Landmand ramt af 12-graders regel: Der er intet fagligt belæg

Peter Helmer, der driver sit landbrug på 40. år, bliver hårdt ramt af den ny 12-graders regel. Han kan ikke se det faglige argument for reglen, ligesom han har svært ved at se, hvad det er for en fremtid gården, som hans søn står for at skulle overtage, går i møde

Vejens striber er fuldt optrukne. Den sorte asfalt snor sig som en velvoksen slange gennem det bakkede, grønne landskab. Bakkerne er så høje, at det er umuligt at se langt frem og flere gange smutter bilen over en top, så det suger i maven. 

Pludselig kan man ane tre siloer i det fjerne, men det er kun et kort øjeblik, til bilen igen må ned i en bakkedal, inden turen går op mod indkørslen til Bredbjerg. Gården er ejet af Peter Helmer, der købte den i fri handel i 1975 og siden har drevet og udviklet driften blandt bakkerne sammen med sin kone.

”Ja, du kan jo se, at her er lidt bakket,” siger Peter Helmer og slår ud med armen, da han tager imod mig.

Siden landmanden overtog gården i 1975, har han udvidet over flere omgange, så han i dag ejer 260 hektar og desuden forpagter jord, så der på hans markplan står 520 hektar. Dertil kommer de 1150 søer, som hans søn, Søren, er ansvarlig for.

Den bakkede jord, som Peter ejer og driver, bliver ramt af den ny 12-graders regel, der følger i kølvandet på implementeringen af GLM-reglerne. Arealer over 2000 m2, der har en hældningsgrad på 12 eller derover, har ifølge reglerne krav på beskyttelse mod erosion og må derfor ikke bearbejdes fra høst til 1. marts.

”Jeg troede ikke på det. Jeg troede, det var en joke. Godt nok har man gjort meget for at genere os, men det her… det er da vanvittigt, at vi skal ind under et bjergdirektiv,” siger Peter Helmer til baeredygtigtlandbrug.dk.

Peter Helmer-bakke

Umuligt at drive landbrug
Fordi reglerne er nye har Peter endnu ikke håndfaste beregninger på, hvor meget af hans jord, der bliver omfattet af reglerne eller hvad det reelt kommer til at betyde økonomisk, men når han ser på kortet, som myndighederne har lavet, er der 90 pletter, han ikke må køre på, fortæller han.

”Jeg begynder ikke at regne ud, det er der nok nogen, der kan gøre for mig, men jeg vil gætte på, at vi ender et sted mellem 25 og 30 hektar, som vi slet ikke må røre,” forklarer Peter og fortsætter:

”Dertil kommer, at det er umuligt praktisk at dyrke. Hvordan skal man drive det? Du kan jo se, hvilken vej sprøjtesporene går og det er sådan, vi skal køre, ellers bliver det fuldkommen dybt til grin.”

Peter Helmer siger selv, at han stadig ’er lidt i koma’ over reglerne, og de er stadig så nye, at nogle ting er på rygtebasis. Derfor har han heller ikke noget konkret bud på den økonomiske omkostning ved at driften skal ændres.

Hvis rygtet om, at man gerne må dyrke sin jord, men blot ikke få EU-støtte til arealet holder stik, vil det betyde 75.000 kroner årligt for Peter.

”Så har fødevareministeren kostet mig 75.000. Dem har han bare taget fra mig, fuldstændig ubegrundet,” siger Peter Helmer.

Er det derimod sådan, at man ikke må røre jorden fra høst til 1. marts, skal Peter lægge om til vårafgrøder, og så bliver det dyrt, vurderer han.

”Hvis vi skal drive 200 hektar med vårafgrøder, koster det først rigtigt penge. Man kan hurtigt se, at dækningsbidraget på en hektar vårbyg typisk er 3.000 kroner mindre, mindst, end på hvede, og så kan du gange med 200… Så er vi oppe i 600.000 kroner,” forklarer han.

Intet fagligt belæg
De ny regler både frustrerer og vækker harme hos Peter Helmer, der som modreaktion har inviteret fødevareminister Dan Jørgensen på besøg på hans bedrift. Landmanden kan simpelthen ikke se logikken i reglerne. Og han kan ikke finde det faglige argument for at indføre dem.

”Jeg har ikke et eneste sted endnu set en eller anden form for saglig begrundelse. Hvis der var klipper nedenunder, så var det i orden. Hvis undergrunden var klipper og der var to meter muld, kunne det da godt være, at der kunne ske noget, men når vi er færdige med lerjord, kommer der noget sand. Der er overhovedet intet fagligt belæg. Overhovedet. Man har bare sagt ’12 grader, det må nok være det’. Hvis nu man havde sagt 20 grader, var vi kommet dertil, hvor jeg kunne begynde at tro på det.”

Hvorfor tror du ikke på de 12 grader?
”Hvorfor skulle de være der? Vandet kan da ikke løbe. Det er jo erosion, det drejer sig om, om det har da aldrig gjort det, mens vi har været her.”

Peter Helmer-bakke 2

Sønnens fremtid er usikker
Peter Helmer og hans søn havde planlagt, at sønnen skulle overtage efter faderen til december 2014 efter de i fællesskab har drevet gården de seneste 10 år.

”Indtil sidste uge var det jo bare planen. Nu… Jeg er dybt frustreret. Han er født og opvokset herude, og kender det hele og vil gerne, men det kniber jo med, at man kan tilbyde… Jeg ved ikke, hvad vi gør, og jeg ved ikke, hvilken værdi sådan noget bliver sat til, når vi ikke må drive det,” siger Peter Helmer.

Den usikre fremtid for gården, der er hans livsværk, gør at Peter Helmer nu smøger ærmerne op og ruster sig til et slagsmål med myndighederne. Hvis fødevareministeren tager imod invitationen, har landmanden spørgsmålene klar.

”Jeg vil spørge, hvordan han vil drive sådan en mark, hvor der er lidt for neden, der er godt nok og der er lidt for oven. Hvad vil han gøre? Og så kunne jeg godt tænke mig at vide, om vi får lov til at have flere dyreenheder pr. hektar, når de vil tage jord ud af min markdrift. Og hvad vil de gøre med gødningsregnskabet? Når vi skal køre gylle ud, den må vi ikke smide på bar jord. Hvad så?”

Bredbjerg er Peter Helmers livsværk, siger han selv. Han står overfor at skulle give faklen videre til sin søn, der bor på gården med sin kone og fire døtre mellem tre og 12 år. Hvis reglerne ikke bliver tilpasset virkeligheden, er han parat til at gå i retten. Han vil ikke finde sig i, at staten uretmæssigt tager jorden fra ham.

”Der var en i morges, der sagde, at det var så grinagtigt, at det næsten ikke er til at lade være med at grine af, men nu har jeg jo et par hundredetusind i klemme. Selve Bredbjerg er mit livsværk. Den købte vi i fri handel ude på marken, og siden har vi drevet den så godt, vi kunne, og jeg tror da, hvis man spørger nogen, så synes de da, at vi laver et ordentligt landbrug, og så sidder de knoldsparkere inde på den anden side af Valby Bakke og tegner nogle streger og siger ’det er sådan’. Jeg ved det ikke, men jeg håber, at det kan komme ind i en retssag.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top