Sådan forventes retentionskortet at ramme

Mandag den 27. oktober kunne man på Videncentret for Landbrugs hjemmeside finde svar på spørgsmål omkring det nye retentionskort, der skal virke fra efteråret 2014 og senest med de kommende vandplaner, der ventes at træde i kraft fra den 22. december 2014.

Kortet, som erstatter det gamle retentionskort, der blev offentliggjort i 2007, inddeler Danmark i ni farvezoner, der hver især siger noget om, hvor meget kvælstof jorden ifølge modelberegninger kan omsætte, og dermed hvor meget kvælstof, der må tilføres i et givent område. 

Og selvom det tilbage i Natur- og Landbrugskommissionens rapport ’Natur og Landbrug – en ny start’ fra april 2013 stod, at en ny og differentieret regulering skulle betyde, at godt 70 procent af landmændene ville kunne tildele mere gødning, mens 30 procent skulle regne med at give mindre, så ser det med det nye kort ud som om langt flere end 30 procent vil blive berørt af yderligere regulering.

Læs Natur- og Landbrugskommissionens rapport (s. 41)

Naturstyrelsens kommende retentionskort, der er udarbejdet i et samarbejde mellem GEUS og Aarhus Universitet med Landbrug & Fødevarer som del af den styregruppe, hvor retentionskortet har været diskuteret, er endnu ikke offentliggjort. Bæredygtig Landbrug er dog kommet i besiddelse af en version af kortet, som angiveligt skal benyttes fremadrettet og som har floreret blandt centralt placerede fagpersoner i landbruget, og ved første øjekast tyder meget på, at langt mere end 30 procent af landbrugsarealet vil blive berørt.

Det er altså ikke længere som i 2007-versionen blot de kystnære områder, altså store dele af Lolland og Falster, hele Langeland, oplandet til Limfjorden og hele Bornholm, der vil blive voldsomt ramt. Og spørger man medlemmerne af Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse, vidner kortet om en ny regulering, der uvilkårligt vil trække spor og få katastrofale følger for mange danske landmænd.

Se kortet fra 2014
Se kortet fra 2007

BL’s bestyrelse om konsekvenserne af det nye kort

Peter Kiær, Haslev, Sjælland

Jamen, det kommer til at betyde, vi får mindre kvælstof at rutte med. Og vi ved jo ikke, om vi får et tillæg for det, som retentionen kommer til at betyde, fordi man kan se, at det ikke kommer til at få nogen betydning i den forbindelse, som man regner med rent modelberegningsmæssigt. Og det gør mig så usikker, at man ikke kan få at vide, hvad er op og ned i det her.

Hvor meget af det er modelberegninger?  Og hvor meget af det er med hensyn til det rent fysiske miljø og med hensyn til målinger og hvor meget jorden og planterne de optager? Og det gør mig bare mega usikker, så for mig kommer det til at betyde, at jeg ikke aner, hvor jeg står. Og det, der er det største for en stor svineproducent som mig, er, ikke alene udbyttet; det er sådan set næsten det mindste af det, men det er, hvor vidt jeg kan lave kvalitet i form af mere protein, som jo betyder så ufattelig meget.

Det betyder faktisk om jeg kan overleve som svineproducent i fremtiden, eller om jeg må stoppe snart. Fordi den er så lav, som den er. Det er helt vanvittigt. Og jeg kan jo se, at der slet ikke er lagt op til nogen som helst forbedring overhovedet. Mere eller mindre, er der sådan set lagt op til, at i bedste fald, i mit store område omkring Faxe og hele Midt- og Sydsjælland, at så kan halvdelen af alle områderne få lov at gøde nogenlunde det, de gør nu. Nogenlunde med det samme kvælstof, men at det alligevel bliver fordelt rundt, så nogen får meget mindre – fx. dem der ligger i nærheden af Tystrup-Bavelse søerne og ligger i nærheden af de store åer og sådan. Det er så forfærdeligt, som det kan være.  

Inden for mit område, i min lille landsby, der er der tre store svineproducenter. Og helt sikkert kommer en af dem til at dreje nøglen om på grund af det her. Det kan jeg allerede sige nu. Og det betyder jo så, som jeg tidligere har regnet på, mellem 33 og 35 arbejdspladser, der ryger udelukkende på grund af det kort der. Sådan. Og det er klart, det betyder endnu en udvandring fra de små byer. Det betyder endnu mindre arbejde, ikke bare til landmanden og dem, der arbejder på gården, men selvfølgelig også for købmanden, bageren, smeden og dem, der nu er omkring os. Så det sætter bare endnu mere tryk på affolkningen ude i landdistrikterne. Og ifølge kortet er vi jo ikke engang hårdest ramt.

