Fortsat forviklinger med ændring af randzonebekendtgørelsen

Fødevareforliget fra april 2014 lovede administrative forenklinger for randzonearealerne, men hos Bæredygtigt Landbrug konstaterer man, at der kun sker tekniske ændringer. Randzoneloven tager nemlig ikke højde for, at landbrugsjorden fra tid til anden handles i Danmark, for en ny regel betyder, at landmanden ved tilkøb af jord kan få randzoner på mere end fem procent

Fødevareministeriet lægger op til en teknisk ændring af randzonebekendtgørelsen. Man kunne håbe, at dette ville forsimple randzonereglerne, men det er ifølge Bæredygtigt Landbrug ikke tilfældet.

Loven har fortsat det udgangspunkt, at randzonearealet er en konstant størrelse, som blev lagt fast på det tidspunkt, hvor Folketinget vedtog, at randzonearealet maksimalt måtte være på 25.000 hektar.

Randzonearealet er altså bestemt som et øjebliksbillede, og det mener man hos Bæredygtigt Landbrug er et problem, da en landmand ved køb af naboens ejendom kan risikere at få randzoner på mere end fem procent af sit areal, hvilket er i strid med en anden af randzonelovens regler. Forvirret? Det er landmændene også, og derfor har jurist Maiken Bak Jensen fra Bæredygtigt Landbrug indgivet høringssvar.

Maiken Bak Jensen

”Randzonelovens § 5 indebærer, at en landbruger kan søge om dispensation til at reducere randzonebredden, hvis randzonearealerne udgør mere end 5 procent af bedriftens samlede areal. Dette gælder dog kun ved randzonelovens ikrafttræden, og det kan give landmændene problemer,” vurderer Maiken Bak Jensen.

Lovens § 5, stk. 2, har følgende ordlyd:

”Forøges det samlede areal af randzoner på en bedrift som følge af en ændring af denne lov, så randzonearealet kommer til at udgøre mere end 5 pct. af bedriftens samlede areal på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøgning tilladelse til en forholdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågældende bedrift, således at det samlede areal af randzoner kommer til at udgøre 5 pct. af bedriftens samlede areal. Ansøgning skal ske inden en tidsfrist, der fastsættes af ministeren.”

Ifølge loven skal arealet opgøres på ’tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden’ og det anser juristen for at være problematisk.

”Dispensationsmuligheden synes at have et meget begrænset anvendelsesområde. For det første synes tærsklen på 5 procent at være vilkårlig og ubegrundet. Derudover er det en betingelse, at det skal være en ændringslov, der udløser overskridelsen, hvilket må anses som forholdsvis sjældent forekommende. Slutteligt beregnes de 5 procent alene på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden.”

Ifølge Maiken Bak Jensen ser det ikke ud til at have været lovgivers intention, at senere udpegninger af randzoner var en mulighed, uden at loven skulle ændres igen.

”Bestemmelsen giver ikke mulighed for dispensation til reduktion af randzonebredden, hvis der i løbet af et kalenderår kommer nye randzonebærende arealer, uden at dette sker ved en ændring af randzoneloven. Der er her ganske enkelt tale om en klar forskelsbehandling af borgere uden nogen saglig begrundelse. Der er altså ingen garanti for, at bedriften ikke får mere end 5 procent i randzoneareal” lyder kritikken blandt andet fra juristen.

Strider mod ligebehandlingsprincippet
Kan en landmand ikke få dispensation, til trods for at bedriftens randzoneareal udgør mere end 5 pct. af det samlede areal, strider det ifølge Maiken Bak Jensen mod ligebehandlingsprincippet, da ændringen af bekendtgørelsen vil medføre, at nye udpegninger i løbet af kalenderåret bliver behandlet anderledes, end hvis randzonerne skulle etableres efter den oprindelige lov eller som følge af en ændringslov.

”Det må antages, at dispensationsmuligheden i lovens § 5, stk. 2, er et udtryk for en betragtning om, at 5 pct. er det, som lovgiver mener er grænsen for, hvad der kan pålægges en landmand at afgive af sit areal til etablering af randzoner. En overskridelse af denne regel er i strid med bestemmelsens formål,” lyder det fra Maiken Bak Jensen.

Ifølge juristen virker udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om randzoner som en ligegyldig, teknisk lappeløsning for et fuldstændigt uigennemskueligt regelsæt.

”Det er vores klare vurdering i Bæredygtigt Landbrug, at randzoneloven strider mod ejendomsrettens ukrænkelighed, der er en grundlovssikret rettighed. Loven er åbenlys ulovlig ekspropriation. Når det så alligevel finder sted, så må det være et minimumskrav, at staten yder alle berørte landbrug fuld erstatning. Det er dog heller ikke sket,” slutter Maiken Bak Jensen. 

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er Randzoneloven i strid med:

1)       Grundlovens § 73,

2)       Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Tillægsprotokol 1, artikel 1, 

3)       Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 17.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top