Erik Hjorth bor på en landbrugsejendom mellem Skørping og Blendstrup i Nordjylland, hvor der både bliver produceret slagtekyllinger og korn. I det gamle retentionskort fra 2008 har han en beregnet retention på 80 procent, og han har derfor kunnet gøde mere, uden det ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har haft negativ indvirkning på miljøet. Træder det nye retentionskort i kraft, falder Erik Hjorths retention – ifølge det nye kort – kraftigt til et sted mellem 20 og 40 procent.
I dag har han et udbytteniveau på 8,5 ton pr. hektar. Erik Hjorth frygter, at han med det nye retentionskort skal halvere den mængde gødning, han bruger på markerne, og dermed ende op med et kornudbytte, der er så lille, at han ikke længere kan opretholde sit landbrug.
”De forringer min gård voldsomt, og jeg bliver vred over, at miljøfolk kan bestemme min indtjening – det vil jeg ikke finde mig i,” siger Erik Hjorth.
Ingen ved, hvad det skal bruges til
Det er stadig uvist, hvad Miljøministeriet vil bruge det nye retentionskort til, og hvad de præcise konsekvenser bliver på baggrund af det. Men Erik Hjorth nægter at sætte sig med hænderne i skødet og vente på, at Miljøministeriet træffer en beslutning om retentionskortets skæbne. Han har besluttet sig for, at han ikke vil følge de nye regler for retention, hvis de træder i kraft.
”Det vil jeg slet ikke have med at gøre, og jeg vil under ingen omstændigheder rette mig efter det. Om de så vil slæbe mig i tugthuset, hvor jeg bliver bundet med kæder, det er jeg ligeglad med, jeg bliver ved,” siger Erik Hjorth.
Jørgen Evald Jensen, der er fagpolitisk rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, forstår godt, at Erik Hjorth er frustreret.
”Det er helt forståeligt, at han ikke vil finde sig i det her, for det hører ingen steder hjemme. Han aner ikke, om hans ejendom lige er blevet 50-100.000 kroner mindre værd pr. hektar. Der er ingen, der fortæller landmændene, hvad det her kommer til at betyde, ” siger han.
Samtidig er den nye beregningsmodel for retention behæftet med stor usikkerhed. Ifølge GEUS, der har udfærdiget rapporten om det nye retentionskort, er der en gennemsnitlig usikkerhed i beregningsmodellen på 21 procentpoint. Den usikkerhed gør kortet ubrugeligt, mener Jørgen Evald Jensen.
”Jeg begriber ikke, at man vil bruge så mange penge på en model, der alligevel viser sig at være så usikker. Hvorfor benytter man sig ikke af målinger, der meget mere præcist kan vise, hvad retentionen er? Det forstår jeg simpelthen ikke,” siger han.
Tilbage hos Erik Hjorth. Han har det godt med beslutningen om at modsætte sig det nye retentionskort, men han er ked af, at det er nødvendigt at gå så vidt.
”Det er, som om de bare leder efter noget at rykke os landmænd i håret med. Men på et tidspunkt er der ikke flere at rykke i håret, hvis det fortsætter sådan her,” siger han.
Klik her for at læse rapporten fra GEUS.
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