Jens Iversen, Christiansfeld

Ser jeg på kortet, så bliver jeg dårligere stillet. Men omvendt, så er det hele så flyvsk og uigennemarbejdet, så selvom man skulle befinde sig i en grøn plet, altså en god plet, så kan man jo overhovedet ikke vide sig sikker. Der kan jo sagtens komme ændringer til, så man måske pludselig befinder sig i et dårligt område. Og det er fordi, det er nogle kort, der ikke tager udgangspunkt i virkeligheden. De tager udgangspunkt i – for at sige det lige ud – nogle syge beregninger. Og de kan sagtens ændre sig i morgen.

Kortet viser, om man bliver ramt eller ej lige nu, men de er også med til at give en enorm usikkerhed hele landet over, da man pludselig en dag kan blive ramt af en eller anden usaglig beregning fra København, hvor man pludselig en dag finder ud af, at vores vand indeholder for meget nitrat – hvilket det jo overhovedet ikke gør. Det kan vi jo bevise med de målinger, vi har taget.

I de områder, der bliver ramt, jamen der vil landbruget stille og roligt blive afviklet. Man vil ikke kunne dyrke afgrøderne, vi kommer jo helt ned på et niveau, hvor det ikke er rentabelt at dyrke det længere. Og yderligere så vil husdyrsproduktionen også falde væk, for du må jo heller ikke sprede gylle ud på de arealer længere. Og i mange af de områder, der udgør landbruget jo 20-25 procent af beskæftigelsen. Og det betyder jo meget for det sociale liv i de små samfund.

Gustav Garth-Grüner, Ringsted

På den ene side, så er jeg jo ramt. I forhold til kortet er jeg ramt og er gul og kedelig, og jeg må ingenting. Men på den anden side, så ligger jeg jo sådan, at jeg ligger i den øvre Suså, dvs. nord for Tystrup-Bavelses Søerne. Og jeg var jo ikke klar over retentionsmængden i de søer, men de siger, det hele forsvinder, når det kommer derned til. Der er nogen landmænd, der udleder både til sydsiden og til nordsiden af søen, og der bliver kæmpe forskel i, hvad de må. De der kort, har jeg printet nogle stykker af. Og når man sidder til et møde og deler dem ud, så er det lige som en børnefødselsdag, når der bliver uddelt is og vafler; der bliver helt stille. Og det er ikke fordi, det smager godt. Folk sidder bare med åben mund og polypper.

Jeg er jo ramt lige som Bornholm, hvor det kan godt være bornholmerne har en dårlig retention, men de leder det lige ud i Østersøen, hvor det ikke gør nogen forskel. Så det kommer jo an på politisk fortolkning, om bornholmerne skal have tæsk, fordi de har jo ikke nogen recipient, som det er negativt for. Og selvom de er meget, meget ilde stedt ud fra kortet, så er det jo en politisk beslutning, om der skal gøres et stort tiltag for dem, eller om de kan sige; nåe ja, men der er ingen recipient, der tager skade. Så på den led, kan vi jo ikke bruge kortet til noget.

Problemet er, det er følelser og politik. Det er ikke fakta. Det kan godt være bornholmerne er ramt ad H til, men når det er følelser, så er det jo en politisk beslutning om de skal slås i hovedet, fordi man gerne vil slå dem i hovedet, eller der er en reel effekt.

Alfred Tværsig Olesen, Juelsminde

Vi er jo i det røde område ifølge kortet, så vi får det skrald der. Helt ned med normen. Og det betyder jo, at det er enormt mange færre grise, vi kan lave på det areal. Og vi må ikke tilføre gødning, så jeg har egentlig svært ved at se, der er noget perspektiv i at drive denne her butik, fordi grundlaget er væk; simpelthen. Den første plan, der var jeg helt nede på 0,7 dyreenheder og ingen kunstgødning. Så skal jeg halvere min produktion samtidig med, at jeg ikke må tilføre gødning. Så behøver man ingen lommeregner…..

