle have otte uger til at kommentere på planerne, da de blev planlagt, men ikke alle fik den mulighed på grund af en alt for lukket administration. Som det andet punkt forklarede Hans Sønderby Christensen på pressemødet, at Nitrathandlingsplanen imod reglerne kun er udfærdiget på engelsk under navnet Danish Nitrate Action Plan, hvilket også retsstridigt, da offentligheden dermed ikke har haft tilstrækkelig adgang til planen.

Derudover fremgår det ikke af den strategiske miljøvurdering i forbindelse med planerne, at kriterierne for gødningskvoter i Danish Nitrate Action Plan er ændret fra mindst 10 procent under økonomisk optimum til cirka 15 procent under økonomiske optimum.

Hans Sønderby Christensen opsummerede, at konklusionen bør blive, at Nitrathandlingsplanen kendes ugyldig, da den ikke kan gennemføres.

”Der kan ikke føres straffesager mod danske landmænd så længe Danmark ikke overholder EU-reglerne på nitratområdet. Nitrathandlingsplanen er retsstridig, og den kan ikke håndhæves, ” lød det fra Bæredygtigt Landbrugs advokat.

Ligevægtsprincippet fejlimplementeret
Ligevægtsprincippet, der handler om at planterne og jorden skal have den mængde af gødning, de har behov for, for at vokse optimalt uden at det dog medfører en stor udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet, er ifølge juraprofessor Peter Pagh også implementeret forkert.

”(EU´s) ligevægtsprincip skal således fortolkes på grundlag af nitratdirektivets formål om at hindre udvaskning i vandmiljøet af kvælstof… så det sikres, at der er balance imellem… den mængde kvælstof som afgrøderne forventes at optage, ” skriver Peter Pagh således i notatet, og det lever de danske regler ikke op til.

Landekvoten beror ikke på en lov
Efter oplysningerne i de to nye notater fra Peter Pagh er kommet frem har advokat Hans Sønderby Christensen nu en forventning om, at Vestre Landsret tager tingene til sig. Ikke mindst set i lyset af, at der efter retssagen omkring opsættende virkning opstod debat om landekvoten for kvælstof, hvor der først blev trukket 10 procent fra efter vandmiljøplan to – og siden hen trak man så yderligere 10 procent fra administrativt.

Til Maskinbladet fortalte retsformanden i forbindelse med retssagen, at der var tale om en lov – men det mener Hans Sønderby Christensen ikke var tilfældet.

”Landekvoten er administrativt fastsat – landekvoten er ikke fastsat ved lov. De er ikke vedtaget ved lov – de har aldrig været igennem Folketinget, ” lød det fra advokaten på pressemødet, og han uddybede, at både Vestre Landsret og Miljø og Fødevareministeren nu har givet Bæredygtigt Landbrug ret i, at landkvoten ikke beror på en lov, men alene er skabt via ministerielle bekendtgørelser.

”Det er ikke en del af Danmarks implementering af Nitratdirektivet, ” lød det fra advokaten, som gjorde det klart, at den derfor også kan fjernes administrativt uden at skulle igennem Folketinget.

Målinger mangler
Hans Sønderby Christensen forudser nu, at en række KO-sager vil falde med baggrund i de notater, der den 24. august blev ført frem af Bæredygtigt Landbrug.

Det forudser han vil ske, fordi man har trukket støtte fra de danske landmænd med henvisning til 2-meter bræmmer og i forhold til landekvoten for gødning, men det kan man altså ikke ifølge den danske juraprofessor Peter Pagh, og som konsekvens af det, kan landekvoten, de sidste 10 procent, fjernes administrativt. Det er desuden et stort problem, anslår Hans Sønderby Christensen, at man hverken har målt på konsekvenser eller på miljøfordele.

”Man har indført et krav administrativt, uden at vurdere på om den indsats opfylder noget som helst. Om den tjener et formål, ” lyder det fra Hans Sønderby Christensen, som fortæller, at det i runde tal betyder, at 10-11 procent af den reducerede danske gødningsmængde i det gødningsår, vi går ind i nu, ikke er vedtaget ved lov.

Forventet afklaring i foråret 2016
Den 20. marts modtog Bæredygtigt Landbrug svar fra Kammeradvokaten i forbindelse med gødningssagen, og her indvilgede statens advokat i, at konsulentvirksomheden Deloitte skal udpege en skønsmand i forbindelse med sagens videre forløb, og advokat Hans Sønderby Christensen forventer i løbet af få dage, at der bliver sat navn på, hvem der skal forestå syn og skøn, og så forventer han en endelig rapport den 1. november eller senest den 1. december. Nu skal det undersøges, via forskere fra Københavns Universitet, om de reducerede normer har haft en effekt.

