Den 1. august 2014 træder en ny gødningsanvendelsesbekendtgørelse i kraft. Ændringerne indebærer bl.a., at landmanden får mulighed for, at vinterhvede sået før 7. september kan tælle med som efterafgrøde i forholdet 5:1. Derudover indebærer bekendtgørelsen, at man i forholdet 4:1 kan benytte tidligere randzoner som alternativ til efterafgrøder. Oversat betyder dette, at én hektar randzone tæller lige så meget som 20 hektar tidligt sået vinterhvede.
10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer
De arealer, der var omfattet af den tidligere randzonelov, men ikke er omfattet af den nye randzonelov, kan efter den 1. august indgå som efterafgrøder i forholdet 1 til 4. Dvs. 1 ha tidligere randzone kan erstatte 4 hektar efterafgrøder.
Hos Bæredygtigt Landbrug mener jurist Nikolaj Schulz at gødningsanvendelsesbekendtgørelsen bygger på rent gætværk. Nikolaj Schulz mener nemlig ikke, at NaturErhvervstyrelsen i tilstrækkelig grad har inddraget fagkundskaben i udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
 |
”Hovedformålet med efterafgrøder er, at reducere kvælstofudvaskningen. Nyere forskning viser, at randzonerne har en minimal effekt på kvælstofudvaskningen. Derfor er det tankevækkende, at tidligere randzoner fremover skal have positiv særbehandling. Reglen er derfor udtryk for en ulovlig forskelsbehandling. Ud fra en ligebehandlingsbetragtning bør reglen derfor gælde alle arealer langs vandløb og søer, uanset om de er, har været eller aldrig har været randzone,” lyder kritikken fra Nikolaj Schulz.
Juristen fra Bæredygtigt Landbrug mener desuden, det er problematisk, at kun vinterhvede inddrages som erstatning for efterafgrøder, når flere andre produktionsplanter kan sikre den samme effekt.
Tidlig såning
Der lægges i den nye gødningsanvendelsesbekendtgørelse op til, at såning af vinterhvede senest den 7. september fremover kan erstatte såning af 1 hektar efterafgrøde, men reglen gælder ikke for en række andre vinterafgrøder, og det mener Nikolaj Schulz er ulovlig forskelsbehandling.
”Det er efter vores opfattelse en ulovlig forskelsbehandling, at reglen alene omfatter vinterhvede. Der er jo masser af arter, der optager kvælstof i efteråret og reglen bør derfor også omfatte disse. Man kunne lige så vel have valgt vinterrug, hybridrug, vinterbyg og triticale, som alle har samme kvælstofoptagende effekt sået tidligt, altså inden den 7. september. Ved kun at acceptere vinterhvede som erstatning for efterafgrøder, tilgodeses de stærke hvedejorde, som samtidig typisk har den laveste kvælstofeffekt.”
Helt overordnet mener Bæredygtigt Landbrug at den nye gødningsanvendelsesbekendtgørelse går alt for vidt i sin bureaukratiske styring af landbruget, og foreningens jurist så gerne, at landbrugets faglighed blev taget med på råd, for den nuværende regel bærer ifølge Nikolaj Schulz tydeligt præg af, at være forfattet ved et skrivebord langt fra landbrugets virkelighed i 2014.
”Vores grundlæggende synspunkt i Bæredygtigt Landbrug er, at de danske gødningsnormer generelt er urimeligt lavt sat og reguleringen på området er voldsomt detailorienteret. Resultatet er et meget bureaukratisk system med store omkostninger for landmanden og skatteyderne. Vi er af den klare overbevisning, at man med langt mere enkle og simple regler burde regulere gødningsanvendelsen i Danmark. Godt landmandskab burde hvile på nitratdirektivets ligevægtsprincip. Dette vil løse opgaven på fuldstændig ubureaukratisk vis,” slutter Nikolaj Schulz.
|
Bæredygtigt Landbrug har stillet følgende spørgsmål til NaturErhvervstyrelsen:
Slutteligt er det et problem, at efterafgrøderne ikke har en kvælstofnorm. Hvis efterafgrøderne blev gødet med bare 20-30 kg N pr. ha, så ville planterne udvikles og rodnet blive markant stærkere og dermed kunne optage markant mere kvælstof fra jorden. Med en mere fleksibel tilgang til efterafgrøderne, kunne man passende fjerne sig fra nuværende negative tilgang, hvor efterafgrøderne hos planteavlerne er forbundet med tvang og opfattes som chikaneafgrøder til i stedet at blive forbundet med noget positivt, hvis ordningen gøres frivillig med de åbenlyse fordele, som kunne være forbundet med efterafgrøder såsom: Sanerende |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
