Nabotjek: Svensk professor: Danske kvælstofregler er ikke fulgt med tiden

I Sverige er der ingen begrænsning på brugen af kvælstof. Det er heller ikke nødvendigt, mener Holger Kirchmann fra Sveriges Landbrugsuniversitet. For så længe landmanden kun tilfører den mængde kvælstof, planten kan optage, er der ingen fare for miljøet, siger professoren, der i øvrigt mener, at Danmark bør genoverveje sin kurs i forhold til kvælstof

Mens man i Danmark har valgt en hård kurs mod kvælstof, så ser det ganske anderledes ud, når man kaster blikket på broderlandet på den anden side af Øresund.

For mens danske landmænd de seneste 25 år af flere omgange er blevet begrænset på mængden af kvælstof, de må gøde på deres marker med, er der ingen begrænsninger, når marken ligger i Sverige.

I Sverige er det i stedet fosfor, der har det primære fokus i miljøreguleringen.

Holger Kirchmann svensk professor

”Nej, kvælstof har aldrig været det, man ville kontrollere…,” bekræfter Holger Kirchmann, professor ved Institutionen för Mark och Miljö ved Sveriges Lantbruksuniversitet, overfor baeredygtigtlandbrug.dk.

”I Sverige har vi ingen strikt regulering ud over begrænsningen på de 22 kilo fosfor per hektar. Derudover kan landmanden gøre, som han vil. Men selvfølgelig vil han jo ikke tilføre mere nærring, end der er behov for, for det koster jo en masse penge. Han sørger jo selvfølgelig også for at få en god økonomi, og derfor er hans husholdning i forhold til næringsstoffer også begrænset. Men det er ikke en lov, ” siger Holger Kirchmann og understreger, at man i Sverige har valgt et system, der bygger på egenkontrol, og at det svenske system har tillid til, at landmanden kan håndtere tilførslen af næringsstoffer.

”I Sverige er vi gået en anden vej end i Danmark, hvor vi – i stedet for at begrænse næringsstofferne direkte – har forsøgt at implementere en politik, hvor vi ikke har flere dyr, end at arealerne kan bære gødningen. Derfor har man begrænset fosfor, ” siger professoren, der ikke er ubetinget tilhænger af generelle normer.

”Vi har udelukkende en regulering på fosfor. Og det er med hensyn til at begrænse husdyrstætheden. Men nogle gange er 22 kilo fosfor også for meget, og nogen gange er det for lidt. Nogen gange tager planten måske 26-27 kilo. Og så rækker det ikke. Så selv der, mener jeg, at reglerne er gennemsnitlige; de er ikke baseret på afgrødens behov, men i stedet på at regulere husdyrstætheden.”

Ingen regulering af kvælstof
I Danmark må landmænd i lighed med de svenske kollegaer ikke tilføre ubegrænsede mængder af fosfor. Men i stedet for en norm per år opererer man med en samlet grænseværdi på 90 kilo fosfor i organisk gødning per hektar fordelt over tre år. Derudover er der i Danmark yderligere en begrænsning på kvælstof, der betyder, at danske landmænd maksimalt i gennemsnit må tilføre 150 kilo kvælstof – afhængig af afgrøde – per hektar. Heraf tilføres omkring 140 kilo som husdyrsgødning.

Og set med svenske briller er det en meget begrænset norm, som naturligt gør det svært for danske landmænd at levere korn med en tilstrækkelig kvalitet.

”Det er meget begrænset. Det mener jeg er for lidt til de højtydende afgrøder, vi bruger i dag, ” lyder den umiddelbare reaktion fra Holger Kirchmann, inden han uddyber:

”På de fleste jorde leverer jorden ikke så mange næringsstoffer, at 150 kilo kvælstof er nok. På enkelte jorde ja, men på langt de fleste kan det ikke lade sig gøre. Når man kigger tilbage over de seneste 25 år, hvor man i Danmark har begrænset kvælstoffet, så er man på samme tid begyndt at bruge andre forædlede kornsorter, der kan levere et større og større udbytte end de sorter, man brugte i 70’erne og 80’erne. I dag bruger landmændene højudbytteafgrøder, som kan bruge flere næringsstoffer, og som er mere effektive til at samle næringen op. Derved kan man høste et større udbytte og en højere kvalitet, ” forklarer han og fortsætter:

”Derfor mener jeg, at den begrænsning, hvor man kun tildeler 150 kilo, er noget i bør revurdere, fordi I har andre konditioner og potentiale til at høste mere i dag, hvilket man ikke havde for 20-25 år siden. Så man må jo se tilbage på, hvornår stramningerne blev implementeret, dengang var det måske korrekt, men i dag er det måske ikke længere det rigtige at gøre. ”

Ingen forurening med mere kvælstof

Drænudløb sommer

Selvom der er stor forskel på, hvor meget kvælstof forskellige afgrøder har behov for, alt afhængig af afgrøde, bonitet og geografi, så mener Holger Kirchmann under alle omstændigheder, at den danske kvælstofnorm gør det mere end udfordrende at producere en ordentlig kvalitet i for eksempel vinterhvede.  

