I et svar til Folketingets Miljøudvalg har miljøministeren nu slået helt fast, at man ud fra den danske grundvandsovervågning ikke kan konkludere, at vores grundvand er nitratforurenet.
”Det er jo akkurat det, vi længe har påpeget,” siger direktør Bjarne Nigaard om ministerens svar.
”Den danske overvågning, der i daglig tale kaldes GRUMO, kan ikke fortælle noget som helst repræsentativt om nitratindholdet i vores grundvand og drikkevand. Faktisk kommer opgørelsen fra vandværkerne over drikkevandsboringer nok langt tættere på. Og her er det i under en procent af boringerne, der findes nitrat over kvalitetskravet for drikkevand.”
Af ministerens svar til Folketingets Miljøudvalg af 22. april 2015 hedder det blandt andet:
”(…) Da grundvandsforekomsterne er forskellige både i forhold til arealmæssig udbredelse, volumen og relativt vandindhold, kan man ikke ud fra andelen af målepunkter (i GRUMO, red.) med fund af nitrat drage konklusioner om, hvor stor en andel af det samlede danske grundvand, der er nitratholdigt (…)”
Bjarne Nigaard fortsætter: ”Eller oversat til dansk: Vi måler kun få og udvalgte steder, og vi kender ikke restmængden, som vi ikke måler. Grundvandsovervågningen siger derfor ikke en dyt om den virkelige nitrattilstand i grundvandet og dermed i drikkevandet.”
 |
GEUS er enig
Bæredygtigt Landbrug bliver bakket op i denne tolkning af GEUS, der står bag GRUMO, og som ved præsentationen af årets rapport om GRUMO var enig i, at der er væsentlige forbehold omkring repræsentativitet i overvågningen. Ved præsentationen oplyste GEUS, at man målretter målingerne i forhold til nitrat i grundvandet for at få et signal om, hvorvidt vandplanerne virker.
”Det vi så gør på nitrat for at finde ud af, om der er en effekt af vandmiljøplanerne, er, at vi fokuserer på det nitratholdige vand i de lag, der har ilt, fordi det er der, kan vi få et signal for, om udvaskningen fra landbruget har ændret sig, og om der er en effekt af de handlingsplaner, der er lavet, ” fortalte Lærke Thorling fra GEUS til præsentationen af årets rapport.
Minister Kirsten Brosbøl er tilsyneladende også enig, for i hendes svar til Miljøudvalget står der blandt andet:
”(…) Det bemærkes, at overvågningen i dag primært er rettet mod relativt ungt grundvand, hvor påvirkningen fra menneskelig aktivitet mest relevant følges (…)”
Og netop den overvågning, der er af det danske grundvand i dag, er ikke god nok, lyder det fra direktør Bjarne Nigaard.
”Det bør være ret klart, at når man for det første udvælger specifikke steder og en mindre andel af grundvandet med en særlig risiko for at finde nitrat, og for det andet ikke følger med i den resterende del af grundvandet, så får man ikke et retvisende og validt resultat for tilstanden af det samlede grundvand. Man får kun et udvalgt brøkdelsbillede,” siger han og fortsætter:
”Det betyder så igen, at resultaterne fra GRUMO ikke kan bruges til at vurdere, hvordan grundvandet reelt har det. Her er det langt mere reelt at se på, om landbruget konkret udleder for meget nitrat, ved fx at måle ved drænudløb og ved rodzonen.”
Bæredygtigt Landbrug arbejder for, at det er konkrete målinger af den generelle tilstand, der skal være hjørnestenen i en fremtidig mere målrettet regulering af brugen af kvælstof i Danmark.
”Det vil være langt mere retvisende. Og på baggrund af de konkrete målinger, vi allerede kender, så er det jo tydeligt, at GRUMOs resultater ikke kan bruges til at begrunde indgreb og regulering over for landbruget. Både fordi resultaterne ikke er repræsentative, og fordi de ikke passer på den målte virkelighed. Fri os herefter for billige konklusioner fra for eksempel DANVA og Danmarks Naturfredningsforening,” siger Bjarne Nigaard.
Læs hele svaret fra miljøministeren til Folketingets Miljøudvalg her
