LHN-formands randzonesag udsat i Tønder

Jørgen Popp Petersen skulle den 23. januar være mødt for retten i Tønder, da han af NaturErhvervstyrelsen er anmeldt for at have brudt randzoneloven, men sagen er nu udsat, da dommeren har indvilget i, at landmanden skal have beskikket en forsvarer på grund af sagens principielle karakter. For Jørgen Popp Petersen handler sagen om landmandens

Hele bestyrelsen for landboforeningen LHN (Landwirtschaflicher Hauptverein für Nordschleswig), som Jørgen Popp Petersen er formand for, valgte i 2013 at dyrke deres landbrug som tidligere på trods af, at Lov om randzoner trådte i kraft den 1. september 2012. Den manglende oprettelse af randzoner medførte, at Jørgen Popp Petersen af NaturErhvervstyrelsen blev meldt til politiet.

Da politiet efterfølgende har konstateret, at randzoneloven ikke var overholdt på Jørgen Popp Petersens ejendom, er han af anklagemyndigheden tiltalt for lovbrud. Derfor skulle Jørgen Popp Petersen møde ved retten i Tønder den 23. januar til et retsmøde, hvor dommeren skulle tage stilling til landmandens skyld. Et retsmøde, som nu er udsat på ubestemt tid.

Jørgen Popp Petersen

Selvom landboformanden har set frem til at få sin sag for en dommer, så er det en anmodning fra Jørgen Popp Petersen selv, der nu har ført til, at retsmødet i Tønder skal udsættes. Sagen er så principiel for de danske landmænds retsstilling, at landboformanden anmodede om at blive repræsenteret af en advokat.

”Vi søgte om at få en beskikket advokat. Og Joan Vollersen, som ellers skulle køre sagen, hun kunne slet ikke torsdag. Så det var sådan set på vores foranledning,” siger Jørgen Popp Petersen til baeredygtigtlandbrug.dk, og formanden har fra retten nu modtaget en kort meddelelse om, at man accepterer udsættelsen, og at landmanden vil høre nærmere.

Der er snart gået 16 måneder siden den omstridte randzonelov trådte kraft. I store dele af landet er der dog fortsat meget langt imellem marker med de lovpligtige 10 meter bræmmer langs grøfter og tvivlsomme vandløb, og selv om den civile ulydighed har ført til en række politianmeldelser og mindst tre kommende retsmøder rundt i landet, så fastholder Jørgen Popp Petersen, at randzoneloven er ulovlig.

”For os, der er sagen uforandret. Og det er i princippet godt nok at komme for en dommer. Vi skal jo have nogen igennem en sag. Men der er stor interesse, det må jeg godt nok sige. Jeg tror, der er en håndfuld, der har ringet helt spontant og sagt, at de gerne vil deltage i at betale en bøde, hvis det er det, der bliver enden på det. Så det er rigtig dejligt at mærke sådan en opbakning,” lyder det fra LHN-formanden. 

Ikke bare landbrugssnak
Hos LHN har man oplevet stor opmærksomhed omkring sagen fra både medier og læserbrevsskribenter, og Jørgen Popp Petersen oplever en stor moralsk opbakning til landbrugets kamp mod randzoneloven, som af landbruget anses for at være et brud på Grundloven.

”Grunden til at så mange er optaget af sagen, er fordi det handler om, at magthaverne ikke bare skal have lov til at tromle borgerne ned. Så det er ikke bare en landbrugssnak.”

Jørgen Popp Petersen mener, at årsagen til den store bevågenhed fra medier, og befolkningen i øvrigt, i forbindelse med randzonesagen, skyldes, at der er tale om et muligt brud på den private ejendomsret, hvilket er et argument alle tiltalte har fremført i forbindelse med randzonesagerne.

Bæredygtigt Landbrug tilfredse med endnu en udsættelse
Nyheden om, at endnu en dommer nu har gjort det klart, at en sag om brud på randzoneloven er af så principiel betydning, at staten skal betale en forsvarer for de anklagede landmænd bliver mødt med glæde hos chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard. 

”Udsættelsen af endnu en randzonesag er med til at understrege, at det her ikke er en juridisk problemstilling, der bare kan afklares på en hurtig time i byretten. Der er mange og store juridiske principper, der skal vurderes. Lige fra EU-retlige spørgsmål, til overholdelse af Grundloven. Hvis der enkelte steder har været en ambition om, at den her type sager kunne klares uden større problemer og uden brug af ret mange ressourcer, så må det efterhånden stå klart for alle, at så let bliver det ikke. Dertil er de juridiske og demokratiske rettigheder, der er sat i spil, heldigvis alt for store”, siger Bjarne Nigaard.

Tre fysiske kontroller hos LHN-formand
I en pressemeddelelse skriver LHN den 21. januar, at det har været en kontroversiel handling at landboforeningen har valgt at dyrke jorden som man gjorde inden loven trådte i kraft den 1. september 2012, da ingen anden landboforenings bestyrelse har valgt denne fremgangsmåde, og bestyrelsen i LHN slår fast, at man på intet tidspunkt har opfordret andre til samme handling. Men selv om LHN blot har opfordret sine medlemmer til at bruge den sunde fornuft i forbindelse med randzoneloven, så skriver landboforeningen, at: ’I det sønderjyske er der dog bemærkelsesværdig langt mellem de lovpligtige 10 meter randzoner.’

Hos tre af LHN’s bestyrelsesmedlemmer er der gennemført kontrol og hos formanden ikke mindre end tre fysiske kontrolbesøg i 2012. Sidstnævntes sag var berammet til behandling ved retten i Tønder d. 23. januar kl 9.00, men i lighed med sagen vedrørende Povl og Christian Blak Bojer i Thisted er sagen i Tønder nu også udsat. Ved retten i Viborg venter endnu en sag til marts, men her har dommeren endnu ikke taget stilling til, om landmanden også her skal have beskikket en advokat. Bæredygtigt Landbrug assisterer den tiltalte landmand fra Viborgområdet med at anmode om at få beskikket en forsvarer.

Ifølge LHN er en afskaffelse af randzoneloven eller en ændring til en frivillig indsats bydende nødvendig. ’Den enkelte borgers retssikkerhed er sat på en alvorlig prøve med denne lovgivning. Loven har ligeledes rykket ved troen på Christiansborg. Landbruget er afhængigt af, at der kan være tillid til rammevilkårene så ikke mindst vore kreditgivere tør vurdere landbrug som et sikkert og værdifast pant’, skriver LHN i sin pressemeddelelse. LHN påpeger også, at alle kæmper for vækst og udvikling, så dokumentationen om, at randzoneloven medfører tab af 1920 arbejdspladser og den kendsgerning, at der globalt er brug for biomasse, vil naturligt medføre yderligere pres på klodens regnskove, når vi indskrænker arealet.                                                                                       

Hovedargumenterne fra LHN bestyrelsen mod loven har været den manglende retssikkerhed samt påstanden om, at det vil være umuligt at administrere 70 000 km usynlige streger på de 2,6 millioner hektar landbrugsarealer i Danmark.

Læs også:  Landboformand: Hvis det her ikke er en ekspropriationssag, hvad er så?

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top