For en uge siden offentliggjorde Liberal Alliance deres beslutningsforslag til en kommende ny regulering af landbruget. Nu bliver forslaget fulgt op af endnu et reguleringsudspil fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, hvor landmændene over en treårig periode skal kunne tildele henholdsvis 6, 12 og 18 procent mere gødning.
I tillæg til den ændrede gødningsnorm foreslår V, K og DF, at det fremover skal være muligt for landmændene at have flere slagtesvin per hektar jord. Det vil sige, at harmonikravet for svin skal stige fra de nuværende 1,4 til 1,7 dyrenheder, ligesom det er tilfældet i andre EU-lande.
Derudover foreslår de tre borgerlige partier helt at afskaffe randzonerne samt at fjerne kravet om 60.000 hektar efterafgrøder.
Gode takter
Hos Bæredygtigt Landbrug mener administrerende direktør Bjarne Nigaard, at udspillet rummer flere gode elementer.
”Noget er fint, andet er ikke nok. Jeg er tilfreds med, at VKO vil ‘harmonisere’ harmonikravet (de 1,4 dyreenheder/ha til direktivets 1,7 dyreenheder/ha) med nitratdirektivet og vore nabolande, og det er godt, at de vil af med randzoner og de nylige ekstra krav om 60.000 ha efterafgrøder…, ” lyder den umiddelbare reaktion fra Bjarne Nigaard, inden han fortsætter:
”Men der skal altså være landmænd tilbage til at nyde godt af alt dette. Der skal være mulighed for at overleve økonomisk. Og jeg frygter især, at der ikke er tid for langt de fleste af vore pressede landbrugsfamilier til at afvente en politisk handlet og besluttet aftrapning af den i forvejen kunstigt fastsatte gødningsnorm over tre år. Hvorfor kan vi ikke gå i gang med fagligheden med det samme? Vi stiller jo gerne op med målingerne, der viser, at det ikke vil miljøbelaste at gøde efter ligevægtsprincippet og plantens reelle biologiske behov, ” siger Bjarne Nigaard.
Selvom direktøren mener udspillet er et skridt i den rigtige retning, er han dog forbeholden over udspillet i forhold til de ændrede gødningsregler, som han gerne ser markant ændret.
”EU’s ligevægtsprincip forskriver, at landmænd i EU skal gøde efter ligevægtsprincippet, hvilket i realiteten vil betyde, at der er behov for cirka 38 procent mere gødning, end de danske afgrøder tildeles i dag. Og en tilførsel i den størrelsesorden er nødvendig, hvis vi fremover skal kunne lave dansk brød. Vi hilser stigningen på seks procent om året velkommen, men det er slet ikke nok, når landbrugsjorden er så udpint, som den er i dag, ” lyder reaktionen fra Bjarne Nigaard.
Halter stadig på gødning
Også Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede ser flere gode takter i det seneste borgerlige udspil.
”Det er glædeligt, at politikerne kan se, at randzonerne ikke har nogen gang på jord. Så skal vi også glæde os over, at det sidste urimelige krav med efterafgrøder, bliver fjernet. Og endelig skal vi være glade for, at det med forslaget skal være muligt at have flere dyreenheder per hektar, så vi får videre rammer for svineproduktionen i Danmark.”
”Men når det er sagt, så er gødningsdelen stadigvæk hverken faglig eller juridisk korrekt. Og hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og gøde efter ligevægtsprincippet lige som vores naboer?, ” lyder opfordringen til politikerne fra Flemming Fuglede, der understreger, at Bæredygtigt Landbrug fortsat vil opretholde sin retssag omkring undergødskningen i Danmark.
”Det er helt naturligt, at Bæredygtigt Landbrug fortsætter med sine retssager, indtil retfærdigheden er sket fyldest,” slutter Flemming Fuglede.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
