BL: Ingen tvungne BNBO’er

Underskrifterne fra Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for udvidet beskyttelse af grund- og drikkevand er nu overrakt til miljøministeren. Hos Bæredygtigt Landbrug mener man, at DN’s krav er ude af proportion, da seneste opgørelse over årsager til lukkede boringer fra Naturstyrelsen ikke peger på problemer i forhold til landbrugets nuværende brug af pesticider

Sprøjtegift i grundvandet er noget lort!

Sådan lyder budskabet i Danmarks Naturfredningsforenings seneste vandkampagne, der netop er kulmineret med en underskriftsindsamling, hvor 27.000 danskere har skrevet under på foreningens krav om, at sprøjtefri zoner omkring drikkevandsboringer skal udvides fra de nuværende 25 meter. 

Udvidelsen med sprøjtefri boringsnære beskyttelsesområder ud over 25 meter, de såkaldte BNBO’er, skal ifølge Danmarks Naturfredningsforening, variere fra sted til sted, fordi de geologiske forhold er forskellige. Dertil skal de ekstra beskyttelseszoner ikke længere være noget, der frivilligt vælges til eller fra i den enkelte kommune. BNBO’erne skal derimod gøres til lovkrav.

I en netop udsendt pressemeddelelse, skriver Danmarks Naturfredningsforening, at kampagnen ’Det er noget lort’ har genereret 27.000 underskrifter med krav om BNBO, som netop er overleveret til miljøministeren.

I samme pressemeddelelse fremgår det, at der på dette års folkemøde på Bornholm var enighed om indførelsen af større beskyttelseszoner – også fra landbrugets side.

Det er dog en udlægning, som Bæredygtigt Landbrug ikke umiddelbart kan genkende.

Godkendte sprøjtemidler udgør ingen fare
Hos Bæredygtigt Landbrug, der repræsenterer godt halvdelen af alle fuldtidsbeskæftigede landmænd, er man dog ikke enige i, at de nuværende sprøjtefri zoner lovpligtigt skal udvides yderligere.

”Sprøjtegift i grundvandet er selvfølgelig noget bras, som vi skal undgå. Det er jeg sikker på, at også danske landmænd vil skrive under på. Men regelret brug af godkendte sprøjtemidler udgør ikke nogen fare for grundvandet. Det er jo netop derfor, midlerne er godkendte af miljømyndighederne, ” lyder anken fra administrerende direktør Bjarne Nigaard, der derfor har svært ved at se begrundelsen for yderligere og tilmed lovpligtig udvidelse af beskyttelsesområdet.

”EU har nogle af de strengeste krav til pesticider i verden, og Danmark ligger forrest i feltet med grænseværdier på det lavest målelige. Stofferne gennemgår et intenst godkendelsesforløb, og Miljøstyrelsen godkender kun stofferne, hvis grænseværdierne kan overholdes, og stofferne ikke er grundvandstruende”, lyder det fra Bjarne Nigaard.

Gamle syndere
Derudover viser nylige undersøgelser, at de steder, hvor der har været problemer med pesticider i grund- og drikkevand, skyldes tidligere tiders brug af pesticider. Gamle pesticider, der på det tidspunkt, hvor de blev brugt var godkendte af myndighederne, men som i øvrigt ikke længere er godkendt til brug i landbrugsproduktion.

”Miljøministeriets egne undersøgelser viser, at der kun er lukket 22 boringer af i alt 11.600 på grund af pesticider i år 2012. De 16 fund er stoffer, der i dag ikke bruges længere, og de sidste 6 kan ikke nærmere fastslås. Det vil med andre ord sige, at det ikke kan påvises, at der i dag er problemer med landbrugets regelrette brug af pesticider. Men vi slår det da gerne fast igen; Der er intet, der dokumenterer, at landbruget forurener drikkevandet – heller ikke med pesticider.”

DN-krav i strid med landmandens rettigheder
Bjarne Nigaard mener, at lovpligtige BNBO’er næppe vil være en mulighed, fordi en så generel regulering vil stride mod grundlæggende rettigheder hos landmændene.

”Der er ikke noget dokumenteret fremadrettet problem med pesticider i drikkevandet, og slet ikke fra de pesticider landbruget anvender i dag. Når der ikke er noget problem, så vil generelle unyttige indgreb være ulovlig ekspropriation, fordi indgreb i den private ejendomsret kræver, at indgrebet er til gavn for almenvellet. Det er indgrebet åbenlyst ikke, når det ikke er nødvendigt”, slutter direktøren.

Pesticider og lukkede boringer
For at bedre overblikket udstedte miljøminister Ida Auken (SF) i efteråret ’12 en bekendtgørelse med krav til alle almene vandforsyninger om indberetning i forbindelse med lukkede boringer. Danmarks cirka 2.500 almene vandforsyninger blev med bekendtgørelsen pålagt én gang om året at indberette, hvor mange boringer, der er lukket ved årets udgang. Og af hvilken årsag, de er lukkede.

I december 2013 kom den første status, hvor Naturstyrelsen på baggrund af tal fra Jupiterdatabasen hos GEUS kunne offentliggøre, at der i 2012 var foretaget i alt 110 lukninger. Heraf er 22 boringer lukket med indhold af pesticider.

”Der er 22 lukkede med indhold af pesticider. Det er altså der, hvor vandværket selv har angivet, at pesticider er årsagen til, at man har lukket boringen. Heraf er der 16, hvor det indhold, man har fundet, allerede er forbudt eller underlagt restriktion i forhold til brug. Og så er der de sidste seks stykker, som vi faktisk ikke har kunnet fastslå, ” fortæller Robert Jensen, fuldmægtig i Naturstyrelsen.
Kilde: /nyheder/2014/01/ny-status-over-lukkede-boringer

Af den seneste GEUS-rapport om grundvandsovervågning, Grundvandsovervågning 2013, fremgår det, at i de tilfælde, hvor man finder rester af pesticider i grundvandet eller i drikkevandsboringer, er der som regel tale om pesticider, der i dag enten er forbudte eller underlagt et restriktivt brug.

”Langt de fleste af de stoffer vi finder i dag, er heldigvis forbudte eller regulerede, ” siger Walter Brüsch, geolog hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). 
Kilde: /nyheder/2014/01/geus-om-pesticider-i-grundvand-det-er-ikke-landmaendenes-skyld

 

Læs også DN’s egen nyhed omkring BNBO-krav

Læs også om DN’s kampagne ’Det er noget lort’ 

 

 Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top