Kvælstof for alvor til debat

Der er kommet godt gang i debatten om kvælstof. Et stadigt og langvarigt pres, hvor vi gang på gang har kaldt på at få lov til at agere fagligt rigtigt i dansk landbrug, har betydet, at der stille og roligt er kommet flere og flere debattører med ind i meningsudvekslingerne.

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

I uge 10 var det den kreds af økonomer, der kalder sig Det Miljøøkonomiske Råd, åbenbart også misvisende kaldet miljøvismænd, der meldte ud med deres tanker om fremtidens gødningsregulering. De mener tilsyneladende, at dansk landbrug ikke er tilstrækkeligt plaget af afgifter, for deres forslag gik i korte træk ud på at beholde normer for gødning, lægge flere afgifter på, og så ellers lade kvoterne være omsættelige, så der kan købes og sælges gødningskvoter.

Det har ikke meget med målrettet og faglig regulering at gøre, men er alene en teoretisk økonomisk model.

Professor i jura ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Helle Tegner Anker, bidrog da også i denne uge til debatten med at skyde den økonomiske tankeboble ned i et indlæg i Altinget, den 10. marts.

Det gjorde hun ved dels at pege på, at en kommende regulering skal holde sig inden for rammerne af bl.a. Nitratdirektivet, helt konkret ved, at der eksempelvis ikke må tildeles for meget kvælstof til det enkelte areal, hvad man jo ville kunne teoretisk set, hvis der opkøbes ekstra kvoter.

Og som Helle Tegner Anker også formulerer det:

”… I EU’s nitratdirektiv findes ganske specifikke krav, som skal gennemføres i national lovgivning. Det gælder blandt andet det såkaldte ligevægtskrav, hvor der skal fastsættes regler, som begrænser tilførslen af gødning til de enkelte arealer baseret på ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden. …”

Jeg håber, at det kan bidrage til at lukke helt for den del af debatten, der går på, at det af BL fremførte ligevægtsprincip er en af os selvopfunden naiv tanke, uden bund i virkelighed og lovgivning.

Ligevægtsprincippet er fuldt ud anerkendt og knæsat i Nitratdirektivet.

Danmark er klar
Og hvad bedre er: Vejen er i samme direktiv vist for, hvordan fremtidens regulering kan gennemføres, for Nitratdirektivet fastsætter nemlig også en grænseværdi for nitrat i alle former for vand. Den er på 50 mg nitrat/liter, altså 11,3 mg nitrat N/liter.

Det enkle fremadrettede svar er derfor at gennemføre regulering på baggrund af målinger af kvælstofkoncentrationen, for dermed at påvise at vi holder os under grænseværdierne.

At denne grænseværdi gælder for alle typer vand, og at den håndhæves, kan man bl.a. se af Kommissionens praksis omkring kvælstoftilladelser.

I 2014 anmodede Holland fx Kommissionen om at få lov at tildele mere husdyrgødning end forudsat konkret i Nitratdirektivet. Argumentet fra Hollands side var, at man via målinger kunne påvise, at der var styr på indholdet af nitrat i det hollandske vand.

Til det skrev Kommissionen i sin afgørelse af 16. maj 2014 (C 2014 3103) bl.a. (betragtning 11):

”… Ifølge oplysninger fra de nederlandske myndigheder i forbindelse med den undtagelse, der er indrømmet ved afgørelse 2010/65/EU, har undtagelsen ikke medført nogen forringelse af vandkvaliteten. Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet … viser, at ca. 88 % af overvågningsstederne i Nederlandene har gennemsnitlige nitratkoncentrationer i grundvandet på under 50 mg/l, og at 79 % af overvågningsstederne har gennemsnitlige nitratkoncentrationer i grundvandet på under 25 mg/l. Overvågningsdataene viser en faldende tendens i grundvandets nitratindhold sammenholdt med den foregående rapporteringsperiode (2004-2007). Hvad angår overfladevand har 98 % af overvågningsstederne gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 50 mg/l, og 92 % af overvågningsstederne gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 25 mg/l. Flertallet af overvågningsstederne for overfladevand viser en stabil eller faldende nitratkoncentration. …”

