Hos Bæredygtigt Landbrug er man overbevist om, at målinger af landbrugets belasting er vejen frem, og foreningen mener det skal være et ultimativt krav, at landbruget har mulighed for at opstille målestationer i vandløb og i staldene, så den enkelte landmands miljøgodkendelser i fremtiden baseres på den faktiske udledning, hvor det er praktisk muligt at måle forholdene.
 |
”Det giver på alle måder mening, fordi landbrug, der udleder relativt meget pr. produceret enhed korn eller kød så har mulighed for at optimere med miljøteknologi eller at afvikle produktionen. Der skabes med den ny regulering et konkret og målbart incitament til at optimere på den enkelte bedrift, og dansk landbrug vil samlet set opleve en stigning i brugen af miljøteknologi. Det vil medføre større omsætning for landbruget, stigende overskud og flere arbejdspladser – også i de sektorer, der skal levere de tekniske løsninger til den ny regulering,” lyder det fra Nikolaj Schulz, jurist hos Bæredygtigt Landbrug.
Loven for husdyrbrug og husdyrgodkendelsesloven, der blev introduceret i 2007 er ifølge Nikolaj Schulz på rigtig mange områder et meget tungt og bureaukratisk system, og alene af den grund er der behov for en grundlæggende revision. Ifølge Bæredygtigt Landbrugs juridiske afdeling er der intet i den nuværende lovgivning, der forhindrer, at landmændene allerede i dag får miljøgodkendelser på baggrund af målinger.
I 2007, da de nuværende regler blev konstrueret, var det ifølge Nikolaj Schulz ikke realistisk at tale om målinger, hvorfor det ikke er nævnt i regelsættet, og derfor bygger hele godkendelsessystemet i sin forvaltning på normtal og modelberegninger, der i praksis udstikkes af Miljøstyrelsen. Men i 2014 kan man måle miljøbelastningen fra landbruget, og derfor mener han, at den ny regulering kan indføres her og nu.
”Det er sådan set ikke fordi husdyrgodkendelsesloven i sine regler eller forarbejder udelukker målinger – det var bare ikke relevant dengang. Sagt med andre ord bør man allerede i dag, og indenfor rammerne af den nuværende husdyrgodkendelseslov, give mulighed for at anvende målinger.”
Ifølge Bæredygtigt Landbrugs juridiske afdeling implementerer husdyrgodkendelsesloven VVM-direktivet og det har i praksis vist sig, at kommunerne ofte skal foretage en habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med miljøgodkendelser. Begge direktiver lægger afgørende vægt på, at myndighederne i sin vurdering ligger seneste videnskabelige viden til grund.
”Modelberegninger er en generalisering, mens målinger er specifikke i det enkelte tilfælde. Det forekommer åbenlyst, at målinger vil være et bedre videnskabeligt grundlag end generaliserede simuleringer. Det forudsætter naturligvis, at målingerne udarbejdes videnskabeligt korrekt,” lyder det fra Nikolaj Schulz, som altså ikke ser nogen problemer i, at målinger allerede i dag kan danne baggrund for husdyrgodkendelser fremfor normtal indenfor de nuværende retlige rammer i husdyrgodkendelsesloven.
Modelberegninger er en selvopfyldende profeti
 |
Modellerne er i dag dybest set en simulering, hvor der kan indsættes forskellige forudsætninger i beregningerne. Forudsætninger er eksempelvis jordtype, dræningsforhold og landskabets ruhed samt en lang række andre elementer, der tæller med i beregningen af miljøbelastningen fra landbruget.
”Det kan virke imponerende, men det er, når alt kommer til alt, dybest set en simulering – og altså ikke noget, der beskriver den faktiske udledning. At gennemføre en simulering er en slags selvopfyldende profeti, hvor en sandjord i Thy vil give samme udledning af nitrat som en sandjord i Sorø – om end det i virkelighedens verden nok sjældent vil være tilfældet,” lyder kritikken fra Nikolaj Schulz.
Ifølge juristen er der en væsentlig risiko for, at den nye reguleringsform som Miljøstyrelsen arbejder ud fra, med et detaljeret kort over jordens ”robusthed” vil fortsætte med at være teoretiske simuleringer af udledningen fra landbruget – bare lidt mere finmasket og med nye data-input i beregningerne i forhold til Farm-N modellen.
Men selv om Bæredygtigt Landbrug er stærke fortalere for, at den ny regulering skal ske med baggrund i direkte målinger, så påpeger Nikolaj Schulz, at der stadig skal konstrueres en model, der kan bruges meget overordnet på især de helt små landbrugsejendomme.
”Den ny regulering bør efter indførelse af regulering på baggrund af målinger fortsat have modelberegninger og de såkaldte normtal som valgmulighed, da det for nogle mindre landbrug vil være alt for dyrt at opstille måleudstyr til en yderst begrænset landbrugsproduktion.”
|
Fakta: – Det er et krav efter VVM- og habitatdirektivet, at seneste videnskabelige viden skal lægges til grund i forbindelse med vurderinger – Husdyrgodkendelsesloven implementerer meget væsentlige dele af VVM-direktivet for husdyrbrug – Mange industrivirksomheder i Danmark kontrolleres allerede i dag gennem måling af udledninger – Det er i overensstemmelse med husdyrgodkendelsesloven, at indføre muligheden for målinger indenfor det nuværende retlige regime |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
