EU-dom om KO-reglerne er en sejr for landmændenes retssikkerhed

EU-Domstolens vurdering af hvornår man kan gøres ansvarlig for overtrædelse af KO-reglerne er blevet testet i en sag med en hollandsk landmand. Bæredygtigt Landbrug mener dommen er en sejr for landmændenes retssikkerhed

En hollandsk landmand var utilfreds med, at han blev gjort ansvarlig for en KO-overtrædelse på hans ejendom, der var begået af den lokale maskinstation under udkørsel af husdyrgødning på ejendommen. Landmanden mente ikke det kunne være rigtigt, og derfor fik han sagen vurderet ved EU-Domstolen. Dommen slår fast, at en landmand skal have brudt KO-reglerne med vilje eller uagtsomt, for at kunne blive trukket i EU-støtte. 

I juraen opererer man med forskellige ansvarsgrundlag. Det mest vidtgående ansvarsgrundlag er objektivt ansvar. Objektivt ansvar betyder, at uanset om man er skyld i forseelsen eller ej, så bærer man selv ansvaret. Der gælder objektivt ansvar i fx færdselsloven og hundeloven, men også i visse miljøregler.

Som landbruger skulle man nogle gange tro, at der gælder et objektivt ansvar i forbindelse med KO-sager. Dette er dog ikke tilfældet, lyder vurderingen fra jurist i Bæredygtigt Landbrug Nikolaj Schulz.

”EU-Domstolen har i forbindelse med en sag fra Holland slået fast, at der ved krydsoverensstemmelse gælder et krav om fortsæt eller uagtsomhed. Landmanden skal altså med fuldt overlæg eller uagtsomt have brudt KO-reglerne, og myndighederne skal kunne undersøge og bevise, at det er tilfældet. Derudover betyder dommen, at man som landmand langt fra nødvendigvis er ansvarlig for KO-overtrædelser begået af tredjemand.”

Hollandske landmænd i klinch med myndighederne
C-396/12, (dom afsagt af EU-Domstolen den 27. februar 2014) angik en hollandsk landmand, som brugte maskinstationen til at udbringe sin gødning på landmandens marker. I forbindelse med kontrol på ejendommen blev landmanden trukket 20 procent i støtte, fordi gødningen efter de hollandske regler ikke blev udbragt på en måde, der sikrede tilstrækkelig lav emission. I forbindelse med en efterfølgende retssag stillede landmanden bl.a. spørgsmål ved, om landmanden i KO-sammenhæng er ansvarlig for maskinstationens handlinger. Dette gav anledning til at få EU-Domstolen til at vurdere reglerne.

EU-Domstolen slog fast, at en landmand ikke nødvendigvis kan trækkes efter KO-reglerne for en handling, han ikke selv har begået, også selv om overtrædelsen fandt sted på hans ejendom. Sagen fra Holland tror Nikolaj Schulz kan få stor betydning for den måde hvorpå de danske myndigheder udfører KO-kontrol i dag.

”Dommen fra Holland er en sejr for landmændenes retssikkerhed, for nu er det slået fast, at det nu ikke er nok for myndighederne at konstatere, at KO-reglerne er blevet overtrådt. Myndighederne skal altså nu også undersøge, hvordan reglerne er blevet overtrådt, altså om det er sket med fortsæt eller en tilstrækkelig grad af uagtsomhed. Derudover skal kontrollanten også vurdere om det er tredjemand, der har brudt reglerne,” siger Nikolaj Schulz til Bæredygtigtlandbrug.dk.

Hovedpointer i EU-dommen
I domskonklusionen fra EU-Domstolen fremgår det, at landmanden ifalder ansvar, hvis han tilstræber manglende overholdelse. Det betyder, at der er krav om, at landmanden har brudt reglerne ved fortsæt. Den anden mulighed for, at landmanden ifalder ansvar er, hvis landmanden uden at tilstræbe manglende overholdelse accepterer, at der kan opstå en tilstand af manglende overholdelse, altså krav om uagtsomhed. Hvis tredjemand (fx maskinstationen) er skyld i KO-forseelsen, så giver dommen støtte for, at landmanden ikke ifalder ansvar i det omfang, at landmanden har givet korrekte instrukser, og der er foretaget et tilstrækkeligt tilsyn.

Dom med betydning for danske landmænd
Myndighederne skal i forbindelse med kontroller vurdere om landmanden er ansvarlig som følge af handlinger eller undladelser. Dette beror ifølge Nikolaj Schulz utvivlsomt på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, og det er til landmandens fordel.  

”Hvis landmanden har hyret en maskinstation til at udføre et stykke arbejde, og de er skyld i KO-overtrædelsen, så er der gode argumenter for, at landmanden ikke kan ifalde ansvar og dermed ikke kan få et KO-træk,” lyder vurderingen fra juristen.

”Dommen understreger, at der i KO-sager skal foretages en konkret vurdering. Dette burde én gang for alle få NaturErhvervstyrelsen til at lægge KO-vejledningen i graven. Vejledningen bygger på et forudindtaget pointsystem, der afskærer kontrollanten fra at foretage en konkret vurdering. Vejledningen er i åbenlys strid med EU-retten og grundlæggende forvaltningsretlige principper,” siger Nikolaj Schulz.

Ifølge Nikolaj Schulz er det i sig selv en mangel i KO-sager, hvis ikke kontrollanten for hver eneste forhold foretager en konkret vurdering af om forholdet er forsætligt eller kan tilskrives landmanden som værende uagtsomt. Hvis overtrædelsen skyldes tredjemand, så er myndigheden forpligtet til at undersøge og vurdere, om landmanden har givet tilstrækkelige instrukser, før end landmanden kan gøres skyldig i en overtrædelse med KO-træk til følge.

Bæredygtigt landbrug forventer, at regeringens KO-nabotjek kommer frem til samme konklusion, nemlig at den nuværende praksis er i strid med EU-retten og grundlæggende forvaltningsretlige principper. Nabotjekket forventes afsluttet i begyndelsen af år 2015.

Fakta:

Link: Dom: C-396/12. Dom afsagt af EU-Domstolen den 27. februar 2014.

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top