NaturErhvervstyrelsen vil ikke møde BL i retten

Hos Bæredygtigt Landbrug har vi længe set frem til, at randzoneloven skulle komme for en dommer, så vi én gang for alle kan få rettens ord for, at Grundloven også gælder for de danske landmænd. Men NaturErhvervstyrelsen tør ikke møde os i retten, og alle retssager omkring den urimelige lov er nu udsat

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Bæredygtigt Landbrug

Den 13. maj bekræftede statsadvokaturen over for Bæredygtigt Landbrug, at samtlige randzonesager er udsat på ubestemt tid, og at ingen nye sager vil blive påbegyndt før en ny randzonelov træder i kraft. Politiet har også fået at vide, at sigtelser mod landmænd for brud på randzoneloven skal standses.  

Men betyder det så, at vi omsider har vundet slaget om randzonerne? Desværre ikke helt.

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dan Jørgensen (S) har den 13. maj fremsat ’Lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven’. Et forslag vedrørende ændringer af randzoneloven, som Folketinget skal behandle den 15. maj. Et lovforslag, der skal udmøntes i en ny randzonelov gældende fra den 1. august i år. Begrundelsen for at stoppe randzonesagerne lige før døren til retslokalerne er, at Statsadvokaten ikke mener det er hensigtsmæssigt at dømme efter en lov, der alligevel bliver lavet om indenfor kort tid. Men det er noget pjat. For det første ville myndighederne sagtens kunne nå frem til en afgørelse den 25. juni i Thisted, som oprindeligt berammet. Det ville sagtens kunne ske i god tid inden en ny lovs ikrafttræden til august. Men NaturErhvervstyrelsen må have vurderet, at Staten stod med en dårlig sag.

Det er utroligt, at enkeltpersoner gang på gang bliver trukket i retten af NaturErhverstyrelsen, men så snart Bæredygtigt Landbrug ønsker at få domstolene til at bedømme, om styrelsen har forbrudt sig mod Grundloven, så bakker de ud. Det er sølle.

De forskere, ministre og embedsfolk, der er ansvarlige for alle de frustrationer og økonomiske tab randzoneloven har udsat dansk landbrug for, skal stå til regnskab for deres handlinger. Så det ærgrer mig meget, at vi ikke én gang for alle kan få rettens ord for, at Grundloven også gælder for danske landmænd.

Bæredygtigt Landbrug er gået direkte til angreb på usaglige og politiserende embedsmænd og forskere i tre verserende sager. Det drejer sig om randzonesagen, sagen om vandplanerne og gødningssagen. Bæredygtigt Landbrug står fast på landmændenes ret til at drive egen jord, på retten til at vandløb skal renses op, når de trænger til det, og til at danske landmænd må gøde efter ligevægtsprincippiet.

Som fagforening for danske landmænd vil Bæredygtigt Landbrug fortsat kæmpe for at retfærdigheden sker fyldest. Og selvom vi endnu ikke har fået mulighed for at få landbrugets grundlovssikrede rettigheder behandlet af en domstol, så er vi nået langt. Tænk blot på vandplanerne, der måtte gå om, på vandløbene, der nu igen må renses op så dræn kan rende frit, og på en ny regulering af landbruget, der vil sikre markerne den nødvendige mængde gødning fremover. Alt sammen noget vi har opnået sammen

Randzoneloven er et angreb på den private ejendomsret og på den sunde fornuft, og hos Bæredygtigt Landbrug forhandler vi ikke om en lov, der er ikke kan begrundes fagligt. Randzonearealet skal hverken være gældende for 50.000 eller 25.000 hektar. Randzonerne skal helt væk. Vil regeringen bestemme, at vandløb og søer skal have randzoner, skal det ske via frivillige ordninger med fuld erstatning til lodsejeren.

Den nye randzonelov vil halvere randzonearealet, men det ændrer ikke på det grundlæggende princip om, at der er tale om ulovlig ekspropriation, og det kan vi lige så godt få rettens ord for nu som senere. Bare ærgeligt, at NaturErhvervstyrelsen ikke har modet til at møde Bæredygtigt Landbrug i en retssal.

Læs også:Tyske forskere: Randzoner har minimal effekt

Randzone ikke etableret hos Asger Møller Madsen

Scroll to Top