For mange svenske landmænd er det ikke et problem at producere hvede med et proteinindhold på over 11 procent. Derimod er en proteinprocent på omkring de 8 mere reglen end undtagelsen for de danske landmænd, der ikke er omfattet af brødhvedeordningen, og som derfor ikke har mere end de gængse 150 kilo kvælstof til rådighed per hektar. 

”Ja, det er jo meget lavt, ” medgiver Holger Kirchmann en anelse overrasket over normens effekt på den danske kornkvalitet.

Til gengæld er han ikke overrasket om, at mange danske landmænd oplever, at der er mindre og mindre næring i jorden efter hver vækstsæson.

”Man begrænser selvfølgelig også tilførslen af råmaterialet til at skabe organisk materiale i jorden; der bliver jo mindre strå og rødder tilbage, end hvis du har en afgrøde med et højt udbytte. Og det er ikke godt for jordens struktur. Hvis du har en højydende afgrøde, så forbedrer du din jord. Hvis du har et ti tons udbytte, så har du næsten fordoblet mængden af strå og planterester der er tilbage i forhold til, hvis du har et fem tons udbytte. Og det opbygger selvfølgelig organisk materiale i jorden og derved struktur. Så højtydende afgrøder, som virkelig kan benytte al den nærring, som du tilfører, det er det bedste, og den mest effektive måde, ” forklarer Holger Kirchmann.

– Men er der ikke større risiko for at forurene miljøet, når man tildeler mere kvælstof?

”Jeg mener ikke, man forurener miljøet ved at tilføre det, som afgrøden kan absorbere. Man forurener miljøet, hvis man tilfører mere, end planten kan optage. Og det har måske været tilfældet tidligere, hvis man for eksempel har tilført 250 kilo og planten kun kan optage 200. Så har der været et spild på 50 kilo. Så er det klart, det har givet problemer. Så har i stoppet det og er gået ned til en tilførsel på 150, men nu bruger i afgrøder, der rent faktisk kan optage 250. Og det skal i tilpasse. Hvis du giver hvad planten kan optage, så er det den mest miljøvenlige produktion. Og det mener jeg er den mest rationelle måde at gøre det på.”

En anden dansk regulering
I Sverige er der altså ingen øvre grænse for hvor meget kvælstof landmanden må tilføre. Eneste begrænsning er i form af sæsonbestemt begrænsning, der afskærer landmanden fra at gøde mere end 20 kilo kvælstof til korn og 50 kilo til raps i efteråret. Gødningen skal primært gives i foråret, når planten vokser mest. Dertil benytter flere svenske landmand en form for trindelt gødning, den såkaldte ’split fertilisation’, en teknik der er udviklet for at optimere brugen af kvælstof for vinterhvede.

”Så tilfører du kun den mængde gødning, som du skønner afgrøden skal bruge. Og det mener jeg, er den meste rationelle måde at gøre det på, fremfor at sætte en begrænsning på 150 kilo kvælstof. I nogle tilfælde har du jo brug for 250 kilo. Du kan ikke bare sige, at 150 altid er det bedste, ” lyder det fra Holger Kirchmann, der på flere punkter er forbeholden overfor den danske miljøregulering, hvad angår landbrugets tildeling af kvælstof.

”Jeg mener, i bør gennemgå jeres regler, fordi de virker som om, de er gammeldags. Jeg mener, I skal være mere fleksible… i årevis har vi været i stand til at forbedre vores udbytte fra 5, 6, 7 tons til 10 tons og måske endda 11 tons i dag. Og for at kunne producere disse høje udbytter, har man jo brug for flere næringsstoffer. Så hvis du vil begrænse dit udbytte, så er 100 eller 150 kilo kvælstof jo godt nok. Men hvis du vil have et højere udbytte, har du brug for mere næring. Og så skal du jo give mere. Så spørgsmålet er om du vil have det maksimale udbytte, eller ej?,” lyder spørgsmålet fra Holger Kirchmann.

”Der er sket en stor udvikling indenfor landbruget.  Du har større variation, du har større udbytte, og måske kommer vi i fremtiden til at høste 20 tons per hektar. Og vi ved, at vi ikke kan producere 20 tons med kun 150 kilo kvælstof. Så hvorfor holde fast i en gammel regulering? Det giver jo ingen mening. Det lyder som om, i bør tilpasse jer til de forhold, der eksisterer i dag. ”

”Jeg tror i skal tage et opgør og tage diskussionen om, at det blev introduceret i en tid, hvor vores sorter måske ikke brugte mere 150 kilo.  Men i dag bruger vi nogle andre sorter, der bruger flere næringsstoffer, og som giver et højere afkast, og derfor bør i tænke det igennem igen og overveje om det er en god politik, ” slutter Holger Kirchmann. 

Læs også: Svenske Per Landen: Jeg gøder efter planternes behov 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Hvede til hjemmeside

Scroll to Top