Den 15. april i år mødte Povl og Christian Blak Bojer op i Retten i Holstebro med deres straffeattest, navn, rygte og fremtidige muligheder på spil. I retten var de tiltalt for at have overtrådt randzoneloven – en lov, som blev indført tilbage i 2012 med det formål at tilbageholde næringsstoffer fra danske vandløb og søer.
Sagen vandt Povl og Christian Blak Bojer som bekendt. Hvad der derimod ikke er en kendt sag er, at NaturErhvervstyrelsen modtog et notat fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) få dage inden retssagen, hvor der kort fortalt står, at de danske forskere er enige med både hollandske og tyske forskere, der har lavet forsøg med randzoner: Der er ingen kvælstoftilbageholdende effekt af randzoner.
I notatet ’Effekten af randzoner på drænede arealer med udgangspunkt i tyske randzoneundersøgelser’ skriver Charlotte Kjærgaard blandt andet, at:
”… Det bør dog være klart at N-effekten af randzoner kan variere fra 0 til den braklægningseffekt der opnås ved udtagning af areal i omdrift. …”
Men selv om NaturErhvervstyrelsen var bekendt med notatet, kom det aldrig frem under randzoneretssagen mod Povl og Christian Blak Bojer.
”Det er meget betænkeligt, at disse oplysninger er kommet frem til myndighederne to dage, før Povl og Christian Blak Bojer stod anklaget i retten i Holstebro, og alligevel kunne vi opleve, at informationen tydeligvis ikke blev givet videre til myndighedernes repræsentanter, for der blev fortsat argumenteret for randzonernes reelle effekt i retten, siger administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, og fortsætter:
”Heller ikke i dagene efter retssagen oplevede jeg en minister eller en styrelse, der udbredte oplysningen om, at randzonernes effekt af nu også danske forskere er blevet vurderet som overdrevet, understøttet af både tysk og hollandsk forskning. Så meget for effektiv objektiv embedsførelse.”
Ikke første gang
Det er ikke første gang, NaturErhvervstyrelsen er blevet gjort bekendt med, at effekten af randzoner er minimal og i værste fald slet ikke eksisterende. I forbindelse med revideringen af randzoneloven i sommeren 2014 er Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) citeret for følgende i bemærkningerne til loven:
”… DCE savner en dokumentation for, at randzoner uden yderligere tiltag vil kunne bidrage med de markante naturmæssige forbedringer, som er nævnt i lovforslaget fra 2010 og som formodes stadig at være gældende. …”
Med andre ord har også de danske forskere svært ved at få øje på en dokumenteret natureffekt af randzonerne.
”Jeg vil overlade til andre at overveje, hvorfor der lige netop i en så principiel og profileret sag er truffet beslutning om at forholde sig passivt over for offentligheden,” siger administrerende direktør Bjarne Nigaard.
Povl Blak Bojer, der er den ene af de to frikendte landmænd i randzoneretssagen, er forarget over, at NaturErhvervstyrelsen har valgt at tie om så vigtige informationer under en retssag.
”Jeg synes, det er meget alvorligt. Jeg mener, at en minister er folkestyrets tjener på den måde at forstå, at en minister bør være objektiv og faglig og saglig i sin omgang med oplysninger og ikke kun tage de oplysninger til indtægt, som passer ind i egen plan og overbevisning,” siger Povl Blak Bojer og fortsætter:
”Når det udviklede sig, som det gjorde, og når vi var nogen, der skulle stille op i retten og holdes op på noget, der nu viser sig at have mere ideologisk end faglig baggrund, så synes jeg, det er helt på sin plads, at nogen tager fat i den eller de ansvarlige ministre og stiller dem til ansvar. Nu vandt vi sagen, og det er jeg selvfølgelig utrolig glad for – men hvis det havde gået den anden vej, og vi havde tabt, så er jeg sikker på, at de her oplysninger havde gjort mig endnu mere frustreret. For man kunne jo godt forestille sig, at hvis oplysningerne havde været på bordet, dengang den reviderede randzonelov blev vedtaget, så er det et spørgsmål om, om flertallet bag loven fortsat havde været intakt. Det tror jeg faktisk ikke, det havde været.”
Afskaffelsen af randzoneloven har den seneste tid været et varmt emne i landbrugsdebatten. Med dokumentationen på bordet opfordrer Bjarne Nigaard endnu engang folketinget til at få afskaffet loven så hurtigt som muligt.
”Jeg håber, at dokumentationen, som Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug nu har gravet frem, kommer til at få vægt, når det nye folketing træffer beslutning om randzoneloven. Lad os komme af med ubrugelige og ejendomsretskrænkende randzoner.”
Læs Bæredygtigt Landbrugs fyldestgørende gennemgang af DCA og DCE-notaternes indhold her.
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
