”Jeg har Danmarks laveste udledning.”
Så klar lyder meldingen, når man spørger til udledningen af kvælstof fra de 745 hektar med økologisk planteproduktion, som landmand Klaus Aage Bengtson driver ved Gandrup i Nordjylland.
Og det er ikke et udslag af uvant nordjysk pral, der ligger bag, når Klaus Aage Bengtson uden blusel fortæller, hvordan hans drænvandsundersøgelser flere år i træk har vist kvælstofkoncentrationer langt under det niveau, man kan forvente af en mark i et af Danmarks mest nitratfølsomme områder.
Klaus Aage Bengtson har noget at have sin udtalelse i.
En udledning nær nul
Læser man resultatet af de drænvandsundersøgelser, som Klaus Aage Bengtson har deltaget i i samarbejde med Aarhus Universitet, er udledningen uhyre lav. Ja, nærmest ikke-eksisterende.
”Jamen, min udledning ligger jo helt nede på 0,76 mg N/liter. Og der har vi lagt i fire år nu. Vi har aldrig været over et milligram kvælstof per liter,” lyder det fra Klaus Aage Bengtson.
For Klaus Aage Bengtson er de seneste fire års lave kvælstofmålinger kærkommen nyt.
Hans bedrift ligger nemlig i det, der i teorien, betegnes som et ekstremt sårbart område med stor risiko for udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, og i sidste ende til Limfjorden. Derfor var det endnu en glædelig overraskelse, da flere af vinterens målinger viste yderligere fald.
”Ja, i de seneste vintermålinger har tallene været helt nede på 0,2 og 0,3 mg per liter. Og jeg har endda præsteret målinger, der viste 0 mg per liter, ” fortæller landmand Klaus Aage Bengtson.
Større udledning med bælgsæd
Men selvom Klaus Aage Bengtson for langt den største del af sine dyrkede hektarer har oplevet minimale udledninger, så har økolandmanden for nylig også oplevet en stigning i kvælstofkoncentrationen på enkelte marker.
Det skete efter høstsæsonen sidste år, hvor Klaus Aage Bengtson i forbindelse med afgrøderotationen for første gang såede hestebønner.
”Jamen, jeg havde jo lige haft frøgræs i marken, og der havde udledningen ligget på de der 0,2 til 0,3 mg selv med 75 tons tilført svinegylle, svarende 190 total N per hektar. Efter høst såede jeg hestebønner, det er jeg jo nødt til som økolog, da jeg ikke har så meget husdyrgødning til rådighed, ” fortæller Klaus Aage Bengtson og fortsætter:
”Og det betød, at den mark, hvor jeg havde sået hestebønner, og hvor udledningen sæsonen forinden havde været på 0,2 til 0,3 mg per liter, var steget til mellem 6 og 9 mg per liter.”
Stigningen i kvælstofkoncentrationen skete fordi hestebønnen, der er en såkaldt bælgsæd, fra naturens hånd har en særlig evne til selv at fiksere kvælstof fra luften. I lighed med kløvergræs henter hestebønnen selv meget af det kvælstof, den skal bruge, og en del frigøres efter pløjning og ender som udvask.
Selvom Klaus Aage Bengtson selv er økolog og gerne fremhæver økologiens fordele, så mener han også, der er en bagside.
”Nu driver jeg selv et økologisk landbrug, og jeg bliver nok ikke populær, når jeg siger det, men jeg har det svært med, at man vil fremme økologisk landbrug alt det, man kan. Udvidet økologisk landbrug er ensbetydende med, at der bliver en større udledning af nitrat til vores vandmiljø. Og det vil man så bekæmpe på alle mulige andre måder. Det er simpelthen dobbeltmoralsk; at man vil udvide det økologiske areal til det dobbelte, når man ved, det er lig med en større udledning af nitrat. Men det er som om, at hvis bare udledningen kommer fra en økologisk mark, så er det ok,” lyder indvendingen fra Klaus Aage Bengtson.
Høj udledning ikke mærkelig
Hos Landbonord kommer den større kvælstofudledning fra Klaus Aage Bengtsons marker med hestebønner ikke bag på miljøfagchef Anna Birgitte Thing.
”Det er der da ikke noget mærkeligt i. Det er jo det samme, der er tilfældet, når man pløjer en kløvergræsmark eller i det hele taget en mark med en meget høj kvælstofpulje; så frigives der en masse kvælstof, ” siger Anna Birgitte Thing, der har oplevet udledninger større end dem hos Klaus Aage Bengtson.
”Vi har haft nogle kløvergræsmarker, der lå rigtig højt. Mellem 15 og 20. Det er derfor vi har en lovgivning, der fastsætter, hvornår vi må pløje en kløvergræsmark,” slutter Anna Birgitte Thing.
|
EU’s fastsatte grænseværdi for Nitrat i drikkevand og i vandløb er på 50 mg nitrat per liter og 11,3 mg/l når der måles i Nitrat N. I de omfattende målinger fra danske vandløb lå det gennemsnitlige indhold på ca. 4,5 mg Nitrat N per liter – eller 19,13 mg nitrat per liter opgjort i 2010. I Danmark har langt de fleste vandløb et indhold af nitrat, der ligger markant under grænseværdien udstukket af EU. Ifølge Head of Innovation og tidligere chefbiolog Flemming Møhlenberg DHI, Dansk Hydraulisk Institut, har danske vandløb i gennemsnit en naturtilstand på ca. 2,1 mg kvælstof per liter. I et nyligt studie fra Store Vildmose i Nordjylland fandt man en naturtilstand på 3,60 mg Total-N per liter i vandet fra naturområdet. Landbrug kan søge om støtte til oprettelse af minivådområder til fjernelse af kvælstof fra drænvandet, hvis der er mere end 6,0 mg total-N i drænvandet. |
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
