De danske gødningsregler gør det umuligt for danske landmænd at gøde optimalt og dermed få det største udbytte af deres afgrøder. I flere andre EU-lande har man besluttet at gøde efter ligevægtsprincippet for på den måde at sikre, at der er balance mellem tilførslen og bortkomsten af næringsstoffer på markerne. Det princip bør også indføres i Danmark, mener planteavls- og fagpolitisk rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
I videoen fortæller Jørgen Evald Jensen, hvorfor det giver mening at gøde efter ligevægtsprincippet, og hvordan man gør det i praksis.
Giv planterne det, de har brug for
Definitionen på ligevægtsprincippet er ifølge Europaparlamentet, at der ikke må tilføres mere gødning, end afgrøderne bruger. Hensigten er at hindre udvaskning af mere gødning end nødvendigt. Den gødningsmængde, som den enkelte landmand lovligt kan anvende efter nitratdirektivet, svarer således til den mængde, som den pågældende afgrøde opsuger under de givne geologiske, nedbørsmæssige og andre forhold.
Med andre ord er der et simpelt regnestykke, som skal gå op, når man gøder efter ligevægtsprincippet, fortæller Jørgen Evald Jensen. Tilførslen og bortførslen af næringsstoffer skal stemme overens.
”Vi begynder med at finde ud af, hvor mange tons rapsplanterne vil give, og hvor højt et udbytte vi forventer at høste på arealet. Når vi har fundet ud af det, så ved vi, hvor mange kilo kvælstof planterne skal have til rådighed for at kunne opnå det udbytte. Derefter kigger vi nærmere på jorden for at finde ud af, hvor meget kvælstof vi har tilgængeligt i jorden fra det, der er mineraliseret, og hvor meget vi skal tilføre ekstra igennem sæsonen for at opretholde den rette balance mellem tilførsel og bortkomst af næringsstoffer,” siger han.
 |
Mindre udvaskning
Som Europaparlamentets definition af ligevægtsprincippet fint beskriver, så er ønsket at hindre så meget udvaskning af kvælstof som muligt. Ved at gøde efter ligevægtsprincippet sikrer man, at planterne får de mest optimale betingelser for at optage den kvælstof, der bliver tilført marken i løbet af sæsonen. Det fortæller Bæredygtigt Landbrugs planteavls- og fagpolitiske rådgiver.
”En veludviklet rapsplante, som er gødet optimalt, er i stand til at afsøge jorden for alle næringsstoffer. Den har en pælerod, som går ned i 50-60 centimeters dybde, og derudover er der trevlerødder længere nede, så den har en meget kraftig roddybde. Planten bruger sin roddybde til at afsøge hele rodzonen for næringsstoffer og optage dem alle sammen,” siger Jørgen Evald Jensen.
