Den 26. juni foreslog Dan Jørgensen i Folketinget, at kompensationsordningen i forbindelse med randzoneloven, der skal træde i kraft den 1. august, trækkes ud af randzoneloven. En udmelding der ifølge Bjarne Nigaard, direktør i Bæredygtigt Landbrug, endnu engang understreger, at juraen og kompensationsordningerne i forbindelse med loven aldrig har været på plads, og at loven aldrig kommer til at fungere i praksis.
“Randzonesagen er i forvejen et forfærdeligt cirkus, men det her er jo bare med til at understrege, endnu tydeligere, hvad det her reelt er; nemlig ulovlig ekspropriation af landmandens jord.” Lyder det skarpt fra Bjarne Nigaard med hensyn til Dan Jørgensens forslag om at fjerne kompensationsordningen fra randzoneloven.
”Jeg synes han skal tænke sig gevaldigt om. Og hvis han er kommet i en situation, hvor noget udefrakommende gør, at han nu ikke kan udbetale kompensation, så synes jeg han skal sige, at konsekvensen af det må være, at fjerne hele randzonekomplekset. Man kan jo ikke i en situation, hvor folk er blevet lovet en gulerod, så kun benytte stokkemetoden når guleroden forsvinder. Det dur simpelthen ikke, så han er nødt til at fjerne de randzoner fuldstændig.”
Tyveri eller ulovlig ekspropriation
Listen over problemer med randzoneloven er ifølge Bjarne Nigaard alenlang: Der er ikke styr på kortmaterialet, kompensationsordningen er igen faldet til jorden, den miljømæssige virkning er i bedste fald tvivlsom, implementeringen er forfejlet både i forhold til vandrammedirektivet og vandløbsloven og desuden er loven i strid med EU-rettens proportionalitetsprincipper. Nu mener direktøren, at det er på tide, at regeringen viser ansvar og fjerner loven fuldstændig.
”Tre ministre har efterhånden garanteret, at der nok skal komme en ny kompensationsordning. Nu ser vi så, at man atter engang må tage tilbagetog, og sige ’nej, vi havde nok ikke helt styr på det, så nu er vi nok nødt til at droppe den der kompensation.’ Endnu engang har man sagt til folk; ’I må udlægge randzoner, og så skal vi nok kompensere jer. I får godt nok ikke erstatning, men i får da et lille plaster på såret.’ Og nu kan man ikke engang levere det her plaster på såret. Det er simpelthen så udygtigt, som man overhovedet kan forestille sig. Det er rod af værste skuffe.”
”Før sagde man, at det jo ikke er ekspropriation, fordi landmændene fik lidt for det. Godt nok ikke fuld erstatning, men de havde da udsigt til at få lidt for det. Nu får de ikke engang lidt for det, og så er der jo kun tilbage at sammenligne med enten tyveri eller ulovlig ekspropriation. Så må man bede ministeren om at vælge, hvad han selv synes det her er”.
Nyt fejlbehæftet forslag på vej
Torsdag besluttede Dan Jørgensen sammen med Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti at arbejde for en ét årig ordning, hvor randzoner kaldes miljøprojekter, hvorved parterne vil målrettes 76,5 mio. kr til landmænd med randzoner. Men den model ændrer ifølge Bjarne Nigaard ikke ved præmissen om, at landmændene er blevet garanteret kompensation for udlægning af randzoner.
”Denne her besynderlige ordning ændrer ikke på, at man ikke holder det man har lovet. Forudsætningerne for at skulle udlægge randzoner, var at der skulle betales kompensation. Hvis ikke denne gives, er forudsætningerne bristet,” lyder konklusionen fra Bæredygtigt Landbrugs direktør.
Statsadvokaturen i Viborg har den 19. juni genoptaget retssagerne, hvor en række landmænd står anklaget for brud på randzoneloven, men endnu er der ikke udmeldt datoer for retsmøderne. Lige nu er de enkelte politikredse, ifølge statsadvokaturen i Viborg, decentralt ved at vurdere de konkrete sager på baggrund af den nye lovs formulering. Ingen landmænd er dømt for at have forbrudt sig mod randzoneloven.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
