Efter to lange retsdage ved Retten i Holstebro skal alle danske landmænd nu væbne sig med tålmodighed frem til den 11. maj klokken 9.00, hvor dommer Niels Bjerre vil afgive sin dom i sagen, hvor staten har anklaget Povl og Christian Blak Bojer for ikke at anlægge randzoner på deres jord i Thy.
Povl Blak Bojer tog som den sidste ordet i retssalen, da sagen sluttede klokken 15.50, og landmanden fra Thy ærgrede sig over, at sagen er blevet så indviklet, men han ser frem til at høre dommerens afgørelse den 11. maj.
Uden for retsbygningen var medierne ivrige efter at få en kommentar fra landmanden, der er blevet symbolet på de danske landmænds flerårige kamp mod randzoneloven.
Du kan læse reportage fra retssalen fredag her på hjemmesiden.
15.-16. april 2015
Posted by Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug on 16. april 2015
Se billeder i forbindelse med randzonesagen i Holstebro
Se video fra traktordemonstrationen 15. april
Historie:
I december 2013 valgte statsadvokaturen selv at indlede en sag mod landmanden Povl Blak Bojer fra Thy. Det er femte gang Povl Blak Bojer bedes møde for retten. Bæredygtigt Landbrug har den 8. februar 2013 stævnet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med krav om, at randzoneloven tilsidesættes.
Fakta om retssagen
Bæredygtigt Landbrug og Povl Blak Bojer vil gøre følgende hovedsynspunkter gældende i retten:
- Udlægning af randzoner uden betaling af erstatning, er i strid med Grundlovens § 73, og er dermed ulovlig ekspropriation.
- Randzoneloven kan ikke håndhæves på grund af bristede forudsætninger om den kompensation, der skulle tilfalde landbrugerne. Kompensationen kan ikke udbetales til alle.
- Der var på gerningstidspunktet en sådan tvivl om arealernes omfang, at de tiltalte ikke kan dømmes.
- Det af ministeren meddelte ”fjumreår” er til hinder for domfældelse, baseret på den strafferetlige lighedsgrundsætning.
- Udlæg af randzoner det pågældende sted er i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at restriktionen skal være egnet til at opnå det ønskede formål, udgøre det nødvendige middel, og midlet skal være det mindst indgribende.
- Tiltalen omfatter den nye randzonelov, der i forhold til gerningstidspunktet indeholder nye og anderledes kriterier for, hvor der skal udlægges randzoner. Loven er en lempelse ift. den tidligere lov. Derfor kan straffelovens § 3 om skærpet lovgivning ikke påberåbes. Landmanden kan hverken have udvist forsæt eller uagtsomhed i relation til en lovgivning, der på gerningstidspunktet var ukendt, når der er tale om så vidt forskellige randzonekriterier.
Fakta om randzoner
– Ejendomsretten er beskyttet efter Grundlovens § 73. Indgreb i ejendomsretten kan kun ske mod fuld erstatning. Staten har ikke betalt én eneste krone i erstatning.
– Randzoner skal udlægges langs mange vandløb og søer (i landzone) i Danmark
– I randzonen må landmanden ikke gøde, sprøjte eller jordbearbejde
– Randzonerne har til formål at reducere udledningen af nitrat til vandløb, men nyere videnskab viser, at de reelt ikke har er nogen effekt
– Det er landmandens ansvar at udlægge randzoner de rigtige steder. Myndighederne har dog ikke overblik over, hvor randzonerne faktisk er beliggende. Kortværket er fyldt med graverende fejl
– I Tyskland har man til sammenligning en randzone på 1 meter
– Randzonerne koster årligt erhvervet 870.000 mio. kroner
– Hertil kommer jordværditab på knapt 4 mia. kroner
– Randzoner skulle efter sigende maksimalt være 25.000 hektar. Tallet er dog nok markant højere.
– Randzonerne giver et pres på naturen, fordi der fremover skal være offentlig adgang i randzonen
– Flere husdyrbrug skal som konsekvens af randzonerne reducere besætningen, fordi randzonerne fjerner areal, hvor der ikke længere kan udbringes gødning
