Virkeligheden er stadig bedst

Hvad den faktiske tilstand er i vandmiljøet, kan bedst og kun afgøres af konkrete målinger

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

Som mange andre medlemmer af Bæredygtigt Landbrug har Klaus Nørregård Petersen i Løgumkloster valgt at sætte måler på sit drænvand. Men der ud over fik Klaus en anden sjov idé. Læs hvad han skriver her:

”Jeg har fulgt opfordringen fra Bæredygtigt Landbrug til at foretage målinger af nitrat N i egne dræn fra efteråret 2014. Jeg måler to steder, det ene er fra en åben grøft, som jeg er den eneste landmand der har marker ned til. Det andet sted er meget mere spændende, det er et dræn, der ikke ligger særligt dybt.

I marken over drænet har der været vinterhvede i året 2013/14. Derefter er der sået en efterafgrøde af kvælstoffikserende fodervikke, blandet med olierædikke, til at samle kvælstoffet op igen. Der var tale om en frivillig efterafgrøde. Det er den bedste efterafgrøde, jeg har haft til dato. De plejer ikke at blive til noget, da jorden er tømt efter høst, det er bevist gang på gang. Og jorden skal ikke være tømt efter høst, der er masser af liv i jorden som skal leve videre selv om mejetærskeren er kørt over marken.

Selv om marken var tilsået med en afgrøde, man ikke må have i de pligtige efterafgrøder, fordi systemet mener at den vil svine med kvælstof, er der ingen af prøverne der er kommet over 0,84 mg/l nitrat N.

Da jeg havde fået en del prøver, der viste, at vandet var rent, fik jeg den idé, at det kunne være sjovt at se om drænvandet kunne drikkes, og sammenligne det med mit vandværksvand fra Løgumkloster.

Som de vedhæftede filer beviser, kunne mit drænvand ikke drikkes, da der var rigeligt med coli i. 

Dette bliver vi ikke reguleret efter. P var på niveau med mit drikkevand.

Men nu kommer det groteske. Mit drænvand er mere rent end mit drikkevand!

Se prøverne via de to links herunder.

Prøve 1: Prøve udtaget fra drænrør
Prøve 2: Vandhane i bryggers

  • Dræn 0,61 mg N pr liter.
  • Vandværksvand 1,1 mg N pr liter.
  • Grænseværdi 11,4 mg N pr liter.

Alligevel kan man i medierne af politikere og på diverse grønne sites blive udråbt som et miljøsvin. Inden jeg gik i gang med prøverne, var jeg ikke helt sikker på, hvor meget der røg neden ud. Men det er jeg nu, og jeg kan kun sige, at vi som erhverv er blevet taget sådan ved næsen, at det er pinligt.

Jeg er stolt af at kunne levere rent drænvand. Men det er ikke reglernes åg, der er skyld i dette. Afgrøden inden var gødsket efter ligevægtsprincippet; man ser på afgrøden og regner ud hvor meget N den skal have. Så den havde fået noget over normen. Der var også sået en efterafgrøde, der er udråbt til at svine.

Så her er min opfordring til mine kolleger: Tag de drænvandsprøver, det beviser over for omverdenen, og ikke mindst over for jer selv, at i driver et miljømæssigt forsvarligt landbrug.

Min opfordring til medierne. Prøv at se hvor hyklerisk landbruget bliver behandlet. Folk i byerne kan skide direkte ud i havet ved regnskyl, alligevel er det landbruget, der er udråbt som miljøsvinene.

Til politikerne. Ophæv øjeblikkeligt alle nationale begrænsninger i forhold til gødskning af vore marker. Det vil være med til at stoppe lavinen af menneskelige og økonomiske tragedier der ruller hen over vores erhverv lige nu.

Mvh

Klaus Nørregård Petersen ” 

(SLUT på brevet)

Herfra kan jeg kun erklære mig helt enig med Klaus.

PS: Når Klaus skriver en grænseværdi på 11,4 mg N/liter, så er det sådan set korrekt i forhold til nitratdirektivet, der fastsætter grænseværdien til 50 mg total N/liter. Vi i BL skriver bare ’kun’ 11,3 mg N/liter for ved omregningen fra total N til nitrat N ikke at blive beskyldt for at runde op i egen favør.

Læs hele NOVANA-rapporten: VANDMILJØ OG NATUR 2013 NOVANA

Scroll to Top