Skattely giver Aage V. Jensens fonde ufine konkurrencefordele

Udgivet 5. marts 2014 - kommentarer:
Skattely giver Aage V. Jensens Fonde ufine konkurrencefordele

Flemming Fuglede Jørgensen tager til genmæle på kritik fra Aage V. Jensens fonde, og formanden for Bæredygtigt Landbrug sætter spørgsmålstegn ved, om det er i orden, at Danmarks største jordbesidder er en fond med skattely i Lichtenstein

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand Bæredygtigt Landbrug

Efter min årsberetning på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling den 26. februar skriver Leif Skov, formand for Aage V. Jensens fonde, i et indlæg i Landbrugsavisen d. 27. februar, at jeg fremsætter useriøse påstande omkring fondene. Omkring den måde de støttes på, og omkring måden hvorpå støtten distribueres videre. Et indlæg Leif Skov i øvrigt afslutter med spørgsmålet ’er det den måde dele af det danske landbrug ønsker sig repræsenteret?’. Med andre ord; kan Bæredygtigt Landbrugs medlemmer (godt halvdelen af alle fuldtidslandmænd i Danmark) virkelig kan være tjent med mig som formand? Svaret på det sidste vil jeg lade være ubesvaret og op til Bæredygtigt Landbrugs medlemmer at vurdere.

Flemming Fuglede maj 2013

I stedet vil jeg anfægte, at fondens jord- og ejendomskøb sker i et usædvanligt tæt og velkoordineret samarbejde med Naturstyrelsen og fredningsmyndighederne. Og fonden, der er Danmarks største jordbesidder, har været medvirkende til at få landbrugsloven ændret,så fonden bekvemt, under visse omstændigheder, kan opkøbe ubegrænsede landbrugsarealer, der på velorkestreret vis derefter tages ud af drift. Sker der efterfølgende fredning på fondens arealer, hvilket sker hyppigt, udløses der en fredningserstatning fra staten i millionklassen. 

Denne mulighed for indirekte støtte benyttede Aage V. Jensen-fonden sig bl.a. af ved fredningen af Lille Vildmose, som samlet udløste en fredningserstatning på 57,5 millioner kr. En mulighed for ’subsidieret erstatning’, der med stor sandsynlighed fremover også vil overgå både Filsø og Gyldensteen Strand. Dertil modtog fonden i 2010–12 EU-støtte til sine landbrugsarealer på ikke mindre end 11.556.542 kr., ligesom fonden har søgt penge via Landdistriktsmidlerne (fx til opsætning af hegn omkring 70 hektar eng på Gyldensteen) og EU LIFE+Nature. Sidste støtteansøgning indløste godt 31 millioner kr. alene til Lille Vildmose. 

I indlægget anfægter Leif Skov også, at fonden skulle have støttet 42 forfattere af rapporten ’Danmarks natur frem mod 2020’ økonomisk. Men læser man rapportens forord, skriver præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen; ’For at samle den eksisterende viden og give de bedst mulige bud på, hvad der skal til, gav Det Grønne Kontaktudvalg 42 af landets bedste specialister frie hænder til at udarbejde rapporten Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, hvis udgivelse er blevet mulig gennem generøs støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som vi skylder stor tak.’ 

Så varm en tak, samt ordene ’generøs støtte’, kan ikke læses på anden måde, end at forfatterne er støttet af Aage V. Jensens Fonde med økonomiske midler. Men reelt kan vi ikke vide det, da op imod 90 procent af fondens køb og donationer figurerer uspecificeret i fondens regnskab. 

Støtte eller ej? Denne nepotistiske forfordeling ville måske ikke have været så grel, hvis ikke det var fordi midlerne til køb af dyrebar landbrugsjord og donationer udelukkende er blevet mulige med store skattefrie beløb ydet fra moderfonden strategisk placeret i skattely i Lichtenstein.  En fond oprettet med det formål at undgå den danske beskatning ved salg af ejendomsbesiddelser i Danmark. 

Aage V. Jensens Fondes tætte kontakt med og massive økonomiske støtte til Danmarks Naturfredningsforening og andre ’grønne’ organisationer giver disse organisationer en uforholdsmæssig stor stemme i den offentlige debat. 

Tilsammen taler vi her om, at cirka fem procent af den danske befolkning, der med stærk økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde har erobret et kæmpe stort stykke af det danske mediebillede. Et forvrænget billede af virkeligheden, der påvirker politikere og lovgivere så meget, at jeg vil vove at kalde det for en skævvridning af miljødebatten. 

Sluttelig vil jeg derfor vende spørgsmålet fra Leif Skov og spørge; kan vi borgere være tjent med en så magtfuld fond som Aage V. Jensens, der som en anden Goliat overlegent presser landmænd væk fra deres jorde og uden reel konkurrence opkøber og nedlægger god dansk landbrugsjord med ubeskattede midler? Kan samfundet virkelig være tjent med, at millioner af skattekroner går staten forbi i naturudvidelsens hellige navn? Og kan vi danskere være tjent med en formand, der i mere end fyrre år har forsvaret denne forretningsmodel godt hjulpet af Naturstyrelsen?

(Topbillede viser Lille Vildmose, der ejes af Aage V. Jensens fonde)

Flemming view over GF 2014 fra talerstol