”Vi har begæret at spørge Københavns Universitet (KU) om spørgsmålet, da forskerne her i modsætning til Aarhus Universitet (AAU) ikke har kontrakt med staten på disse spørgsmål, ” fortæller Hans Sønderby Christensen, som nu retter til kontakt til Københavns Universitet, så der kan være et svar klar senest den 1. januar.

”Vi spørger også, hvad så hvis vi får lov at bruge mere gødning, får det nogen konsekvens, altså vil det give en højere udvaskning? Og hvilke virkemidler kan klare arbejdet?, ” lød det fra advokaten.

I perioden 1989 og 2003 reducerede dansk landbrug sin udvaskning med 120.000 tons, hvilket skete med baggrund i stramning af reglerne for opbevaring og udbringning af husdyrgødning. En senere normreduktion drejer sig om reduktion af 10.000 tons N, der har betydning for 200 straffesager ude i landet, hvor man forfølger et estimat fra 1998, som man aldrig har målt på.

”Hvis det har en miljøgavnlig effekt, så er det fagligheden, der skal råde, ” fortalte Hans Sønderby Christensen før Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen bakkede synspunktet op.

”Er der overhovedet nogen effekt af at reducere normerne? Det er kun beregnet, det er ikke blevet målt, ” lød det fra den faglige direktør, og ifølge ham viser nye målinger på fuldskalaforsøg, at der er minimalt ekstra udvaskning ved langt større gødningsforbrug. Jørgen Evald Jensen slog fast, at det er vigtigt, at reglerne beror på målinger og ikke tekniske beregninger.

Jørgen Evald Jensen fortalte også, at virkemidlerne vil komme til at virke, hvis der benyttes en optimal gødskning, og blandt andet har en tidlig såning af vintersæd en stor effekt, og generelt vil planteavlskonsulenten have fokus på, at problemerne kun opstår om vinteren.

”Det, der virkelig tæller i forhold til udvaskning, er at nedsætte kvælstofniveauet i jorden i efteråret, efter høst, ” fortalte Jørgen Evald Jensen:

”Hvor stor balancen er i vækstsæsonen, er ikke interessant – her optager planterne det hele… Det skal med ind i sagen. ”

Sager skal udsættes
Flemming Fuglede Jørgensen fortalte de fremmødte på pressemødet, at i 2012 var en flok landmænd udråbt til at være gødningsbanditter. De blev smidt ud af deres landboforeninger og blev udsat for pressehetz, og Flemming Fuglede Jørgensen fortalte, at Bæredygtigt Landbrug havde lagt sig beskyttende foran de ramte landmænd for at få sagerne udsat, og det gør foreningen fortsat.

”Vi anmoder om at få sagerne lagt død. Få dem udsat. Det her er en solidarisk sag, vi skal ikke have nogen landmænd dømt, før vi får stoppet de ulovlige gødningsregler”, lød budskabet fra Bæredygtigt Landbrugs formand.

Den 24. august beder Hans Sønderby landsretten om berammelse af gødningssagen, så sagen kan komme for retten senest den 20. marts, hvis ikke hele sagen inden den dato er afsluttet via opsættende virkning eller ved at gødningsreglerne inden den dato er blevet ændret politisk.

Fra flere fremmødte landmænd blev der spurgt ind til muligheden for at få erstatning for de lovløse regler, der har betydet meget for landmændenes økonomi, men Hans Sønderby Christensen kunne ikke på pressemødet love, at landmændene efter Bæredygtigt Landbrugs gødningssag skal have erstatning. Man skal gå i gang med en erstatningssag, hvis man mener, man har en særdeles god sag, lød svaret fra Hans Sønderby Christensen, men han gjorde det klart, at man ikke nødvendigvis er sikret erstatning, selvom landbruget vinder gødningssagerne.

Efter mandagens pressemøde modtager forsvarets advokater en kopi af Peter Paghs juridiske notater, der skal benyttes til at udsætte sagerne om ulovlig brug af gødning eller frifinde de landmænd, der er er under anklage.

Bæredygtigt Landbrugs advokat begærer nu hovedforhandling til afholdelse senest den 20. marts 2016, og subsidiært skal der være retsmøde inden samme dato om præjudiciel forelæggelse omkring opsættende virkning, og Hans Sønderby Christensen forventer at sagen er endeligt afsluttet den 1. maj 2016.

Flemming Fuglede Jørgensen sluttede af med at bekendtgøre, hvor stor betydning gødningssagen har for dansk landbrug.

”Kursen skal lægges radikalt om, ellers vil dansk landbrugsproduktion inden for tre år være halveret, hvilket vil gøre ubodelig skade på den danske økonomi. Vi vil skabe de resultater, der skal til, før end der er landbrug fremadrettet i Danmark. ”

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top