Kommunerne kan med to bekendtgørelser omkring fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder få tilskud til at etablere nye søer. Formålet er ifølge bekendtgørelsen at reducere næringsstofbelastningen til recipienten, dvs. fjordene eller kystvandene, men hos Bæredygtigt Landbrug mener man alene det handler om at skabe kunstig natur på landbrugets arealer.
Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz gør opmærksom på, at nitrat ikke er et dokumenteret problem i vandmiljøet, imens fosfor i årtier har gjort stor skade på naturen. Fosforen kommer dels ud i vandmiljøet fra mere end 300.000 boliger i det åbne land uden kloakering, men også fra kloakerede områder sker en omfattende forurening. I Danmark findes op mod 100.000 årlige overløb med spildevand til vandmiljøet fra de mere end 5.000 overløbsbygværker rundt i landet.
Hos Bæredygtigt Landbrug mener man, at kunstigt anlagte søer ikke vil hjælpe til at løse det egentlige problem i vandmiljøet
”Etablering af kunstige søer vil betyde ekspropriation af landbrugsjord og krænkelse af dyrkningsretten. Dette sker på trods af, at problemet kommer fra spildevand, hvor der gælder et forureneren-betaler-princip. Ordningen synes at stride mod grundlæggende rettigheder,” lyder kritikken fra Nikolaj Schulz.
Det formelle formål med ordningen er at reducere næringsstoffer til recipienten, men det reelle formål er at skabe flere søer, fordi nogle stærke naturinteressenter smagsmæssigt ”føler” det er bedre, mener Nikolaj Schulz.
”Våde søer er ifølge folkene bag forslaget altså ”bedre” end tørre landbrugsområder, der bugter sig igennem enge, heder og overdrev. Det er unuanceret og usagligt og det rene smagsdommeri”.
Landbruget efterlyser andre virkemidler
Hos Bæredygtigt Landbrug mener man, der allerede findes gode virkemidler til fjernelse af fosfor og til dels også nitrat fra vandmiljøet, og her er tale om tiltag, der har minimal indflydelse på landbrugsdriften. Det undrer Nikolaj Schulz, at man ikke bruger kræfterne på tiltag, man ved virker, frem for at skabe nye lavvandede søer, hvormed man risikerer at lave en væsentlig fosformobilisering til skade for den natur, man ønsker at hjælpe godt på vej.
”Minivådområder kan fjerne 60-85 procent af fosforen i vandet, og kan placeres nøjagtigt, hvor behovet er og dimensionering kan ske præcist ift. vandmængderne. Minivådområder er altså i realiteten en BAT-teknik, Best Available Technique, der begrænser fosfor.”
For at anskueliggøre at søerne ikke virker efter hensigten henviser Bæredygtigt Landbrug til en rapport fra DMU Aqua fra 2014, hvor otte nyanlagte VMP II-søer forventedes, at ville tilbageholde 280 kg N per hektar. Efterfølgende målinger viste, at søerne kun havde tilbageholdt 148 kg N per hektar. Altså fjernede de otte søer kun 53 procent af den forventede mængde N.
Læs rapporten her: DTU Aqua-rapport nr. 276-2014
Vådområderne er natur og ikke renseanlæg
Bæredygtigt Landbrug stiller, med baggrund i søernes ringe effekt til fjernelse af kvælstof, spørgsmålstegn ved, om søernes reelle formål er at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet, og så advarer Nikolaj Schulz om, at søerne kan få vidtrækkende konsekvenser for hele oplandet.
”Hvis det lykkes Miljøministeriet og Fødevareministeriet, at etablere kunstige søer, så er søerne vel omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3? Så skal der vel også være randzoner og de skal inddrages i vandplanerne? Virkeligheden er, at søerne om føje år sandsynligvis skal opnå god tilstand efter vandrammedirektivet og der ikke må ske tilstandsændring. Er det så tanken, at der skal anlægges nye vådområder efter samme devise?,” lyder det fra Nikolaj Sculz.
Hos Bæredygtigt Landbrug vil man gerne være med til at arbejde for at få gjort noget ved vandmiljøets reelle problem; spildevand, og derfor rækker foreningen hånden ud til de danske renseanlæg og kommunerne, så landbruget og byerne sammen kan finde frem til de metoder, der bedst vil gavne naturen.
Men Nikolaj Schulz pointerer, at kunstige søer ikke er den del af løsningen.
”Formålet med de kunstigt anlagte søer er at skabe mere kunstig natur og ikke fjernelse af næringsstoffer.”
Læs Bæredygtigt Landbrugs høringssvar til bekendtgørelsen