Og med bl.a. denne begrundelse, traf Kommissionen denne afgørelse:

”… Nederlandenes anmodning om en undtagelse, der blev forelagt Kommissionen ved brev af 22. januar 2014, og som tager sigte på at tillade årlig tilførsel af en større mængde husdyrgødning til jorden end den mængde, der er fastsat i punkt 2, litra a), i bilag III til direktiv 91/676/EØF (Nitratdirektivet, min tilføjelse), indrømmes på de i denne afgørelse fastlagte betingelser. …”

Hele afgørelsen kan du læse her: KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 16. maj 2014

Med andre ord: Holland kan påvise, at de både i grundvand og overfladevand holder sig under grænseværdien. Derfor får de lov til at gøde mere end forudsat i direktivet.

Hvordan ser det så ud i Danmark? 

Hvis man skal tro den af Miljøministeriet nyligt udgivne NOVANA-rapport, så er vi mere end klar til at gå samme vej som Holland. Et hurtigt kig på de af forskerne fremlagte illustrationer over kvælstofkoncentrationer gør det himmelråbende klart, at vi for længst i Danmark har opfyldt målene. For selv om der er tale om modelberegninger, så ligger de så langt eller så klart under grænseværdierne, at selv modellerne ikke kan tage så meget fejl. 

Bæredygtigt Landbrug mener selvsagt stadig, at virkeligheden er den mest retvisende, og at konkrete målinger af tilstanden er det eneste rigtige, som i øvrigt også vil påvise, at vi ligger endnu længere under grænseværdien. Men nu beregner selv modellerne sig altså frem til, at der ikke er et problem. Og nok så væsentligt: Det anerkendes at der er en grænseværdi, som er indtegnet med rød linje, ud for 11,3 mg nitrat/liter. 

Selvom de nedenstående tal derfor skal tages med forbehold, fordi de er modelberegnet, så kan heller ikke de længere bruges som argument for at fastholde danske landmænd i reguleringsskruetvinge.

Kvælstofkoncentrationen i drænvand og i det øvre grundvand er under grænseværdien, og tendensen har været faldende frem til årtusindskiftet, herefter har den været stabilt lav.

1

Det skal lige bemærkes, at der er en konkret årsag til, at der på sandjord kun lige akkurat er målopfyldelse. Det skyldes en bevidst uhensigtsmæssig dyrkning på de konkrete modelarealer.

Nogle vil måske også indvende, at vi endnu ikke kender modeltallet for grundvand generelt. Men det kræver vist en god fantasi at forestille sig, at denne koncentration er højere end for det øvre grundvand.

Vandløb er og har i hele perioden været under grænseværdien, og har i øvrigt faldende tendens.

2

3

I de danske søer er og har vi hele tiden været under grænseværdien, og tendensen er faldende. Lige nu er koncentrationen i indløbsvandet 3,6 mg/liter.

4

I de marine områder er vi nede på ca. 4 mg/liter, og dermed under grænseværdien, hvad vi i øvrigt altid har været i nyere tid, for som teksten oplyser, er der sket et fald fra ca. 8 mg/liter til nuværende 4 mg/liter siden 1990’erne.

5

Hvad venter vi på i Danmark? Lad nu landbrugsfamilierne i Danmark bruge deres faglighed, give planterne den næring de har brug for, og som i øvrigt ikke skader miljøet omkring os. Det vil sikre fremtiden for os alle.

Hent alle præsentationerne her:

NOVANA STOFTRANSPORT
NOVANA SØER
NOVANA VANDLØB
NOVANA LANDOVERVÅGNING
NOVANA LUFT
NOVANA MARINE OMRÅDER
NOVANA MILJØFREMMEDE STOFFER
NOVANA PUNKTKILDER

 

Scroll to Top