Grundvandsovervågningen holder ikke vand

På et møde om den nye statusrapport for Grundvandsovervågningen 2014 (GRUMO) den 24. marts indrømmede Naturstyrelsen og GEUS, at grundvandsovervågningen kun i mindre grad medtager data fra boringer, der hverken er belastet af pesticider eller nitrat. Det sker, fordi GEUS, der står for overvågningen af data til brug for GRUMO, blander data fra målrettede målinger i risikoområder sammen med data fra et relativt fast regionalt netværk af målestationer.

Under sit oplæg omkring Grundvandsovervågningen 2014 fortalte Lærke Thorling, GEUS, at man målretter målingerne i forhold til nitrat i grundvandet for at få et signal om, hvorvidt vandplanerne virker. 

”Det vi så gør på nitrat, for at få fokuseret på, om der er en effekt af de her vandmiljøplaner, er, at vi fokuserer på det nitratholdige vand, i de lag, der har ilt, fordi, at der kan vi få et signal for om udvaskningen fra landbruget har ændret sig, og om der er en effekt af de handlingsplaner, der er lavet, ” fortalte Lærke Thorling. 

Både Bæredygtigt Landbrug og L&F var på mødet i offensiven i forhold til GRUMO-undersøgelsens påstand om, at grundvandet generelt set får det bedre med baggrund i de benyttede data, som de to organisationer ikke mener er statiske valide. Og kritikken blev imødekommet af Helle Pilsgaard fra Naturstyrelsen Naturplanlægning og Skov.   

”Det er rigtigt, at vi bruger det, vi kalder kontrolovervågning, som er repræsentativ overvågning, som vi tager i to ud af seks år, eller to ud af fem år i den her periode. Det laver den repræsentative, på tværs af landet, vurdering af, ’hvordan er resultaterne’. Og så er der, inden for de forskellige hovedoplande, nogle områder, som er i særlig risiko for ikke at nå nogle mål, og der beder direktivet om, at man stiller skarpt. Så derfor har vi også en særlig intensiv overvågning af de områder, der er i risiko for ikke at opfylde målene, for eksempel i forhold til grundvand. Og der kommer vi mere, ” fortalte Helle Pilsgaard til mødet. 

Helle Pilsgaard pointerede, at når Grundvandsovervågningen 2014 viser, at 46,9 procent af de analyserede prøver indeholder under 1 milligram nitrat pr. liter, så består det tal både af målinger fra kontrolovervågningsstationer og målinger fra operationelle stationer, hvilket betyder, at de problematiske resultater er overrepræsenteret i GRUMO. 

” Så det er ikke på den måde repræsentativt for det landsdækkende, ” lød konklusionen fra Helle Pilsgaard. 

Den kommentar blev straks fulgt op af GEUS. Bjørn Kaare Jensen forklarede, at konklusionerne i GRUMO-rapporten ikke kan bruges som et udtryk for, hvor stor en del af grundvandet, der er belastet med nitrat.

”De 46 procent, de er jo ikke repræsentative for at give en tilstandsbeskrivelse af den danske overvågning, fordi, de består af en kontrolovervågning og den operationelle overvågning, så det har de data i sig. Så på den måde er det jo ikke repræsentativt for det ene hensyn alene. Man kan ikke tage de her tal på de 46,9 procent som udtryk for, hvor meget nitrat der er i grundvandet, eller hvor stor en del af det danske grundvand, der ikke er nitrat i – det kan man ikke tage det som udtryk for, ” fortalte Bjørn Kaare Jensen.

De to udsagn fik vicedirektør i Naturstyrelsen, Mads Leth-Petersen, til at opfordre til, at der blev udfærdiget et tillæg til GRUMO-rapporten, så der bliver sat tal på den generelle tilstand i det danske grundvand.

Godt nyt i det nitratholdige grundvand
Diskussionen omkring tilstanden i det danske grundvand tager ofte udgangspunkt i konklusionerne i Grundvandsovervågningen, og Bæredygtigt Landbrug har i årevis påpeget, at det sker på et forkert grundlag, når GRUMO bruges som løftestang for en skærpelse af restriktionerne på brugen af gødning og pesticider i landbruget.

