Manglende gødning koster syv milliarder i høstudbytte

Syv milliarder kroner koster manglende gødning til planterne de danske landmænd under årets høst. Det mener man hos Bæredygtigt Landbrug, hvor man ser årets magre høst som et tydeligt tegn på, at jorden er udpint efter fortænkte modelberegninger i flere årtier har forkastet det gode landmandsskab

Solen har længe stået over de danske høstmodne marker, men selvom forholdene denne sæson har været gunstige for et højt udbytte, så melder landmænd og foderstoffirmaer landet over om en fortvivlende dårlig høst, når man tager de gunstige forhold i betragtning. Planterne har nemlig ikke fået nok gødning, og nu betaler landbruget og jorden prisen. Det mener fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen.

Vagn i mark (sommer '13)

”Normalt siger man, at ’more is less’ under høsten. Når der er meget korn, så er proteinindholdet i kornet lavt, og omvendt; hvis der er et lavt udbytte, så er proteinindholdet højt. I år er tallene lave begge steder. Aldrig tidligere har jeg set så udtalt kvælstofmangel i afgrøderne,” lyder konklusionen på det magre resultat fra Vagn Lundsteen.

Det er proteinindholdet i kernerne, der er betydende for, om kornet er af en kvalitet, så det kan benyttes til mel, til øl og sågar om det er godt nok som foder til dyrene. Og i 2014 er proteinindholdet katastrofalt lavt.

Ifølge Vagn Lundsteen har mangel på kvælstof i vækstperioden denne vækstsæson været så udtalt, at danskerne må se frem til, at stadig mere brødmel, mere maltbyg og mere dyrefoder skal hentes uden for landets grænser, for herhjemme er jorden ved at give op.

”Det virker som om, udpiningen af jorden accelererer kraftigt nu. Hvis ikke snart vi begynder at behandle jorden ansvarligt, altså gøder efter ligevægtsprincippet, så vil vi efterlade jorden i samme usle tilstand, som de tidligere kommunistiske lande gjorde efter flere årtier med planøkonomi,” lyder de dystre fremtidsudsigter fra Vagn Lundsteen.

Dansk landbrug taber konkurrenceevne
Ifølge Vagn Lundsteen er der i de danske regler for håndtering af landbrugets rammevilkår alt for mange paralleller til den kommunistiske planøkonomi, hvor regneark og modeller afløste godt landmandsskab.

Vagn Lundsteen har selv været med til at genetablere store dyrkningsarealer i Østeuropa, og planteavlskonsulentens erfaringer siger ham, at det kommer til at tage mange år, før jorden igen kan nå et dyrkningsniveau, som før de danske særregler på gødningsområdet trådte i kraft.

”Det vil tage mange år at få liv i jorden igen, når først jorden er blevet udpint, som vi oplever det nu. Mikroorganismer og regnorme forsvinder, og det kræver en stor indsats at få dem tilbage i mulden,” lyder det fra planteavlsrådgiveren.

Ifølge Bæredygtigt Landbrugs beregninger koster den danske undergødskning af markerne denne høst dansk landbrug i omegnen af syv milliarder kroner sammenlignet med udbyttet i Slesvig-Holsten, hvor man har tilsvarende vejr og jordforhold, men hvor landmændene gøder markerne efter ligevægtsprincippet.

Det svarer til, at de danske særregler på gødningsområdet koster de danske landmænd 30 procent af udbyttet, når de sammenligner høsten med kollegerne og konkurrenterne syd for grænsen.

Fakta: 
Ligevægtsprincippet
Ligevægtsprincippet, der i flere omgange er fortolket af EU‑domstolen, betyder, at der ikke må tilføres mere gødning end afgrøderne bruger. Hensigten hermed er, at hindre udvaskning af mere gødning end nødvendigt. Den gødningsmængde som den enkelte landmand lovligt kan anvende efter nitratdirektivet, svarer således til den mængde, som den pågældende afgrøde opsuger under de givne geologiske, nedbørsmæssige og andre forhold (fx skråninger mv.). Kilde: Europa-parlamentet

 

 Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top