Randzoneoprører vil tale fornuft med ministre

Det er nu mere end et dusin gange skiftende fødevareministre har taget de tunge skridt til samråd med oppositionen for at forsvare, hvorfor randzonerne er sådan en fremragende idé, og hvorfor de skal bestå. Onsdag den 19. marts sker det så endnu en gang. Denne gang hedder de indkaldte ministre Dan Jørgensen (S) og Kirsten Brosbøl (S), og de skal i løbet af eftermiddagen forklare, hvorfor danske landmænd fortsat skal anlægge randzoner, selvom ny rapport nu fastslår, at kvælstofudledningen er reduceret med 12.000 tons i en planperiode, hvor målet ellers kun var 9.000 tons.

”Jeg har jo været til foretræde i fødevareudvalget før. Og der er det da sket, at vi har fået en sludder bagefter, så det håber jeg da selvfølgelig også på, at det sker denne gang, ” lyder det optimistisk fra Asger Møller Madsen til baeredygtigtlandbrug.dk før besøget i Folketinget.

Lykkes missionen med at komme i tale, er Asger Møller Madsen ikke i tvivl om, hvad samtalen skal gå på.

”Jamen, så vil jeg da sige til ham (fødevareminister Dan Jørgensen, red.), at det er på tide, at han finder ud af at få de randzoner taget af bordet. Der er så mange gode argumenter efterhånden, som gør at randzonerne ikke har nogen berettigelse. De seneste tre år har jeg blandt andet sammen med flere hundrede landmænd i hele landet fået taget prøver af det vand, der kommer ud gennem vores dræn, og der er der jo næsten ingen kvælstof tilbage. Og oppe hos i Nordjylland, er der jo flere steder, hvor det er bevist, at der kommer mindre kvælstof fra landbrugsarealer, end der kommer fra naturarealer. Så hvis du anlægger randzoner, så risikerer du jo med god sandsynlighed at få mere kvælstof ud. Og det giver jo ingen mening, ” siger Asger Møller Madsen, der til at starte med også selv var overrasket over de lave drænvandsmålinger, hvor kvælstofkoncentrationen i snit svingede mellem tre og fem milligram per liter.

Ingen randzoner
De lave kvælstofkoncentrationer var, ifølge Asger Møller Madsen, en af de sten i vægtskålen, der gjorde, at Asger i september 2012 undlod at anlægge randzoner, hvorved han altså trodsede den nye randzonelov.

”Jamen, det der fik mig til at sætte hælene i overfor randzonerne, det var for det første, at de ville tage vores jord uden at give fuld erstatning. Det hører jo ingen steder hjemme. Og på samme tid var vi jo begyndt på de her drænvandsmålinger, der viste, at der egentlig ikke var noget at komme efter. Der var ingen påviselig effekt, ” lyder forklaringen fra Asger Møller Madsen.

Siden det første brud på randzoneloven har Asger Møller Madsen gjort flere forsøg.

”Jeg har jo så også gjort et forsøg med at gøde efter ligevægtsprincippet, og de tal jeg har fået nu her i vinter, de viser, at udledningen er den samme. Så selvom jeg har gødet mere, er der ikke kommet mere kvælstof ud i vandløbet. Det er ren status quo. Så derfor vil jeg nu tage de papirer med resultaterne fra mine drænvandsprøver i hånden og se, om jeg kan komme til at give dem til politikerne. Så heldigvis er der sket en masse ting indenfor det sidste halve år, der viser, at alt det med randzoner, det er fuldstændig dybt godnat.” 

Har solgt gården
Selvom Asger Møller Madsen er fast besluttet på at kæmpe mod randzonerne til det sidste, så var det alligevel også de forhadte randzoner, der var medvirkende årsag til, at han i november 2013 valgte at overdrage gårdens nøgler til en ny køber.

”Ja, randzonerne var helt klart medvirkende årsag til, at jeg valgte at sælge ’min butik’. Det handlede selvfølgelig også om, at jeg mistede de 190 hektar af mine 350 hektar, som jeg havde forpagtet. Så sagde jeg til mig selv, jamen, nu bliver indtægtsgrundlaget det halve. Og der er ikke rigtig noget lys for enden af tunnelen mht. miljøreguleringer. Var der et håb forude for at reglerne blev lempet, jamen, så var der ligesom lidt mere at kæmpe for. Men med udsigten til bare flere stramninger, så blev jeg enig med mig selv om, at det var bedre at komme ud i tide. Nu taler de jo så meget om de her robuste og sårbare jorde, og får de held til at gennemføre deres planer med de robuste og sårbare jorde, så er det jo ikke sikkert, at min jordpris var 165.000 kr. per hektar, så var den måske kun 100.000. Og så ville vi ikke kunne have kommet derfra på den måde, som vi nu er kommet derfra, ” siger Asger Møller Madsen.

For meget bøvl
I stedet for landbrug og eget stuehus har Asger Møller Madsen fået nyt, afbetalt parcelhus og bijob på den lokale maskinstation.  Og landbruget savner han ikke.

”Nej, egentlig ikke. Jeg er sådan set godt nok tilfreds med det, der er sket. Alle de miljøreguleringer, randzoner, restriktioner på gødning osv., gør det jo bare svært at drive landbrug. Og nu slipper jeg helt for alt det bøvl, ” griner Asger Møller Madsen, der dog er bekymret på landbrugets vegne.

”Jeg synes jo, det er trist, at det skal være sådan. At vi skal blive ved med at have alle de reguleringer. Mit inderste håb, er, at den ny miljøregulering kan blive gennemført, sådan at hvis drænvandet overholder visse krav, at så kan man få lov at producere frit. Det er da mit håb, at det kommer igennem, så hurtigt som muligt. Det er da helt sikkert. Og havde det været bare det mindste tegn på, at der ville blive ændret på de mange krav og regler, så kan det også godt være, at min beslutning havde været anderledes.”

Selvom Asger Møller Madsen altså ikke længere er landmand, fortryder han hverken protester eller fuldskalaforsøg.

”Nej, det gør jeg overhovedet ikke. Jeg er kun glad for, jeg har gennemført, det jeg har. Det er helt sikkert. Og så skal jeg nok tage den kamp i retten, hvis det nogensinde kommer så langt. Og det er jo fuldstændig grotesk, at de ikke slæber os i retten, så vi kan få det her afgjort. Og indtil da kæmper jeg videre.”

Asger Møller Madsen blev ved Kommunalvalget i 2013 valgt ind i byrådet i Jammerbugt Kommune for partiet Venstre, og selv om gården nu er solgt, så er det stadig landbrugets vilkår, der ligger Asger mest på sinde.

Læs også: Asger vil bevise, at ekstra kvælstof ikke skader miljøet

Se video om Asgers drænmålinger herunder 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk