Ulovlig praksis kører videre på husdyrområdet

Bæredygtigt Landbrug slår fast, at brugen af husdyrbekendtgørelsen er ulovlig, og foreningen foreslår at skrotte anmelderordningerne og lade kommunerne tage ansvar for at tillade ændringer uden godkendelse, hvis ikke det har negative konsekvenser for miljøet

Efter måneders venten er husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen langt om længe trådt i kraft. Bæredygtigt Landbrug gjorde i sit høringssvar tilbage i september opmærksom på, at gamle normaltal, et uoverskueligt udbud af anmeldeordninger og modelberegninger har ført husdyrområdet på afveje. Men med præsentationen af den ændrede ordning, må chefjurist Nikolaj Schulz skuffet konstatere, at Miljøministeriet ufortrødent fortsætter med at benytte en gammel og forfejlet reguleringsmodel.

Nikolaj Schulz lange ærmer sep 2014

”Vi har i vores høringssvar endnu en gang gjort Miljøministeren opmærksom på, at der opretholdes en utilsigtet ulovlig praksis med udformningen og brugen af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen,” siger Nikolaj Schulz til Bæredygtigtlandbrug.dk.

Ændringen og BLs høringssvar
Den seneste ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen var en palet af justeringer af anmeldeordninger, regler for ammoniakfølsom skov, offentliggørelse af data og andre mindre rettelser.

Bæredygtigt Landbrug har skrevet til miljøministeren, at en ny regulering baseret på målinger er langt mere moden og anvendelig end Miljøministeriet tror, og at der derfor slet ikke er grund til at vente til 2016 med at indføre tiltagene.

Men det har ikke fået ministeriet til at fremskynde processen – man fortsætter ufortrødent med at regulere efter normtal og modelberegninger, og det mener Nikolaj Schulz er et stort problem, da ministeriet altid skal benytte senest tilgængelige viden på ethvert område.

”Det er åbenlyst uholdbart at bruge normtal, fordi de ikke afspejler en ny og konkret viden i modsætning til eksempelvis målinger. Det bliver ikke bedre af, at bekendtgørelsen bruger forskellige og gamle normtal. Ved gennemlæsning af bekendtgørelsen bemærkede jeg, at normtallene er fra mange forskellige år. Man skulle mene, at Miljøministeriet i det mindste kan bruge de nyeste normtal og ikke gamle normtal. Vi har bedt om en forklaring på de gamle normtal, men høringsnotatet er tavst.”

Politikerne fandt allerede i lovens første dage ud af, at loven var alt for stram. Derfor indførte man tidligt anmeldeordningerne. En anmeldeordning betyder, at man kan få lov at gennemføre en meget specifik ændring, hvis man kan opfylde nogle helt bestemte krav. Ordningerne er opført i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

”Der er et væld af ordninger om opførelse af siloer, ændring af dyretype, dyrevelfærdsændringer, økologi og så videre. Ordningerne udtrykker i virkeligheden, at husdyrbruget må ændre, hvis der ikke sker en væsentlig virkning på miljøet. Vi foreslår derfor at skrotte alle ordningerne og erstatte dem med én ordning, der giver kommunerne mulighed for at tillade alle typer af ændringer uden godkendelse, hvis det vurderes, at ændringen ikke giver en væsentlig virkning på miljøet,” siger Nikolaj Schulz, der ikke mener der er nogen vægtige grunde til, at Miljøministeriet fortsat skal være smagsdommer, når det efter loven er en konkret vurdering, der skal foretages ude i kommunerne.

Ulovlig praksis for anmeldeordningerne
Som reglerne benyttes i dag gør alle husdyrbrug i realiteten brug af anmeldeordningerne. Det er også helt i overensstemmelse med de politiske aftaler i Folketinget. Problemet er dog ifølge Nikolaj Schulz, at de husdyrbrug, der har en gammel miljøgodkendelse fra før husdyrgodkendelseslovens tid, faktisk ikke kan bruge anmeldeordningerne.

Anmeldeordningerne hører hjemme under husdyrgodkendelsesloven, mens de førnævnte husdyrbrug hører hjemme under miljøbeskyttelsesloven. Der mangler altså hjemmel i loven til at benytte reglerne, som de efterleves i dag.

”Det er en åbenlys fejl, og vi har nu flere gange gjort Miljøministeren opmærksom på problemet. Det var vores forventning, at Miljøministeren straks ville tage initiativ til en lovændring, så grundlæggende jura i det mindste er bare nogenlunde på plads. Men det er hidtil ikke sket,” fortæller Nikolaj Schulz.

Den manglende hjemmel er ifølge juristen så fundamentalt et problem, at det straks bør løses, men indtil videre mener han, at den nuværende praksis skal opretholdes, fordi mange landmænd har en berettiget forventning om, at de kan bruge anmeldeordningerne. Der ud over er der rigtig mange landbrug, der allerede har gjort brug af ordningen.

Nikolaj Schulz mener at den ulovlige brug af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen viser, at der er et stort behov for at slanke og fokusere miljø- og landbrugsreguleringen i Danmark, og han opfordrer til, at der parallelt med indførelsen af ny regulering nedsættes et udvalg, der skal arbejde med at slanke landbrugs- og miljøretten markant. Et udvalg, der skal bestå af uafhængige, juridiske eksperter som selv fastlægger rammerne for arbejdet, og for at fremkomme med løsninger på problemet, så der kan udformes lovlige regler på husdyrområdet.

Faktaboks

Den nye husdyrgodkendelsesbekendtgørelse.

Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Link: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710?id=164811

Høringsmateriale

http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/42248

NMK-134-00071. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet

http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc?docId=nmk20140121-000a-full

 

 Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top