Optimismen skal tilbage i dansk landbrug

Danish Crown fyrer 280 slagterimedarbejdere i Ringsted. Det er en meget kedelig udvikling, der skal stoppes, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, som peger på tre politiske tiltag, der vil kunne få dansk landbrug tilbage på ret køl.

I løbet af de seneste 10 år er 14 danske slagterier lukket og 8000 slagterijob forsvundet. Senest er det slagteriet i Ringsted, der er blevet ramt – her har 280 medarbejdere fået en fyreseddel, da man fremover skal slagte 15.000 færre svin om ugen. Samtidig opretter Danish Crown tusindvis af slagterijob i lande som Polen og Tyskland, og hvert år bliver der kørt mere end 11 millioner smågrise sydpå for at blive fedet op med udenlandsk korn ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft og slagtet på udenlandske slagterier. Den udvikling skal vendes – og det skal gå stærkt, hvis vi vil bevare dansk landbrug, lyder det fra formanden.

Flemming Fuglede Jørgensen peger på tre politiske tiltag, der vil gøre det betydeligt lettere for dansk landbrug at øge produktionen og dermed bevare slagterijobbene på danske hænder. Det første tiltag, politikerne bør lave, er at give de danske landmænd mulighed for at gøde markerne mere, end det er tilladt i dag. Med andre ord skal der gødes efter ligevægtsprincippet, som EUs nitratdirektiv foreskriver.

Flemming Fuglede (IKKE top)

”Lad landmændene gøde på samme måde som i vores nabolande. Det betyder intet for vandmiljøet overhovedet, det er bevist i hundredvis af forsøg, og hvis vi må gøde mere, kan vi øge bundlinjen med tre-fire milliarder kroner. Det vil hjælpe utrolig meget.”

Det næste tiltag, der kan skubbe dansk landbrug i den rigtige retning, er at genskabe optimismen i erhvervet. Ifølge Flemming Fuglede Jørgensen er der brug for, at der bliver ført en erhvervspolitik i Danmark, som ser positivt på landbruget og det, landbruget bidrager med. Firefemtedele af betalingsoverskuddet er landbrugsrelateret. Det skal vi have kredit for, mener han.

”Det nytter ikke noget at lave flere restriktioner eller at behandle konventionelle landmænd og økologer forskelligt, som vi har set det med §3-arealerne. Det er simpelthen ikke en måde at behandle et erhverv på – landmændene bliver modløse, og når det så klemmer på pengepungen, så orker folk ikke mere. Landbruget er overreguleret. Der er flere konsulenter og kontrollanter, end der er landmænd.”

Det tredje og sidste tiltag, der vil give landbruget fornyet energi, er at gøre erhvervet attraktivt for den yngre generation, lyder det fra Flemming Fuglede Jørgensen. I dag er gennemsnitsalderen for en dansk landmand 62 år. Et tal, som ifølge formanden kun vil stige, hvis politikerne ikke griber ind.

”Et sundt Danmark er baseret på et velfungerende landbrug, og jeg må minde om, at Danmark er et landbrugsland. Som tingene er nu, kan jeg ikke anbefale unge mennesker at gå ind i landbruget. Det kan jeg simpelthen ikke. Man er nødt til fra politisk side at gøre erhvervet så interessant, at unge mennesker har lyst til at være en del af det. Ellers slutter dansk landbrug jo med min generation,” siger han.

Med disse tre tiltag er der stadig muligheder i dansk landbrug, mener Flemming Fuglede Jørgensen. Men han understreger, at vi ikke må tro, at de mange arbejdspladser, der allerede er forsvundet i slagteribranchen, kommer tilbage, selv om udviklingen vender.

”De arbejdspladser i Ringsted, de kommer ikke igen – heller ikke, selv om produktionen af svin skulle stige herhjemme. Derfor er det nu, vi skal gøre noget, så vi kan bevare de arbejdspladser, der er tilbage,” siger han og fortsætter:

”Et positivt erhvervsmiljø i Danmark vil også anspore erhvervet til at finde nye forretningsmuligheder til gavn for alle.”

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top