Peter Rosendal om borgerinddragelse og Vandløbsfora: ’Det er ren skindemokrati’

En række borgere, organisationer og andre interessenter deltaget i forarbejdet med at udvikle retningslinjer og virkemidler til den kommende generation vandplaner. Borgerinddragelse og demokrati hed begrundelsen for inddragelsen fra tidligere miljøminister Ida Auken. Skindemokrati og pseudoinddragelse, siger næstformand Peter Rosendal, der selv har deltaget i vandplansarbejdet

Det seneste år har borgere, organisationer, landbrug, grønne organisationer og andre interessenter siddet med ved bordet i Naturstyrelsen. Sammen har parterne arbejdet med at udvikle retningslinjer og virkemidler og lave konsekvensanalyser som baggrund for Vandplan II, som kommuner og vandråd skal implementere i perioden 2015-21. Og umiddelbart lød samarbejdet som et godt initiativ.

”Det lød jo smukt og velmenende, da miljøminister Ida Auken ønskede borgerinddragelse i processen omkring tilblivelsen af Vandplanerne, ” lyder det reflekterende fra næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal, når han fortæller, hvorfor han for godt et år siden takkede ja til invitationen om at bidrage til arbejdet med den kommende generation af vandplaner.  

Og det var da også med åbent sind og en forventning om reel inddragelse, at Peter gang på gang parkerede gummistøvlerne i stuehuset og tog turen fra gården i Midtjylland til Naturstyrelsens mødelokaler i København.

”For hvem vil ikke gerne være en del af den demokratiske proces – og gennem seriøst arbejde øve indflydelse på de vandplaner, der har så stor betydning for os landmænd, og samfundet som helhed?”, siger Peter Rosendal i dag om sin begrundelse for deltagelsen.

Så som så med inddragelsen
Men det har været så som så med inddragelsen. Det skulle nemlig vise sig, at de vandplaner, som Peter Rosendal og andre borgere og interessenter – måske, måske ikke – kunne øve indflydelse på, ikke var første udgave af vandplanerne. Det var i stedet, de vandplaner, der introduceres i 2015. Altså Vandplanerne Volume II, og som derfor, uden den store risiko, kunne indgå i Aukens eksperiment omkring offentlig inddragelse.      

”Det er fint, man inddrager, men det er jo ikke i andet oplag, at slaget skal stå. Det er i vandplanernes førsteudgave, der netop danner grundlag for de kommende udgaver, at vi borgere skal inddrages. Det er jo i førsteudgaven, de store linjer trækkes, og planerne bliver støbt. Mens der kun bliver tale om småjusteringer i anden udgave. Og så virker det underligt, at vi kun får lov at komme med indspark til anden generation, der desværre tager så voldsomt afsæt i førstegeneration vandplaner. Hvad er Vandplan I overhovedet? Og hvordan kan man overhovedet arbejde med noget, der er erklæret ugyldigt? Det er som om Naturstyrelsen hele tiden har opereret ud fra en forudsætning om, at Vandplan I allerede er godkendt, ” lyder anken fra næstformanden.

Pseudoinddragelse og skindemokrati
Men en ting er, hvilken af de to vandplaner, man som inddraget borger får størst indflydelse på. Noget andet er forløbet og processen. Og ifølge, Peter Rosendal, er der flere fingre at sætte på arbejdet i vandløbsforum.

”Det er da heller ingen hemmelig, at Naturstyrelsen hellere vil være vores inddragelse foruden. Det er jo ikke dem, der har haft et ønske om borgerlig inddragelse. Det kommer bl.a. til udtryk, når selve formanden flere gange kommer uhørt meget for sent til møderne, som borgere og interessenter fra hele landet rejser langt for at deltage i. Det er bare utjekket og giver en forkert signalværdi, at vi skal sidde så mange mennesker og vente på, at formanden endelig indfinder sig. Og det kommer til udtryk, når vigtige beslutninger og væsentlige bemærkninger fra os inddragede ikke bliver ført på blokken. Når vi gentagne gange oplever manglende respons på afklarende forespørgsler, eller når referater fra møderne ikke stemmer overens med det, der i virkeligheden blev sagt, ” siger Peter Rosendal.

Heller ikke basisanalysen eller arbejdet med konsekvenser og virkemidler har været i orden, siger Peter Rosendal, der derfor mener, det er betænkeligt, at miljøministeren allerede nu overdrager 15 ikke færdigbehandlede virkemidler til kommuner og vandråd. Og hvad angår direkte forespørgsler, så mener han stadig, at Naturstyrelsen mangler at give svar på en række væsentlige spørgsmål.

”For eksempel har jeg på vegne af bæredygtigt Landbrug sammen med andre inddragede som L&F, Danske Vandløb, VFL og selvejede Skoves interesseorganisationer efterlyst Naturstyrelsens hjemmel fra EU, der dokumenter Danmarks ensidige brug af DVFI-værktøjet (Dansk Vandløbs Fauna Indeks, godkendt til brug ved type2-vandløb, altså vandløb med opland større end 10 km2). Vi har ved alle møder bedt om, at se denne godkendelse fra EU, da det undrer, at dette er det eneste værktøj, man i Danmark har valgt at bruge underudpegning af vandløb i forhold til Vandrammedirektivet. Hvorfor fokuserer man for eksempel ikke mere på fysisk-kemiske målinger? Vi har nu langt om længe og umiddelbart før arbejdets afslutning endelig set, skrivelsen fra EU, der siger, man kan bruge DVFI-indekset. Der står ikke man skal, så jeg kan ikke andet end se, at der er tale om en overimplementering, som mange af os, der har deltaget i Vandløbsforum i hvert tilfælde ikke bakker op om”.

”Jeg kan med den baggrund kun stille mig måbende overfor Naturstyrelsens arbejdsindsats og dens bevidste modarbejde af den offentlige inddragelse. Det ville have været smukt, hvis der var tale om reel og gensidig borgerinddragelse – og ikke som nu, hvor der reel kun har været tale om pseudoinddragelse og skindemokrati.”

 Læs mere om Peter Rosendals deltagelse i Vandløbsforum

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top