Selv om der kun er tale om en ufærdig rapport, der ligger i udkast, har fødevareministeren og Danmarks Naturfredningsforening allerede været ude og konkludere på en del ting fra rapporten ”Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærlandbruget” fra konsulentvirksomheden Cowi.
Konklusioner, der ligger meget langt fra de udregninger Copenhagen Businnes School har lavet, hvor det fremgår, at danske landmænd er 2.500 kroner bagud i konkurrencen pr. hektar landbrugsjord sammenlignet med kollegerne i Tyskland.
Et ufærdigt udkast
Den 13. juni kunne avisen Politiken berette, at årsagen til dansk landbrugs krise ikke er ringere rammevilkår, men alene den gæld dansk landbrug er tynget af. En påstand, der ligger meget fjernt fra den virkelighed medlemmerne i Bæredygtigt Landbrug kender fra deres virkelighed.
”Da jeg læste den påstand første gang, trøstede jeg mig med, at der var tale om et ufærdigt udkast”, forklarer Bjarne Nigaard, adm. direktør for Bæredygtigt Landbrug.
”For enhver kan vel sige sig selv, at årsagen til, at der optages gæld, er, at der mangler indtjening. Danske landmænd har jo ikke sat sig i gæld for sjovs skyld. ”
Bjarne Nigaard bad derfor om et tilsvarende eksemplar af rapportudkastet for at få sikkerhed for sin teori. Den fik Bæredygtigt Landbrugs direktør tilsendt mandag eftermiddag, og han er mildest talt forundret over de konklusioner, der er fremkommet fra DN, Dan Jørgensen og Politiken i forbindelse med Cowi-rapporten.
”Jeg vil sige det sådan; Fødevareministerens konklusion er stærkt forsimplet, i forhold til rapportens sammenfatninger”, mener Bjarne Nigaard. ”Og så er det i øvrigt godt, at rapporten ikke er færdig endnu, for der er en række forudsætninger i den, som ikke er på plads og helt korrekte. Det skal vi selvfølgelig have rettet, inden den kan give et retvisende billede af virkeligheden.”
Rapport sammenligner EU-regler
Rapportudkastet fra Cowi er på 205 sider, og indeholder bl.a. en sammenligning af EU-regler i seks lande (Danmark, Holland, Sverige, Polen, Frankrig og Tyskland med to delstater), sammenligning af miljøregulering, kontrol og landbrugssektor, samt analyse af effektivitet og bedrifter i medlemslandene.
”I det afsnit (side 166), hvor der sammenlignes bedriftsøkonomi, regner man for de danske bedrifters vedkommende fx med, at ændrede rammevilkår kun vil medføre et øget proteinindhold på 0,5 procentpoint”, forklarer Bjarne Nigaard. ”Men vi ved jo fra DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab), og det er blevet bekræftet af bl.a. Aarhus Universitet under vores nylige retssag mod staten, at dette er et alt for lavt tal. Vi har 2,4 procentpoint at indhente, og det betyder jo overordentlig meget i forhold til øget indtjening. Det betyder jo, at proteintabet i virkeligheden er fem gange større, end det fremgår af rapporten. ”
Bjarne Nigaard peger endvidere på, at rapportudkastet sammenfattende konkluderer, at ændrede rammevilkår uden tvivl vil skabe bedre økonomiske forhold for planteavlere, mens rapporten ikke med sikkerhed mener at kunne fastslå, hvilken effekt det vil have for svine- og kvægbesætninger.
På rapportudkastets side 193 skriver Cowi:
”… Samlet set viser analysen, at de valgte plantebedrifter ville få en nettogevinst, hvis reguleringen fra de tre nabolande var gældende i Danmark. For svinebedrifterne er resultatet mere usikkert. … For malkekvægsbedriften er resultatet ligesom for svinebedrifterne usikkert. …”
At resultaterne i rapporten er usikre, kan Bjarne Nigaard kun bakke op omkring.
”Der er sammenlignet på disse tre bedriftsformer, men kun ud fra nogle få udvalgte cases. Den ene type bedrift er man sikker på vil få fordel af ændrede rammevilkår, de to andre typer kan man ikke sige noget sikkert om. At man ud fra det skulle kunne konkludere, at der samlet set ikke er noget at hente på ændrede rammevilkår, er godt nok en overraskende frisk slutning”, siger Bjarne Nigaard.
Han hæfter sig også ved, at rapportudkastet slår fast (side 95), at det alene er i Danmark, at der er nationale regler om at undergødske, og at det kun er Danmark der har skærpede harmonikrav med reducerede dyreenheder.
I rapportudkastet står der på side 98, at:
”… Det forhold, at Danmark har normer, som er reducerede i forhold til det økonomisk optimale, har en direkte effekt på bedrifternes udbytte og bør analyseres i bedriftsanalysen. …”
”Man må jo så bare undre sig over, at man ikke beregner tabet korrekt”, siger Bjarne Nigaard.
Heller ikke rapportudkastets faglige forudsætninger er uden mangler, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.
Cowi har ikke forstået regler i andre lande
Der er stor forskel på, hvordan EU-landene efterlever de strenge miljøkrav fastsat af EU, men det er kun Danmark, der ensidigt har valgt at fokusere på at begrænse kvælstof, og det forhold mener faglig chefrådgiver i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen, ikke at Cowi har forstået.
I Sverige må landmændene således benytte den mængde gødning, de mener er nødvendig i marken, hvis blot de overholder ligevægtsprincippet, men til gengæld er der en øvre grænse for, hvor meget fosfor markerne årligt må tilføres.
”Rapportudkastet har så vidt jeg kan se slet ikke forstået detaljerne i de svenske og tyske regler for N og P overskud”, fortæller faglig chefrådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
”Svenskerne har en regel om 22 kg P pr. ha pr. år i tilførsel på hele arealet, men de høster jo langt mindre, og dermed er deres P overskud større end i Danmark, hvilket Cowi åbenbart ikke har forstået. Cowi har også misforstået den tyske balanceberegning. Den kan ikke sammenlignes med danske forhold på den måde, som man gjort det i udkastet til rapporten, ” fastslår Jørgen Evald Jensen.
Bæredygtigt Landbrug henviser i stedet til de beregninger, som CBS har foretaget omkring konsekvenserne af de strammere danske regler på området. De viser et tab på 2.500 kr. pr. ha pr. år.
”CBS har lavet beregninger, hvor forudsætningerne har været bedre opdateret, end de tal Cowi har fået at gå ud fra. Det giver i sig selv en større sikkerhed omkring resultatet. Og så er beregningerne fra CBS endelige, og ikke kun et udkast”, slutter Bjarne Nigaard.
|
Fakta: Faglig økonomisk konklusion fra Troels Troelsen, CBS vedrørende dansk landbrug: De tvivlsomme beregninger og dermed konklusioner omkring landbrugets N-kvoter har medført, at dansk landbrug i stor grad undergøder sammenlignet med f.eks. Slesvig-Holstein (Tyskland), Holland, Polen, Frankrig, Sverige m.fl. Tabet pr. ha. i forhold til ligevægtsprincippet har hovedsageligt to årsager:
Direkte samlet tab: DKK 1471 + DKK 1530 = DKK 3001 pr. ha. Samlet tab pr ha. DKK 2521 pr. ha. ved indførsel af de danske gødningsnormer. |
Klik her for at hente rapporten fra Cowi: “Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærlandbruget”