Hele området, hele Juelmindehalvøen, det er noget af Danmarks bedste landbrugsjord og med de nye planer, som retentionskortet er udtryk for, bliver det ikke længere aktuelt at dyrke det. Og det skal vi sgu’ ikke finde os i. Og det er derfor vi går i oprør, så kan vi sgu’ lige så godt give det for fuld skrue. Vi skal ikke finde os i, at fagligheden på den måde er blevet fuldstændig manipuleret. Og det må vi gøre oprør imod. Og vi må gøre oprør imod de mennesker, der har haft med det her at gøre, så må vi få renset ud i det og så starte på en frisk. For det her, det duer ikke. Og det kan hverken Danmark eller dansk landbrug være tjent med.

Peter Rosendal, Kolding

Ja, jeg bliver ramt, når vi ser på kortet. Dem der får den største gevinst af det her, det er dem, der har været med til at lave det. Dem der egentlig skal aflæse kort og dem, der skal putte det ind og lave beregninger på det. De får en større gevinst ud af det end landmanden. Og det var ikke tilsigtet. Det var tilsigtet, at landmanden skulle have en bedre økonomi. Og for en bedrift på min størrelse, der er det omkring 300-350.000 kroner, at jeg i forvejen mangler i indtægt på grund af, vi ikke har en reel målrettet regulering. Jeg har 150 hektar, hvis du ganger det med 2.500 kroner per hektar, så kommer vi deropad. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer ind i et sårbart område eller bare et status quo område, og det vil sige min fortjeneste på kortet er lig nul. Det vil sige, jeg har faktisk et minus på det, fordi vi skal først hen og rette op på de 350.000 kroner. Så når Videncentret for Landbrug går ind og fortæller, at det her er en god idé og fortæller mig, at jeg skal være glad for at tjene hundrede kroner per hektar, så skal de lige huske, at de har tidligere taget 350.000 kroner fra mig, og nu vil de give mig 50.000 og siger, jeg skal være tilfreds.

Det vil da komme til at lukke mange landbrug. Det er helt klart min vurdering. Det bliver en række konkurser, for der er jo mange, som har investeret på et uheldigt tidspunkt i god tro sammen med banken, hvor banken så har skiftet side nu. Og det er altså en hård nød at knække. Men hvis retentionskortet viser, at man må give mindre gødning i et område, så håber jeg da, at det danske samfund viser solidaritet og bidrager til, at vi landmænd holdes skadesløse. Og at vi, når nu vi vil have det her regulerede samfund, der regulerer på et ikke-sagligt grundlag, at vi landmænd får noget, der ligner en borgerløn, så vi ikke skal gå og arbejde gratis. 

Karin Dinesen, Slagelse

Jamen, det ved jeg rent faktisk ikke endnu. Men det vil betyde, at jeg ikke kan dyrke et optimalt landbrug, og at jeg vil tabe nogle penge, og mine omkostninger de bliver jo ikke mindre af, at jeg ikke tjener flere penge. Og så kan du da sætte den lidt på spidsen og sige at, det kan være, jeg i sidste ende bliver nødt til at afskedige mine medarbejdere.

Jeg er rimelig træt af det hele efterhånden. Det er jo op ad bakke hele vejen. Og der er ikke nogen faglighed i det her. Man burde i stedet gå efter de steder, hvor der reelt er et problem. Og hvis det er et problem, vil vi gerne erkende det. Der er da ikke nogen, der ikke vil erkende det. Hvis børnene ikke har huller i tænderne, hvorfor skal de så bores? Hvorfor ikke gå efter de steder, hvor der er et problem, og så kompensere de mennesker, det går ud over, enten ved at lade dem købe erstatningsjord eller ved, at de får en udbetaling. Jeg siger; lad os gå efter de lavthængende frugter, der hvor der er et problem, lad os få det dokumenteret og lad os udskyde det, i stedet for at bruge en masse penge på at gøre noget, som måske ikke har en virkning. 

 (Artiklen har fået ændret rubrik og underrubrik den 30. oktober for at forhindre misforståelser af indholdet. red. Jakob Tilma, kommunikationsdirektør)

Læs også artiklen: ’Hvem sælger ud af dansk landbrug?’

Læs mere om retentionskortet på den netop offentliggjorte Q&A-side på VfLs hjemmeside 

Af Tina Krarup, tk@baredygtigtlandbrug.dk