Den 23. mart 2015 skrev Naturstyrelsen til medlemmerne af Vandløbsforum med besked om, at man har ændret miljømålsætningerne for cirka 180 danske vandløbsstrækninger. Der er tale om ændringer i kortgrundlaget MiljøGIS, som blandt andre lodsejerne skal benytte for at se, om vandplanerne har indflydelse på deres ejendom.
Ifølge Naturstyrelsen er der tale om en teknisk fejl, der har betydet, at der på MiljøGIS indtil den 23. marts ikke har været medtaget rettelser i forbindelse med den seneste ændring af kortmaterialet, der fandt sted i slutningen af januar.
Roderiet skyldes ifølge Naturstyrelsen en IT-teknisk fejl, og nyheden blev mandag udsendt sammen med en fem sider lang liste, der uden nærmere angivelse af navne på vandløb beskriver, at status for miljømålsætningen på cirka 180 vandløbsstrækninger i Danmark er blevet ændret.
Naturstyrelsen skriver i sit brev ikke, at de mange ændringer skal have indflydelse på den høring, der siden den 22. december har været sat i gang på et forkert grundlag, men sådan ser man ikke på det hos Bæredygtigt Landbrug. Her mener man, at foreningens 4.000 medlemmer i høj grad er påvirket af, om de kan stole på kortgrundlagets udpegninger af vandløbenes potentiale. Nu kræver chefjurist i foreningen, Nikolaj Schulz, at høringsperioden starter forfra.
”Man kan altså ikke komme midt i det hele og så sige. Hov, vi glemte lige nogle målsætninger, det beklager vi. Det kræver fornyet høring. Processen skal gå om. Og det er jo ikke første gang, at Naturstyrelsen laver utilgivlige tekniske fejl, ” siger Nikolaj Schulz med henvisning til, at Naturstyrelsen i januar måned udsendte en nyhed til Vandløbsforum med besked om, at der var fejl i vandplanerne.
Den 30. januar skrev Naturstyrelsen således til medlemmerne af Vandløbsforum:
’..at der i forbindelse med opsætningen af vandområdeplanernes MiljøGIS blev anvendt enkelte forkerte versioner af kort over afgrænsning af vandløb og kort over miljømål.’
Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug og medlem af Vandløbsforum mener, at borgernes rettigheder fuldstændig er blevet tilsidesat i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne.
”Når en styrelse udpeger vandløb efter forgodtbefindende uden at skele til, hvad det står skrevet i vandrammedirektivet, med alle de mange fejl, det medfører. Det mener jeg er fuldstændig utilgiveligt – det skal simpelthen gå om, ” siger Peter Rosendal og uddyber, at han mener, at de danske vandplaner er blevet til på et helt forfejlet grundlag.
”Hele grundlaget for udpegningen af mange af de danske vandløb er helt forfejlet. Man bruger nogle systemer, som ikke engang lever op til de krav, som er nedsat fra EU’s side af. Blandt andet er DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks.red), som ligger til grund for meget af udpegningen, slet ikke udført korrekt. Det korrekte er, at man skal bedømme fisk på lige vilkår med smådyr, og planter på lige vilkår med smådyr – og det har man ikke gjort, ” siger Peter Rosendal og fortsætter sin kritik:
”Man har fuldstændig tilsidesat EU’s regler, for hvis der ikke findes planter, der gør, at man kan komme op i en højere miljøklasse, så skal det ikke være muligt at udpege vandløbet til at have godt økologisk potentiale eller god økologisk tilstand. Vi ser vandløb i dag, der ligger i faunaklasse 4, 5, 6, 7-stykker, hvor der er fyldt med lammehaler. Altså vandløb, der er belastede af kloaker og spildevand – det er bare ikke godt nok.”
Lodsejeres interesser tilsidesat
Chefjurist Nikolaj Schulz mener, at det er muligt, at de 180 ændringer i kortmaterialet til vandplanerne for Naturstyrelsen bare er et ”0”, der skulle ændres til ”1” i en database, men at de glemmer den virkelighed, de regulerer med de foranderlige vandplaner.
”De omhyggelige lodsejere har allerede tjekket planerne oprindeligt og måske konstateret, at de var uden for farezonen, og her giver ændringerne måske anledning til, at de nu skal producere et høringssvar, men de er ikke opmærksomme, fordi de tror, at de oprindelige planer er endelige. Deres interesser tilsidesættes fuldstændig med denne ændring, ” lyder det fra Nikolaj Schulz.
Helt grundlæggende mener Nikolaj Schulz, det er et stort problem, at det er meget uklart, hvad der egentlig er ”originalen”, altså hvilket kortmateriale og hvilke rapporter og mellemregninger, lodsejerne kan stole på.
”Er det de mange PDF-filer og skrevne rapporter, eller er det det digitale kortværk Naturstyrelsen tilsyneladende ændrer jævnligt i høringsperioden? En ny miljømålsætning er naturligvis en væsentlig ændring og dermed også en væsentlig mangel ved høringen. Derfor skal høringen naturligvis gå om, ” slutter Nikolaj Schulz.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
Fakta: Uddrag af besked til Vandløbsforum 23. marts |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
