Af Bjarne Nigaard, adm. direktør
I stedet for at begynde ved sagens egentlige indhold og det, der reelt er interessant, har taktikken fra statens side været at trække processen i langdrag. Det har for det første til formål at forplumre processens egentlige indhold og mål, og det er også et taktisk forsøg på at få modparten til at ’gå død’, når en forening som Bæredygtigt Landbrug skal i kamp med statens mange økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer.
Kammeradvokaten har således på statens vegne fra sagens første færd påstået hele sagen afvist med den begrundelse, at Bæredygtigt Landbrug med sine mere end 4.000 medlemmer ikke har såkaldt retlig interesse i at få prøvet de danske gødningsreglers lovlighed.
Eller sagt på dansk; Kammeradvokaten mener, at landmænd ikke må blande sig i eller har interesse i at få testet, om reglerne de er underlagt for brug af gødning, er lovlige.
Bæredygtigt Landbrug har selvsagt fra første færd bestridt, at et sådant synspunkt er seriøst, men har dog alligevel måttet besvare påstanden i flere processkrifter. Bl.a. har vi taget vores medlemsliste og samkørt den med oplysninger i det danske gødningsregister. Oplysninger som staten selv ligger inde med, og som vi derfor har skaffet ved at søge om aktindsigt hos netop vores modpart i sagen.
Samkøringen viser, ikke overraskende, at danske landmænd og medlemmer af BL selvfølgelig bruger gødning. Og derfor har de naturligvis interesse i, efter hvilke regler denne gødning må benyttes.
Alt dette vidste staten naturligvis hele tiden, både fordi det er logik, men også fordi de hele tiden har ligget inde med den konkrete viden i form af registreringerne i gødningsregisteret. Vores fremlæggelse af samkørslen har nu betydet, at den første delsejr i vores gødningssag mod staten kan skrives på scorekortet.
Vestre Landsret skar igennem
Selv om staten ikke selv har villet frafalde sin afvisningspåstand, og altså har holdt fast i, at vi ikke har retlig interesse, har Vestre Landsret tirsdag den 3. februar skåret igennem, og har med en kendelse til vores fordel ændret det tidligere udgangspunkt om, at der indledningsvist skulle domsforhandles om retlig interesse og afvisning.
Vestre Landrets 14. afdeling skriver i sin kendelse af 3. februar 2015 bl.a.:
”… Landsretten finder på baggrund af de nu foreliggende oplysninger ikke grundlag for at udskille afvisningspåstanden til særskilt behandling og afgørelse. Landsretten omgør derfor afgørelsen om at udskille afvisningspåstanden til særskilt behandling og afgørelse. Afvisningspåstanden skal som følge heraf ikke behandles på det forberedende møde, hvor spørgsmålet om opsættende virkning skal behandles. Anmodningen om, at den mundtlige forhandling alene skal omhandle spørgsmålet om opsættende virkning, tages således til følge. …”
Kendelsen betyder, at der nu skal laves en snarlig domsforhandling om hvorvidt de danske regler for gødning eller reglerne for KO ved overtrædelse af gødningsreglerne, skal sættes i stå og ikke kan benyttes mens resten af sagen gøres færdig ved landsretten. Det er det, der kaldes ’opsættende virkning’ i juridisk terminologi, og det håber vi naturligvis på, at vi får.
Landsretten har altså underkendt statens anmodning om at bruge tid på at diskutere, om sagen skal afvises.
Efter at landsretten har taget stilling til, om der skal gives opsættende virkning eller ej, vil den sidste forberedelse af selve hovedsagen blive lavet, og der kommer så en hoveddomsforhandling, hvor vores oprindelige påstand om at de danske regler er ulovlige vil blive vurderet.
Men nu kan vi altså sætte det første flueben i sagen.
Vi vil presse på alt hvad vi kan, for at det næste flueben kan sættes hurtigst muligt.