På tirsdagens møde fortalte GEUS og Naturstyrelsen, at man løbende ændrer på måleprogrammet, og at man opretter nye boringer de steder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde nitrat, mens man sløjfer prøveboringer, hvor der ikke findes nitrat. Det gør man for at følge en tendens omkring nitrat, lød det på mødet fra GEUS og Naturstyrelsen, men det fremgår ikke klart af GRUMO. 

Ifølge Bjarne Nigaard, administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, der deltog i tirsdagens formøde, siger tallene i GRUMO ikke noget repræsentativt om, hvordan tilstanden er i hele det danske grundvandsmagasin, og det ser han som et problem, ligesom han finder det ærgerligt, at GEUS ikke gør det helt klart i GRUMO, hvad konklusionerne reelt er udtryk for. 

”Jeg synes det er ærgerligt, at GEUS ikke gør mere ud af at forklare hvilken præmis, der gælder for deres grundvandsovervågning. Nemlig, at man ikke måler i det samlede danske grundvand, men alene i den del af grundvandet, der er fastlagt som nitratholdigt. Når man på den baggrund konkluderer, at ”… det overordnet set går den rigtige vej med at nedbringe nitratindholdet i grundvandet…”, så mener jeg ikke, det er en retvisende konklusion. For det, der burde have stået, var, at det går den rigtige vej i den nitratholdige del af grundvandet, imens det ligger stabilt i det øvrige grundvand, ” lyder det fra Bjarne Nigaard. 

Ifølge Bjarne Nigaard er det klart, at når man specifikt leder efter nitratholdigt grundvand, og kun undersøger tendensen her, så vil der være nitrat i vandet. 

”Det er jo GEUS indledende præmis. Jeg mener, at hvis man skal kunne sige noget om det samlede danske grundvands tilstand, så skal det ske på baggrund af undersøgelser, der netop har set på hele det danske grundvand, og ikke kun på den nitratholdige del. Når det er sagt, så er det jo meget glædeligt, at der er en tydelig tendens i retning af mindre nitrat disse udvalgte steder, ” siger Bjarne Nigaard og fortsætter: 

”Det er mit bud, at der i det samlede danske grundvand er en meget lavere påvirkning af nitrat, end det GEUS beskriver for den del af grundvandet, de har målt i. Det skal man huske på, når debatten om reguleringen af landbruget nogle gange tager det for givet, at vi i Danmark har et omfangsrigt nitratproblem i vores grundvand. Det er der intet videnskabeligt belæg for at mene, ” konkluderer han. 

Glædeligt med færre fund af pesticider
Grundvandsovervågningen viser igen i år en tendens til, at der findes færre pesticider i det øverste grundvand, og at de midler, der finder vej til det lavere grundvand for længst er blevet taget ud af brug. Det betyder altså, at de pesticidfund, der gøres langt overvejende skyldes fortidens synder. 

Men Bjarne Nigaard gør også her opmærksom på, at GRUMO med sin målrettede søgen efter problemboringer ikke tegner et retvisende billede af grundvandets indhold af pesticider på landsplan. På mødet lød det fra Walter Brüsch, GEUS, at der er særlig stor belastning med pesticider i bymæssig bebyggelse, hvilket betyder, at vandprøver fra byområder er overrepræsenteret i GRUMO.

”Det er glædeligt, at der de udvalgte steder, hvor der måles for pesticider, er en tydelig nedgang i påvirkningen, og at denne nedgang endda er en tendens. Det viser, at de nuværende forholdsregler omkring pesticider virker. På den baggrund forekommer det usagligt og snarere politisk betinget, at man mange steder har et ønske om at overregulere pesticider endnu mere, fx i form af BNBO’er, indsatsplaner og pesticidforbud på §3-arealer. Specielt når GEUS kan fortælle, at de største problemer med pesticider i grundvandet findes i byerne. ”

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk