Af Bjarne Nigaard, adm. direktør
Vi mener, at der er både gode og juridisk holdbare grunde til, at Natur- og Miljøklagenævnet for anden gang vil annullere vandplanerne som ugyldige. For det skorter nemlig ikke på fejl og mangler i den proces, vi har haft med dem.
Klik her: Bæredygtigt Landbrugs klage over vandplanerne 2009-2015 som PDF
 |
Vi har derfor konkluderet følgende i vores klage:
De danske forslag til vandplaner, som skal implementere EU’s vandrammedirektiv (VRD), lider af betydelige fejl og mangler ved tilblivelsen. Primært er det manglende proportionalitet, og manglende konkrete vurderinger, der skaber juridiske problemer.
Forholdene mellem vandløbsstørrelse, miljøpotentiale og miljømål er åbenlyst ikke undersøgt tilstrækkeligt forud for vandplanlægningen. De erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser er åbenlyst heller ikke, som foreskrevet i VRDs Guidance document 1, s. 189, undersøgt tilstrækkeligt forud for vand-planlægningen, heller ikke på bedriftsniveau. På denne baggrund foreligger en overtrædelse af official-princippet, som tilsiger, at forholdene skal undersøges tilbundsgående og tilstrækkeligt inden der lovgives.
Da vandplanerne medtager langt flere vandløb, end foreskrevet, og da disse for små vandløb har svært ved at opfylde det opstillede miljømål, alene på grund af deres størrelse, medfører fejlidentifikationen betydelige indsatskrav, som ikke kræves i medfør af VRD. Derved sker en overtrædelse proportionalitetsprincippet, som tilsiger, at en indsats ikke må gå videre end nødvendigt.
De indsatskrav, fejlidentifikationen medfører, vil i vidt omfang være erhvervs- og samfundsøkonomisk skadelige, uden at medføre væsentlig miljønytte. Dette er ligeledes en overtrædelse af proportionalitetsprincippet, da der ikke proportionalitet – rimelighed – mellem ulemper og omkostninger på den ene side og nytten – her miljøforbedringer – på den anden side.
Hovedreglen skal ifølge VRD være, at man i områder med landbrugsinteresser, og dermed afvandingsbehov, tager det udgangspunkt, at et vandløb som minimum er stærkt modificeret, og at det efterfølgende skal testes, om det i stedet er naturligt. Også den danske lovgivning har hidtil anerkendt dette, for der er en forpligtelse til at tage hensyn til afvanding jf. vandløbsloven. Dette lovpligtige hensyn ignoreres.
Virkemidler er virkningsløse
De virkemidler, som styrelsen lægger op til skal være gældende i de vandløb, som man mener skal være omfattet af vandplanerne, er i henseende til afvandingshensyn fuldstændig virkningsløse. De er nærmest det modsatte. Rørlagte dræn skal fritlægges, vandstanden hæves i grøfter og åer osv. Vandløbsloven tilsidesættes hermed af en administrativ afgørelse, hvilket er i strid med legalitetsprincippet.
Ved bevidst at gennemføre disse oversvømmelser og forsumpning, sker der en reel inddragelse af landmandens arealer. Staten vælger at bruge det til noget andet, end landmanden har købt det til. Det er efter vores opfattelse ekspropriation, hvorfor fuldstændig erstatning skal ske. Hvis der er en konkret hjemmel til ekspropriation, hvilken vi ikke ser, hvorfor hjemmelsmanglen må betyde vandplanernes ugyldighed.
De større byområder repræsenterer et andet og ganske væsentligt problem for det danske vandmiljø. Det er nemlig her, der produceres store mængder af spildevand fra husstande, institutioner og virksomheder. Netop spildevandet, og dets mildest talt uheldige indhold af tungmetaller, kemikalier og øvrige farlige stoffer, er i selv små mængder en voldsom belastning for vandmiljøet.
Alligevel accepteres det i relativt stort omfang, at spildevandet lækker fra utætte og gamle kloakrør, at rensningsanlæg laver overløb, og at der gang på gang udstedes kommunale dispensationer til virksomheder om udledning over den normale grænse. Herved er indsatserne ikke proportionale.
De benyttede data for vandplanerne er fejlagtige, mangelfulde og forældede, og er dermed ikke i overensstemmelse med officialprincippet.
Borgerinddragelsen har været illusorisk, og høringsfrister for korte, ligesom høring omkring randzoner ikke er korrekt gennemført, idet forudsætningerne for høringen ikke var kendte af nogen på høringstidspunktet.
I det hele er der tale om en så afvigende og mangelfuld proces, at de alvorlige tilblivelsesmangler, både hver for sig, men i særdeleshed samlet, må betyde vandplanernes ugyldighed.
Foredrag om vandplanerne
På Bæredygtigt Landbrugs YouTube-kanal kan du se to foredrag med seniorrådgiver i vandløbsforvaltning Jan Hjeds om kommuner og lodsejeres udfordringer med vandplanerne.
Klik herunder for at se foredragene, der hver er af en lille times varighed. Se dem, og bliv klogere på afvandingens vigtighed.
Video: Afvandingen og afvandinges vigtighed
Video: Moderne vandløbsforvaltning i en tid med forandret afstrømning
