Traktortræf i Holstebro udsat

En del medlemmer har allerede meldt sig med traktorer og opbakning, når randzonesagen mod Povl og Christian Bojer løber af stablen.Der er stadig plads til flere, der gerne vil være med til, synligt men ordentligt, at vise sympati og opbakning til de to anklagede

Lars Larsen, medlem af selvstyregruppen i Midt- og Vestjylland, har påtaget sig at koordinere en traktorparade gennem Holstebro, finde p-plads og mødelokale, indhente tilladelser osv, og selv om randzonesagen er blevet udsat på anmodning af Povl og Christian Blak Bojers advokat, så planlægges traktoroptoget at blive gennemført når den nye dato for retssagen er kendt.

Alle tilladelser var på plads, herunder også til traktorkortegekørsel gennem byen, så det var med ærgelse Lars Larsen den 8. december modtog nyheden om, at retssagen den 11. og 12. december i Holstebro er blevet udsat til efter nytår.

Lars Larsen og Bæredygtigt Landbrug fastholder, at man vil vise opbakning til Povl og Christian Blak Bojer når retssagen kommer for, så opfordringer lyder, at man blot sætter traktorerne i venteposition i maskinhuset, så de er klar når datoen for retssagen bliver meldt ud fra Retten i Holstebro.

For at danne et indtryk af, hvor mange der har tid, lyst og mulighed for at komme, så er u velkommen til at sende Lars en besked, hvis du regner med at komme.

Traktordemonstrationen kommer til at foregår på den første af to retsdage.

Skriv derfor gerne til Lars, om du kan tage en traktor med. Vi ser for os, at traktorerne kører i optog fra morgenstunden, og så parkeres samlet et synligt sted, uden at genere trafik og borgere i byen.

I den største retssal i Retten i Holstebro er der kun plads til ca. 50 tilhørere, og da vi regner med en stor interesse på dagen, med mange samlede landmænd, organiserer vi bespisning, øl og kaffe, hvor interesserede kan få en kollegial snak og lytte til landbrugsfaglige indlæg, ligesom der også når første dag i retten er slut, gives en opsamling på dagen i retssalen, så alle kan blive opdateret på sagens gang. Det er også helt OK, hvis du kun kan komme noget af dagen.

Skriv gerne om du har lyst til at medvirke når datoen for retssagen bliver kendt, og om det er i en traktor til Lars på mail-adressen: kabbelvej30@dlgmail.dk

For de, der har alt for langt til Holstebro, arrangerer Bæredygtigt Landbrugs medlelmmer en anden manifestation af sammenholdet i dansk landbrug, der inkluderer traktor, horn og rotorblink.

Så hvis du gerne vil være med, så tjek lige op på, om det hele virker, og om du har tid til en lille køretur i dit nærområde først i det nye år.

Manifestationen skal altså være startskuddet til randzoneretssagen i Holstebro. Med traktorenes ’opråb’ vil vi gøre hele Danmark opmærksom på, hvor vigtigt det er at vi står fast på, at ejendomsretten er ukrænkelig.

Vi håber på din opbakning!

Ejendomsretten er ukrænkelig JT og Julius

Scroll to Top